Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas Q3: Flere ordrer til formentlig højere profitabilitet


115796 ProInvestorNEWS 29/9 2023 11:08
6
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet


Vestas har haft en fornuftig ordrehøst i kvartalet, som ligger over gennemsnittet. En god slutspurt kan gøre kvartalet rigtig godt

I går annoncerede Vestas en meget stor offshore ordre på 1140 MW, som skal leveres i 2025
Den ordre er stærkt medvirkende til at bringe ordreindgangen over gennemsnit for de seneste 11 kvartaler, som jeg har vist i figur 2.
I figur 1 er ordreindgangen vist grafisk
Vi nærmer os kvartalsafslutningen, som plejer at være travl
Hvis det går som det er gået de seneste kvartaler, vil der tikke yderligere ordrer ind i dag og i morgen
Hvis det sker, vil det kunne være et særdeles godt kvartal.
Det bedste kvartal i nydere tid alene målt på MW og dermed volumen, var i 2. kvartal 2021; herefter følger 4. kvartal sidste år og 3. kvartal 2021
Hvis der kommer en god slutspurt i dag og i morgen, vil det være et særdeles godt kvartal
Den antagelse bygger på, at Vestas har været meget direkte med hensyn til behovet for at hæve priserne for at reetablere indtjeningsevnen. Flere ordrer til højere profitabilitet er lige den retning, som investorerne synes godt om. I 2025 er målsætningen en EBIT margin på 10 %.

Figur 1: Oversigt over ordreindgang, Vestas fordelt på annonceret, uannonceret og totalt, 2021-2023

Kilde: Vestas samt egen tilvirkning (klik på billedet for at forstørre)




29/9 2023 11:12 ProInvestorNEWS 6115797



Figur 2: Gennemsnit for de seneste 11 kvartaler. (klik på billedet for at forstørre)




29/9 2023 17:31 Aps invest 7115810



Vestas vinder gigantordre til havs
29.9.2023 17.30 • MarketWire •
Vestas har sikret sig en tysk havvindmølleordre på 960 MW til He Dreiht-projektet i den tyske del af Nordsøen fra energiselskabet Embw.
Dermed bliver ordren fast, efter at Vestas blev annonceret som foretrukken leverandør den 9. jul, skriver vindmøllekoncernen i en meddelelse fredag efter børsens lukketid.

Ordren omfatter 64 V236-15,0 MW vindmøller, der skal serviceres med en femårig AOM 5000-serviceaftale efterfulgt af en langsigtet driftsmæssig supportaftale.

Installationen er planlagt til at begynde i andet kvartal af 2025 og idriftsættelse er planlagt i fjerde kvartal samme år.

V236-15.0 MW var den første 15 MW-mølle nogensinde, der blev introduceret på markedet i februar 2021, skriver Vestas, der pointerer, at protypen i øjeblikket gennemgår et omfattende testprogram for at sikre pålidelighed før fuld typecertificering.

.\˙ MarketWire



29/9 2023 17:57 VærKritisk 4115814



Dejligt. Og normal arbejdstid bliver ofte sat ud af spil i sådanne sager, så jeg vil tro (og håbe), at der godt kan nå at komme flere ordrer både i løbet af aftenen og imorgen.



29/9 2023 18:10 B35 5115816



Der lugter måske af svedne shorts på Mandag og omstilling af overaktiechefstratigi eksperters glaskugler!?



29/9 2023 18:48 Occam 4115817



Det var så ordrer på 9.500 MW YTD. Der er endnu et stykke vej til de 17.000-18.000 fra 2019 og 2020. Men det går opad.



29/9 2023 19:05 B35 5115818



Korrekt og en mere fra Amerika og et andet dæknings bidrag!

Vestas secures 90 MW repowering order in the USA
News release from Vestas-American Wind Technology
Portland, September 29, 202
Vestas has received a 90 MW order to repower an undisclosed wind project in the USA. The order consists of 20 V150-4.5 MW wind turbines.
The order includes supply, delivery, and commissioning of the turbines, as well as a multi-year Active Output Management 5000 (AOM 5000) service agreement, designed to ensure optimised performance of the assets.
In the USA, Vestas has repowered more than 1 GW of projects in the last five years across all major turbine brands.
Turbine delivery begins in the second quarter of 2024 with commissioning scheduled for the fourth quarter of 2024.



29/9 2023 19:17 Aps invest 6115819



Spændende om en forventet stigning på mandag, bliver "skudt" ned igen, ligesom mange andre stigninger p.t :) vi får se, god weekend



29/9 2023 20:13 VærKritisk 9115821



Krigen raser stadig, der er fortsat renteuro, truende nedlukning i usa, kedelige vækstudsigter i Kina, recession eller ikke recession i Europa/usa osv, så der er stadig masser af usikkerhed ......overalt. Og den usikkerhed vil afspejle sig i aktiemarkedet noget tid endnu. Og således, om Vestas stiger mandag eller ikke synes jeg ikke er så afgørende. Men i første omgang glæder jeg mig over ordreindgangen og synes vi i den forhåbentlig! Og så småt kan begynde at ane, at nu vender det for Vestas...og er det tilfældet, så skal kursstigningerne nok komme. Tålmodighed koster ikke noget..særligt...hehe



29/9 2023 20:29 Aps invest 7115822



Men dog lidt irriterende, at se en flot stigning på en god nyhed, fordufte stille og roligt igen, Værkritisk....men, ja på et tidspunkt når noget af den generelle usikkerhed forsvinder, så bliver det forhåbentlig bedre :) tålmodighed :)



2/10 2023 10:03 Aps invest 3115854



Så er den snart i minus :) Alt er som det plejer, ved gode nyheder :)



30/9 2023 07:28 Occam 6115825



Interessante forhold ved He Dreiht projektet:
- koncessionen blev vundet tilbage i 2017. Det er 6 år siden. Ibrugtagning er planlagt til ultimo 2025. Altså 8 års projekttid.
- det var den første tyske off shore kontrakt med et "zero-cent bid",
- bygherren er EnBW. "En" står for energi, BW for Baden-Württemberg. Det er delstaten i sydvest. Når de henter så meget strøm i Nordsøen, må de have sikret sig nogle kabler ned gennem Tyskland.
- allerede på hjemmesiden dateret i marts stod der Vestas 15MW. ( https://www.enbw.com/company/press/or-enbw-he-dreiht-offshore-wind-farm.html ).

Altså, Vestas' marked er stort, langsomt og forudsigeligt. Der er ingen grund til, at kursen skal hoppe op og ned.



30/9 2023 08:21 Ravnehood 3115826



Nogen der har et overblik over hvordan ordrerne fordeler sig mellem onshore og offshore?



30/9 2023 09:05 Occam 6115828



Ja, Vestas har overblik. :−) https://www.vestas.com/en/investor/announcements/wind-turbines-orders#accordion-3ed634e625-item-a9e7c791c8

Der er kun tre off shore ordrer i år. Men målt i MW udgør de en fjerdedel.



30/9 2023 20:16 bikube 4115837



Det er ret logisk, at Offshore er større projekter med større møller. Nu ser vi dog, at de har solgt en Onshore mølle på 7,2 MW, den findes kun i et eksemplar i testcenter Østerild, så selv om den er solgt, må den nok betegnes som testmølle. De har jo indtil nu leveret i hundredevis af Offshore møller på 9,5-10MW, som er solgt for år tilbage under MHI/Vestas.



2/10 2023 06:57 ProInvestorNEWS 4115843



Vestas: Stærk ordrestrøm fredag sikrer flot tredje kvartal

2/10 06:35

Vindmølleproducenten Vestas er på vej mod en særdeles solid afslutning på tredje kvartal, efter at selskabet fredag har hentet ordrer med en samlet kapacitet på 1251 megawatt (MW).

Udslagsgivende her var en havmølleordre på 960 MW til Tyskland.

Torsdag var der også godt gang i ordrebogen, da to ordrer på samlet 1287 MW gav godt til den samlede ordrehøst i tredje kvartal, der efter fredag er oppe på 4037 MW.

Og der kan stadig nå at komme flere Vestas-ordrer lørdag, ligesom de uannoncerede ordrer fra kvartalet, som først offentliggøres i regnskabet for perioden, også skal lægges oveni.

.\˙ MarketWire



2/10 2023 07:40 ProInvestorNEWS 4115847



Vestas Wind Systems A/S
Vestas/Sydbank: Ser rekordværdi for ordrer venter mere af samme skuffe fremad

2.10.2023 07.10 • MarketWire •

Havmølleordrer og en stribe kontrakter fra USA vil løfte værdien af Vestas' ordreindgang i tredje kvartal til det højeste niveau nogensinde.

Det skriver aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank i en kommentar til kvartalet, som han betegner som "solidt på ordreindgangssiden".

I kvartalet nåede Vestas at offentliggøre 21 ordrer på i alt 4044 MW, hvoraf 2100 MW var havvindordrer. Herudover venter Jacob Pedersen en ikke-offentliggjort ordreindgang på ca. 600 MW i kvartalet.

- Vi modellerer en samlet ordreindgang på 5,0 mia. euro. Det bliver rekord for et enkelt kvartal målt i værdi, er vi overbeviste om. Uanset skal der fuld skrue på ordrerne i fjerde kvartal, hvis Vestas skal leve op til vores forventninger om en ordreindgang i år på 12.500 MW i landvindforretningen, skriver aktieanalysechefen.

Af de store markeder fremhæver han, at der endelig er kommet hul på bylden i USA, der tegner sig for 1094 MW af ordreindgangen i kvartalet. Det er højeste ordreindgang i et kvartal fra USA siden fjerde kvartal 2019.

Vi venter bestemt ikke, at ordrefesten fra USA stopper her - tværtimod. Genopretning af tilskuddene til vindenergi i Inflation Reduction Act bliver en "gamechanger", og det vil Vestas nyde rigtig godt af i de kommende år med selskabets solide position i USA, skriver Jacob Pedersen.

Samtidig peger han på, at havvindordrerne også er godt nyt og et bevis på, at de betingede europæiske havvindordrer lever - og dem har Vestas en overvægt af.

De næste kvartaler vil efter vores vurdering byde på en bekræftelse af, at landvindordreindgangen kommer op i tempo. Samtidig vil de tabsgivende ordrer fylde mindre i ordrebeholdningen - og med flere rentable ordrer i mixet af opstillede vindmøller, vil Vestas' rentabilitet også vise et solidt spring fremad. Det kan gavne synet på Vestas' langsigtede indtjeningspotentiale, skriver Jacob Pedersen.

.\˙ MarketWire



2/10 2023 08:00 ProInvestorNEWS 4115849



Amerikansk storbank ser potentiale på næsten 100 pct. i Vestas-aktien

2.10.2023 07.24 • MarketWire •
Vestas får sænket kursmålet hos den amerikanske storbank Citi, som dog fortsat set et stort potentiale i vindmølleproducentens aktie.

Det nye kursmål lyder på 300 kr. mod tidligere 315 kr., mens anbefalingen "køb" gentages.

Det fremgår af Bloomberg News.

Kursmålet indikerer et potentiale på 98 pct. i forhold til lukkekursen for aktien fredag på 151,56 kr.

Det sidste tre dage af sidste uge steg Vestas-aktien samlet ca. 5 pct. efter annonceringen af flere store ordrer.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT