Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nogen der har regnet lidt på Shape Robotics?


119398 Aps invest 18/3 2024 11:12
5
Oversigt

HVIS deres mål om 1 milliard i omsætning i 2027, med en EBITDA på 12-15% HOLDER, så skal kursen ifølge MIN udregning da MEGET længere op.
Med en bundlinje på 100-125 mill og en PE på omkring 30-40 med den vækst, så skal markedsværdien af Shape vel være 3-5 milliarder?
Markedsværdien er p.t 660 mill, så en 5-7 dobling er vel ikke umuligt, HVIS de tal holder?
Laver jeg en HELT "skæv" og urealistisk udregning, eller er det realistisk HVIS tallene holder?
Kom gerne med input, så jeg lærer lidt :)

Fra 29/2:
Shape Robotics med sorte tal på bundlinjen: Venter stor tocifret vækst i 2024
29.2.2024 08.06 • MarketWire •

Shape Robotics, der udvikler teknologi til undervisningsbrug, spår i 2024 en stor tocifret vækst på både toplinjen og for driftsresultatet.

Det oplyser selskabet i sit regnskab for 2023. Heri fremgår det også, at Shape Robotics har skiftet et underskud på bundlinjen ud med overskud.

I 2024 venter selskabet en omsætning på mindst 300 mio. kr. og et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 25 mio. kr.

Prognosen for indeværende regnskabsperiode blev offentliggjort tirsdag i forbindelse med en opjustering af forventningerne til 2023. Tidligere var der ventet et EBITDA-resultat på 14-18 mio. kr. Forventningerne til salget var før 300-325 mio. kr.

Der er således lagt op til en overbevisende vækst i 2024, når der sammenlignes med resultaterne for den forgangne periode.

Shape Robotics realiserede i 2023 en omsætning på 171,2 mio. kr., hvilket var noget nær en fordobling af toplinjen i 2022 på 87,4 mio. kr. Prognosen for 2024 afspejler en ventet vækst på 75 pct.

Samme mønster tegner sig for driftsoverskuddet, EBITDA, der i 2023 landede på 16,1 mio. kr. - mere end en tredobling af resultatet i 2022 på 5,1 mio. kr. Med en forventning om mindst 25 mio. kr. på driftsposten er der lagt op til en vækst på mindst 25 pct.

Nettooverskuddet landede i 2023 på 2,5 mio. kr. mod et underskud året før på 4,3 mio. kr.

Koncernen oplevede i 2023 en markant vækst, hvilket nødvendiggjorde en revidering af vores forventninger. Det var hovedsageligt drevet af et rekordstærkt fjerde kvartal med en signifikant stigning i ordrerne, siger topchef André Fehrn i regnskabet.
Shape Robotics bekræfter i regnskabet også sine langsigtede forventninger, som selskabet offentliggjorde onsdag aften.

I 2027 venter selskabet en omsætning på 1 mia. kr. og en driftsmargin, EBITDA, på 12-15 pct. Forventningerne er fremsat med udgangspunkt i, at Shape Robotics i de kommende år får penetreret flere europæiske markeder og udvidet til Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, USA, Indien og Kina



TRÅDOVERSIGT