Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chip/AI: Skal investorerne være bekymrede over kursfald


120011 ProInvestorNEWS 22/4 2024 06:41
3
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Chipaktierne har været drevet af AI eufori og stigende indtjening. De seneste uger er stemningen blevet mærkbar dårligere og mere nervøs. Fredag kulminerede usikkerheden med store kursfald, og det vil kun være naturligt, hvis investorerne er usikre på de kommende ugers kursudvikling


Fantastiske Nvidia

Det seneste år har Nvidia været på alles læber og i manges investeringsporteføljer efter ekstreme stigninger. Stigningerne er ikke kommet ud af den blå luft og ikke prisfastsættelsesmæssigt drevet af den .com feber, som ikke har kunne genfindes i omsætnings- og indtjeningsudviklingen for selskabet. Af figur 1 fremgår indtjeningsudviklingen for Nvidia for de kommende år:



Figur 1: Udvikling i indtjeningsforventninger for Nvidia

Kilde: Marketscreener.com



Nvidia trækker værdikæden med op

Det har ikke kun været Nvidia, som har været med til at henrykke investorerne. I kølvandet og slipstrømmen på Nvidia, har de enorme vækstrater banet vejen for andre selskabers succes. Det drejer sig om bl.a. om microchip producenter og microchip designere.



Spektakulær en-dages stigning i ARM Holding

I starten af februar måned fik investorerne for alvor øjnene op for ARM Holdings, som på 2 handelsdage blev fordoblet, og som gjorde meget optimistiske chip investorer endnu mere euforiske. Måske var det lidt overraskende, at det netop var ARM Holding, som steg så meget. Softbank børsførte selskabet i efteråret og ejer stadig 90 %, og det er formentlig blot et spørgsmål før Softbank skal sælge sig ned i ejerandel og alt andet lige sende flere aktier på markedet, som kan tænkes at presse aktiekursen, i det mindste kortsigtet.



SMCI antænder negativ udvikling

I fredags skete der noget markant på aktiemarkedet. Reelt set var det nok mest det, som IKKE skete, som gjorde investorerne nervøse og startede korrektionen. SMCI annoncerede datoen for sin regnskabsoffentliggørelse, som det er normal praksis. Så langt så godt.



SMCI regnskab uden dynamit?

Det var ikke hvad SMCI gjorde, som fik betydning, men det som de ikke gjorde, som investorerne bed mærke i. SMCI har ved de seneste 6/7 datoannonceringer, samtidig førtidigt opjusteret deres forventninger i forbindelse med regnskabsdatoen. I det ene tilfælde, hvor der ikke blev opjusteret, leverede SMCI på niveau med forventningerne. I de andre tilfælde, var tallene noget bedre end ventet.

Investorerne tænker: Der kommer nok et regnskab på niveau med forventningerne. I et aktiemarked, som evigt og altid er fremadskuende, er det ikke en detalje, som passerer forbi uden at blive mere end blot bemærket. Fredagens kursreaktion er således ikke kun en skuffelse over en udebleven opjustering.



Er momentum intakt?

Den sætter også kortsigtet et spørgsmålstegn ved, om væksten er intakt i den industri, hvor vækstforventningerne er ekstreme, og det som har drevet aktiekurserne. Hvis væksten er aftagende, vil det have en øjeblikkelig betydning for aktiekurserne. Husk på: Investorerne køber ikke en aktie i dag, fordi den er billig, men fordi de håber den går op i morgen, og tilsvarende sælger de ikke en dyr aktie i dag, medmindre de frygter den går ned i morgen.



SMCI specifik, generelt eller blot gevinsthjemtagning?



1)Væksten i markedet kan være på vej ned eller også 2)kan SMCI måske have tabt lidt momentum? Den tredje mulighed: 3)Naturlig gevinsthjemtagning efter store stigninger og risiko for en større generel aktiemarkedskorrektion, som kan ramme alle, er også en reel og plausibel mulighed.


Selv efter SMCIs kortsigtede nedtur, er aktien stadig steget ekstremt
Der er en meget stor forskel på de enkelte aktiers udvikling
ARM Holding er kommet ned på jorden igen efter februar måneds fordobling
AMD har klaret sig dårligst. Det skyldes ikke mindst, at deres Kina eksponering er en udfordring. USA forhindrer eksport af kritiske chips. Det betyder mindre salg og lavere vækst, men giver også en risiko for, at Kina opbygger deres egen industri.




22/4 2024 06:42 ProInvestorNEWS 3120013



Figur 2: Kursudvikling for ARM Holding, Nvidia, SMCI og AMD for henholdes år-til-dato samt seneste uge

Kilde: Nordnet, egen tilvirkning



Regnskabsdatoer for udvalgte chipselskaber

SMCI: 30/4
AMD: 30/4
ARM Holding: 8/5*
Nvidia: 22/5*

*estimeret




23/4 2024 08:35 ProInvestorNEWS 0120044



JPMorgan ser amerikanske aktier falde endnu mere - GENT
i dag kl. 06:35 ∙ MarketWire

Mandag steg de amerikanske aktier ganske vist, men de er efter tre uger med tilbagegang stadig 4,5 pct. fra den seneste rekord sat i slutningen af marts, og der er fortsat negative udsigter for markedet i USA.

Det er holdningen hos chefstrateg Marko Kolanovic i investeringsbanken JPMorgan Chase.

Vi tror, at udsalget har længere at gå endnu, hedder det ifølge Bloomberg News i en kommentar.

Den igangværende regnskabssæson kan dog stabilisere udviklingen på kort og mellemlang sigt, men helt overordnede er der flere udfordringer for markedet. Prissætningerne er trukket langt op, inflationen er stadig høj, hvilket kan udløse ny rentefrygt, og endelig er investorerne for optimistiske i forhold til indtjeningsprognoserne.

Den nuværende markedsfortælling og handelsmønstrene ligner i tiltagende grad sidste sommer, da overraskende høj inflation og høgeagtige revisioner hos Federal Reserve drev en korrektion i risikoaktiver, men investorernes positioner synes nu endnu mere forhøjede.

En styrket dollar, højere markedsrenter og en høj investeringskoncentration øger samtidig risikoen, mener storbanken.

JPMorgan peger samtidig på, at investorerne i modsætning til starten af året nu er bedre i stand til at se negative katalysatorer.

De amerikanske aktier er målt på S&P 500 trods de senere ugers fald stadig i plus i 2024 med 5,2 pct.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT