Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla: Gør en analytiker Elon Musk en "bjørnetjeneste"?


119183 ProInvestorNEWS 7/3 2024 07:59
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Er en af de stærkeste "belivers" ved at ryste på Tesla hånden?

Tesla aktien fortsætter med at køre baglæns
Noget kunne tyde på, at Tesla, i det mindste for en stund, er faldet ud af "de fantastiske 7".
For et par dage siden var det en skuffende salgsudvikling i Kina, som bekymrede
I går kom der flere ord på ikke kun den men bredere bekymringer, når det drejer sig om Tesla
En af de analytikere, som over en lang periode har været meget positiv på aktien og som er velanskrevet, er Adam Jones fra Morgan Stanley
Han sænkede i går sit kursmål en anelse
Det er i sig selv ikke nogen sensation. Hans lavere kursmål svarer ikke til stort mere end aktien er faldet kortsigtet, og ligger stadig næsten 2x i forhold til den nuværende og aktuelle aktiekurs
Under overfladen er det dog investorernes fornemmelse, at det handler om noget andet og mere end blot kursmål
Frygten er at Tesla, om ikke for helåret, så dog i det mindste for et eller flere kvartaler, kan komme til at have underskud i 2024. Se venligst i den henseende figur 2.
Årsagerne er flere: Midlertidig efterspørgselsudfordringer, Kina konkurrence, vækst i konkurrence generelt og måske nok så vigtigt: Der mangler en ny model, som kunder bliver meget begejstrede over
Priserne er stadig under pres, men hvad nu hvis selv lavere priser ikke er nok til at stimulere efterspørgslen tilstrækkeligt?
Så får man lavere priser og pres på indtjeningen uden en positiv efterspørgselseffekt
Tesla er stadig meget andet end "blot" elbilsrevolutionen, mener analytikeren og tænker formentlig på AI og de mange andre ting som Elon Musk arbejder med.
Men hvad sker der hvis Tesla i løbet af de kommende kvartaler både skal nedrevidere deres forventede salg af biler i 2024 og en vækst på ca. 20 % samt rapportere et eller flere kvartaler med negativ indtjening?

Det er et godt spørgsmål. Næste test kan blive primo april når Tesla rapporterer salgstal for 1. kvartal. Eller før. På aktiemarkedet sker tingene hurtigere end de fleste aner.

Figur 1: Kursudvikling, Tesla, 2024

Kilde: Nordnet

TSLA




7/3 2024 08:00 ProInvestorNEWS 3119184



Figur 2: Aktuelle indtjeningsforventningerne for Tesla for 2024, 2025 og 2026

Kilde: Marketscreener.com

TSLA




TRÅDOVERSIGT