Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Stærkt tank-marked gav Torm markant overskud i Q1


112573 ProInvestorNEWS 11/5 2023 10:10
Oversigt

Fortsat stærkt tank-marked gav Torm markant overskud i første kvartal

11/5 09:04

Tankrederiet Torm kunne i første kvartal af 2023 lukrere på et fortsat stærkt - om end volatilt - marked for produkttank, hvor EU's forbud mod import af russisk olie har sendt skibene ud på længere ruter.

Det viser Torms regnskab torsdag morgen.

Her voksede overskuddet på bundlinjen til 153,6 mio. dollar fra blot 10,4 mio. dollar året forinden.

- I løbet af første kvartal af 2023 så vi et fortsat stærkt marked for produkttank med høj volatilitet, der primært var drevet af ændring i det globale flow af raffinerede olieprodukter hen mod længere ruter, udtaler administrerende direktør Jacob Meldgaard i regnskabet.

Også på toplinjen var der pæn vækst. Omsætningen steg til 390,2 mio. dollar fra 209,4 mio. dollar i samme kvartal sidste år.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, endte på 198,5 mio. dollar mod 60,4 mio. dollar i første kvartal af 2022. Det var dog ikke så højt som ventet hos Torm selv, noterer rederiet.

I andet kvartal er produkttank-markedet fortsat generelt stærkt, skriver Torm.

- Effekten af den overraskende produktionsnedgang i Opec+ ventes at være begrænset og bør opvejes af længere handelsdistrancer på grund af Europas skifte væk fra russisk diesel. Det understøttes sandsynligvis af en produktionsforøgelse hos Jazan og Al Zour raffinaderierne i Mellemøsten, fremgår det af regnskabet.

Forventningerne om en driftsindtjening før af- og nedskrivninger på 750-1100 mio. dollar bliver fastholdt. Også TCE-indtjeningen ventes stadig i niveauet på 1025-1375 mio. dollar.

Her er der dog meget lav sigtbarhed på TCE-rater (time charter equivalent, red.), som ikke allerede er fastlagt med kunder, og derfor kan raterne vise sig enten væsentligt lavere eller højere end ventet, skriver rederiet.

Tabel over Torms regnskab for første kvartal af 2023:

Mio. dollar
Q1 2023
Q1 2022




FY 2022
Nettoomsætning
390,2
209,4




1443,3
EBITDA
198,5
60,4




743,1
EBIT
163,5
22,6




601,4
Resultat før skat
155,1
10,7




556,7
Nettoresultat
153,6
10,4




562,6

Torms forventninger til 2023:
Mio. dollar
Ved Q1 2023
Før Q1 2023
EBITDA
750-1100
750-1100

.\˙ MarketWire



12/5 2023 06:57 ProInvestorNEWS 0112598



Pareto skærer Torms kursmål efter regnskab - ser dog forsat potentiale i aktien

12/5 06:34

Finanshuset Pareto har sat kursmålet for en aktien i Torm ned med 11,9 pct. efter rederiets regnskab for første kvartal.

Det lyder nu på 250 kr. mod før 279,97 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Torm faldt 0,5 pct. torsdag til 197 kr. - og anbefalingen "køb" gentages da også. Det nye kursmål indikerer forsat "en præmie" på 26,9 pct. i forhold til lukkekursen.

Pareto vurderer, at tankrederiets første kvartal viste en lavere end ventet indtjening, der er presset af faldende rater og lavere kapacitetsudnyttelse.

Rederiets EBITDA-indtjening er mere end tredoblet i første kvartal til 199 mio. dollar fra 60,4 mio. dollar, men det er mere end 15 pct. under konsensusestimaterne.

Paretos analytiker Eirik Haavaldsen beskriver regnskabet som "svagt" og skuffende efter et superregnskab for fjerde kvartal, hvilket kombineres med, at rederiet i øjeblikket er værdiansat til perfektion i forhold til konkurrenterne.

- Der er ikke meget plads til fejl i den nuværende miljø, påpeger Paretos analytiker.

.\˙ MarketWire



13/5 2023 23:37 Arne A 0112636



Gad vide om Parentos nye kursmål delvis skyldes udbetaling af 2022 udbytte på 18 kr. i indeværende kvartal?

Bortset fra det viser regnskabet et NAV på 30,9$ svarende til ca. 210 kr. eller 192 kr. efter den skete udbytteudbetaling. Efter min opfattelse er NAV stadig et godt mål for fair værdi, med den tilføjelse at fragtmarkedet stadig er stærk og giver en overnormal indtjening, så kursen sagtens kan bære 10-20% tillæg til NAV.
Ca. 10 kr. giver kvartalet i udbytte og det forventer jeg bliver lidt højere de næste kvartaler.



TRÅDOVERSIGT