Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Er torsdagens nedtur en risikopåmindelse og "trendskifte"?


119690 ProInvestorNEWS 5/4 2024 07:07
7
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet



De amerikanske aktier var på nedtur torsdag, hvor specielt udvalgte IT aktier fik sig en kursoverhaling. Hvad er det et udtryk for?


Værdien af aktiemarkedet er steget ret markant de seneste 5 måneder.
September/oktober var dårlige måneder, men ind i starten af november startede opturen på mere end 5 måneder.
I hvert fald, ikke mindst og mest i udvalgte IT selskaber, som synes at være lidt afkoblet var det øvrige aktiemarked
De seneste uger har den optur ikke kun været sat på hold, men flere aktier har været under kurspres
De "fantastiske 7" blev først til Nvidia og de andre
Siden er også Nvidia, i det mindste kortsigtet blevet kursparkeret



Mulige forklaringer



Investorerne hjemtager gevinster i aktiemarkedet generelt og sælger ud af de selskaber, som er steget mest
I USA er det først og fremmest IT aktier relateret til AI
Samtidig er det også gevinsthjemtagning og kurssvaghed i de "3 fede" = Novo Nordisk, Eli Lilly og Zealand Pharma at spore.



1)Er det udtryk for frygt for den 5%+ korrektion som kan være på vej og måske allerede har været lidt i gang

2)Er det udtryk for at investorerne roterer en anelse og skifter lidt ud af de det seneste års vindere og ind i nogle af de selskaber, som hænger i kursbremsen?



Hold øje med markedsrenterne



FED trækker tiden med hensyn til lavere renter, og i mellemtiden kravler markedsrenterne lidt op. Det kan måske være den "snigende" grund til at investorerne på den ene side forventer gode kvartalsregnskaber de kommende uger, men samtidig også frygter, at aktierne kortsigtet kommer til at mangle ny energi, bliver mere rentefølsomme og der kommer øget fokus på prisfastsættelse. Kortsigtet køber investorerne ikke aktier generelt fordi de er billige, men fordi de forventer og håber de går op i morgen. Samtidig sælger investorerne ikke aktier, som er højt prissatte, men fordi de frygter kursfald i morgen. Det kan blive til virkelighed og en selvopfyldende profeti. At der er mange aktiepenge i de samme "varme" aktier, er eller burde ikke være en hemmelighed.



Ligger Danmark i kurslæ?



Novo Nordisk viser lidt kurssvaghed, og mere gevinsthjemtagning kan ikke udelukkes. Forude venter kvartalsregnskaber, og en opjustering tidligt på året kan ikke helt udelukkes, hvilket vil være kursunderstøttende. Hvis den udebliver, kan det i sig selv forstærke gevinsthjemtagning. For udvalgte øvrige danske selskaber, som er steget meget, kan der blive tale om at blive ramt af samme tendens. Det gælder selskaber som NKT og Zealand Pharma. Når det kommer til det bredere marked, er risikoen for en større dansk nedtur dog alt i alt mindre, selv om kursfald 1 sted formentlig vil smitte af på andre i bedste eller værste "når det regner på præsten, drypper det på degnen", stil.



5/4 2024 08:45 Aps invest 6119692



Fear and Greed index nu i neutral Zone, efter at have været i greed zone længe.




10/4 2024 07:11 ProInvestorNEWS 1119756



Chefstrateg advarer om risiko for store aktiefald i USA - GENT
i dag 06.33 ∙ MarketWire

De amerikanske aktier svæver tæt på den nylige rekord blot 0,7 pct. under de 5248,49 indekspoint, som S&P 500 nåede i slutningen af april.

Men der er bekymrende tegn i markedet, mener chefstrateg Paul Dietrich hos finanshuset B. Riley. Han hæfter sig nemlig ved, at såkaldt "smart money", altså de professionelle investorer, benytter sig af nye rekorder i hovedindekset til at sælge ud.

Samtidig har en række prominente topchefer, Amazons Jeff Bezos, JPMorgans Jamie Dimon og Metas Mark Zuckerberg alle solgt ud af deres aktier i deres egne selskaber.

Når "smart money" sælger ud, mens markedet rammer rekordhøjder, fortæller det os noget, hedder det i en kommentar fra Paul Ditrich ifølge Yahoo! Finance.

Jeg tror stadig, at der er en stor sandsynlighed for, at økonomien vil gå ind i en mild recession i år. Det betyder, at det er muligt, vi kunne se et samlet fald fra det nuværende overvurderede aktiemarked på 49 pct., siger han.

De amerikanske aktier er trods et par bløde nylige uger steget med 9 pct. siden nytår og med næsten 46 pct. siden den seneste bund i oktober 2022.

.\˙ MarketWire



10/4 2024 07:46 Milito 4119757



På et eller andet tidspunkt må dommedagsprofeterne ramme rigtigt. De må snart være hæse.



10/4 2024 09:58 Occam 2119760



"Chefstrategens" analyse er tynd. Der er 2 (3) datapunkter:
- markedet ligger højt
- tre anekdotiske observationer af topchefer, der har solgt
- hans egen ubegrundede tro på sandsynlighed for recession.

Til gengæld er hans - ligeledes ubegrundede - forventning ganske præcis: Markedet kan falde 49 % (hvorfor ikke sige 50 %, nu han er ved det?).



TRÅDOVERSIGT