Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nye Wegovy salgs data fra Danmark og Norge


116041 troldmanden 9/10 2023 17:17
Oversigt

Så er de danske data blevet opdateret. Der var rekord mange danskere der i August var på Wegovy. Nemlig g 61.425 personer, der i alt har indløst 68.632 recepter.

Vi ser dermed tilbagevenden til et stigende antal dansker der mdr til mdr starter op på Wegovy.

I juni var det 58.853
Juli 56.461
Aug 61.425

Så august markerede det endelige brud over 1% af hele den danske befolkning, der nu aktivt er på wegovy.
I August oplevede Wegovy en fremgang på 4,3% over juni som var den mdr hvor der hidtil var flest danskere på Wegovy.

Hvis vi tager de 2 første mdr af Q2 vs de første 2 mdr af Q3, så er antallet danskere på wegovy steget med24,7%!! Så væksten fortsætter i dén grad selvom enkelte analytikere er begyndt at gardere sig mod et skuffende Q3.

Blot en kort gentagelse fra sidste danske update. Hvis vi tager udgangspunkt i den danske udrulning på 1% af den danske befolkning, og på tilsvarende vis regner på blot én procent af den amerikanske befolkning. Så svare det til en oms på godt 200 mia dkk for 12 mdr behandling til den gældende US wegovy pris inkl rabat. Så det ER ekstremt store tal og impact den nye gruppe af anti fedme medicin

Norge

Tilsvarende er der også kommet september data fra Norge.

Nedenstående tal er i rækkefølge Ozempic, Wegovy, Saxenda, total ozempic/Wegovy/Saxenda, og total novo oms i Norge.

67 mio, 81 mio, 27 mio, 175 mio, 227 mio

Sep data fra Norge er den første nedgang vi har set i laaaaang tid. "synderen er faldet i ozempic fra 99 mio til 67 mio i sep. Modsat var det ny rekord fra Wegovy, som i aug solgte for 70 mio, vs 81 mio i sep.

Hvis vi ser på Q2 vs Q3 salg i Norge
Q2 620 mio

Q3 754 mio. Ergo en vækst på 21,6%.

Nu kan vi ikke bare kopiere novo salg i Norge, og fortage simpel skalering op. MEN 21,6% vækst fra Q2 til Q3 er signifikant over hvad analytikerne regner med. Selv hvis vi "bare" sagde 1. halvår +21,6% så er vi over 235 mia. Og er der nogen der tror på de ikke øger salget endnu mere i Q4?

Total novo salg jan-sep er 1,875 mia nrk. En stigning på 67,9% over samme periode i 2022.

I øvrigt har sundhedsmyndighederne i både Canada og Ireland, for nyligt været ude at sige der kommer øget leverance af Ozempic fra medio okt. Så noget kunne tyde på det er bekræftelsen på ny produktions kapacitet er oppe at køre og det får effekt i markederne her medio okt.

Alt i alt er det hvis ikke så tosset endda.

Jeg har samlet flere novo op da jeg tror på en ny stigning igennem kurs 700, når Novo her til nov, præsentere rde fulde SELECT data. Altså data fra det store SELECT fase 3 Studie, med 17.000 personer der har fået ozempic i op til 5 år.

De analytikerkald Novo har haft siden offentliggørelse af topline data, har de lydt som en 6 årig der hopper og jubler og er ved at gå ud af sit gode skin i bare begejstring over hvad de snart må fortælle resten af oververden.

Vi ved allerede der er 20% reduceret risiko for alvorlige hjertekar anfald når patienten er på ozempic vs placebo. Men hvad mere. Udover de kraftigt har indikeret der ikke er noget at komme efter hvad angår den undersøgelse EMA er i gang med om forøget risk om selvmordsforsøg



10/10 2023 12:50 troldmanden 10116060



Hvis dette er rigtigt så.... ja så er det beyond crazy

Jeg er ikke klar over hvilke data/analyse Thomas Bowers fra DB nævner i nedenstående update/kommentar fra DB/Thomas Bowers.

Jeg har som de fleste andre tænkt det var bredt forankret i GLP1 klassen og så overordnet det store vægttab. Men hvis det vitterligt viser sig, at det helt specifikt er molekylet semaglutid, der reducere alvorlige hjerte-kar hændelser. Puha.... og så bliver det ikke just mindre spændende at se data fra CagriSema som jo er næste generation og en kombi. Hvor de hidtil data har indikeret vægttab på 22-25% vs wegovy ca 15%

https://www.proinvestor.com/investornyt/1061384/novo-kan-vaere-pa-vej-med-positive-meldinger-om-supersaellert-i-november



11/10 2023 09:06 Occam 8116069



1% af befolkningen som kunder/patienter! Der er godt 1 mia mennesker i Europa, Nordamerika og Japan. 1% af dem er 10 mio.

Wegovy koster herhjemme 24.000 kr om året. Heraf ender måske 10.000 kr på Novo bundlinje. Med 10 mio patienter vil det give 100 mia kr.

Sidste var Novos bundlinje - inkl. insulin osv - 75 mia.

Det er spændende tal. Men usikkerheden er stor. Hvad nu, hvis de kommer op på 5%? Og hvor stor en bid vil Lilly og andre tage?



11/10 2023 10:22 troldmanden 3116072



Det er meget større tal end det. Som sagt så svare blot én procent af den amerikaner befolkning til en oms på godt 200 mia dkk med den nuværende pris på wegovy inkl rabat. Rabatten skal nok blive større. Men så længe de på ingen måde kan følge med efterspørgsel så.....

Men nej novo kommer ikke i nærheden af, at kunne øge semglutid auotput fra fabrikkerne, med hvad der svare til 3,3 mio årsbehandlinger. Altså at et sådan øget output er alt andet end nemt/hurtigt

1. halvår 23 endte 36% af oms på bundlinjen..... det er ikke så ringe endda.

Yderliger vækst på salget i US trækker indtjenings marginalen endnu mere op. Modsat så kommer vi til at se novo øge R&D budget meget signifikant de kommende år.




13/10 2023 13:42 lahn1 0116123



Bliver spændende at se undergrupperne i SELECT, hvormange er på f.eks på Statin eller ikke og hvad er effekten på toppen af statin. Har pts som ikke tager statin, blodtryks medicin osv større/mindre effekt osv osv



13/10 2023 15:41 Helge Larsen/PI-redaktør 0116127



Novo opjusterer og aktien går på rekordjagt for 34. gang i år

13/10 15:06

Aktierne i Novo Nordisk vender fredag et fald til en stigning, efter at selskabet har opjusteret forventningerne til hele 2023 og løftet lidt af sløret for forløbet af tredje kvartal.

Før meddelelsen fra selskabet lå Novo-aktien med et fald på omkring 2,4 pct, mens et lille kvarter efter ligger 1,9 pct. højere på rekordkurs for 34. gang i år.

Den danske medicinalgigant venter nu en salgsvækst i lokal valuta på 32-38 pct. mod tidligere 27-33 pct.

Samtidig hæves forventningerne til væksten i driftsresultatet (EBIT) til 40-46 pct. fra tidligere 31-37 pct.

Novo Nordisk løfter desuden lidt af sløret for tredje kvartal, hvor salgsvæksten endte på 38 pct., mens EBIT voksede 47 pct.

Det endelige kvartalsregnskab ventes fortsat at blive fremlagt 2. november.

.\˙ MarketWire



13/10 2023 15:46 Helge Larsen/PI-redaktør 0116129



Novo Nordisk med tredje opjustering i år: "Det er en stor opjustering - rigtig stor"
13.10.2023 15.17 • MarketWire •
(Opdateres)

Novo Nordisk opjusterer forventningerne for tredje gang i år, og det er samtidig et markant løft, den danske medicinalgigant hiver frem.

- Den er en stor opjustering - rigtig stor, lyder den klokkeklare melding fra Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank.

- Man har allerede løftet to gange, og nu hæver man så igen ganske markant, siger han videre.

Medicinalselskabet skovler indtjeningskroner i kassen på salget af de populære fedmemidler Wegovy og Ozempic, og det er også på den baggrund, at forventningerne til året nu løftes på ny.

Særligt amerikanerne efterspørger midlerne i stor stil, lyder det fra Novo Nordisk i forbindelse med opjusteringen.

Novo Nordisk sigter nu efter salgsvækst i lokal valuta på 32-38 pct. for hele 2023 mod tidligere 27-33 pct. Samtidig hæves forventningerne til væksten i driftsresultatet (EBIT) til 40-46 pct. fra tidligere 31-37 pct.

.\˙ MarketWire



13/10 2023 16:20 mccarthy1 1116131



Ja Trold. Så kom den 3'die opjustering for året, og mon ikke der kommer en 4'die. Uden for kontext; du har ikke kommenteret på Vestas længe, og som med dine Novo prima
kommentarer, så savner dine kommentarer vedr. Vestas.



16/10 2023 11:42 troldmanden 0116169



Hej mccarthy

Tak :−)

Når man ikke længere selv har aktien, så er det knap så motiverende at bruge mange timer på research :−) Så derfor ser du ikke nogle længere Vestas indlæg fra mig. Følger den dog lidt på afstand. Nok mest på R&D fronten

Så de længere og dybere indlæg er primært nogle få pharma/biotech og så Ennogie. Så med Ennogie har jeg stadig et grønt selskab, jeg forsøger at grave dybt i :−)



23/10 2023 08:52 ProInvestorNEWS 0116296



Læger holder pause fra vægttabskonsultationer grundet tidspres

23.10.2023 08.13 • MarketWire •

Nogle praktiserende læger er tvunget til at holde en pause fra konsultationer, der handler om den populære vægttabsmedicin Wegovy.

Det skyldes, at de ellers ikke har nok tid til at tage sig af andre patienter.

Det siger Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), til Jyllands-Posten.

- Det er rigtig meget ekstra arbejde, der er kommet ind fra højre på grund af denne medicin - nærmest ud af det blå, siger han.

- Der skal tages blodprøver, drøftes virkninger og bivirkninger og laves opfølgning. Hver gang dosis skal øges, kræver det en samtale.

86.000 danskere har i løbet af årets første otte måneder fået udskrevet medicinen. I den periode er det blevet til i alt 389.000 recepter på Wegovy, skriver mediet.

Størstedelen af recepterne er udskrevet af de praktiserende læger.

Det er muligt for læger at udskrive medicinen til svært overvægtige patienter med et BMI over 30.

Overvægtige med et BMI på mellem 27 og 30 må også få Wegovy udskrevet, hvis de på samme tid har helbredsproblemer, der er vægtrelaterede.

PLO skønner, at medicinen alene i år vil føre til cirka 400.000 ekstra konsultationer hos de praktiserende læger. Det fremgår ikke, hvordan organisationen er nået frem til det estimat.

Formand Jørgen Skadborg fortæller, at det ikke kun er patienter inden for målgruppen, der henvender sig i håbet om at få en recept.

Det sker også jævnligt, at normalvægtige har et ønske om at få udskrevet medicinen, lyder det.

Det kan imidlertid ikke lade sig gøre i den almene praksis, men ifølge formanden er der flere andre aktører, der er villige til at udskrive medicinen til folk uden for målgruppen. Han nævner ingen konkrete aktører.

Lægemiddelstyrelsen har tidligere afvist at give tilskud til medicinen, da den ikke fandt, at prisen på Wegovy modsvarede lægemidlets behandlingsværdi.

Hvis alle svært overvægtige skulle have offentligt tilskud til medicinen, vil det ifølge Sundhedsministeriet koster regionerne mellem 24 og 28 milliarder kroner årligt, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/



TRÅDOVERSIGT