Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Meta: Nu ser investorerne mere risiko end muligheder


120086 ProInvestorNEWS 25/4 2024 06:55
3
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Meta leverede her og nu, men investorerne er blevet meget mere kræsne og forbeholdne og sender aktien ned med 15 %

Meta leverede her og nu bedre end ventet på indtjeningen
Det var dog ikke det som investorerne tog med sig og årsagen til at aktien blev sendt ned med 15 % efter markedet og grunden til at de amerikanske aktier ser ud til at åbne væsentlig lavere torsdag
Det var formentlig først og fremmest 2 ting. Den ene var forventningerne til omsætningen i 2. kvartal, som indenfor intervallet 36,5-39 mia. har et midtpunkt på 37,75, som ligger under konsensus på 38,24 mia.
Samtidig hævede Meta forudsigelser om deres omkostninger for helåret fra 94-99 (96,5) til 96/99 (97,5) mia. USD.
Man skal næsten have en lup med for at se afvigelserne, men de er der
Meta blev sendt ned med 15 % i eftermarkedet
Det får investorerne til at sende det amerikanske marked ned forvetningsmæssigt med ca. 1 % torsdag
Men det har formentlig også en betydning for forventningerne til nogle af de andre selskaber, som investorerne plejer at sætte Meta i bås med (Amazon, Google, etc).
Aktier handler ikke så meget om det som allerede er sket, men om det som virksomhederne fortæller investorerne de tror der vil ske det kommende kvartal/år
Netflix blev straffet efter regnskabet
Tesla gjorde det modsatte, ikke mindst fordi aktien allerede er faldet ekstremt meget i år og selv meget skuffende tal kom ikke som nogen overraskelse

Er den stærke udvikling for IT-giganter sat på pause?

Nu venter investorerne på Microsoft, Google, Amazon og ikke mindst SMCI og AMD i næste uge for at se ikke kun om tallene er fornuftige og lever op til forventningerne, men især hvordan investorerne tager imod dem




25/4 2024 07:06 ProInvestorNEWS 2120088



Facebook-ejer skuffer med regnskab og aktien sendes ned

25/4 06:34

Meta Platforms salgsprognose for andet kvartal var en skuffelse for Wall Street, hvorfor selskabets aktie dykkede med 15,1 pct. i eftermarkedet onsdag aften.

Koncernen, der ejer de sociale medier Facebook, Instagram og Whatsapp, venter en omsætning i de igangværende tre måneder af 2024 på 36,50-39,00 mia. dollar, altså med et midtpunkt i 37,75 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter mere nemlig 38,24 mia. dollar.

Den langsigtede prognose for omsætningen hæves imidlertid til 96-99 mia. dollar for hele 2024, mens 94-99 mia. dollar var den hidtidige udmelding. Midtpunktet i den opjusterede prognose ligger i 97,50 mia. dollar, mens konsensus på Wall Street lyder på 96,87 mia. dollar.

Til gengæld løfter koncernen også forventningerne til investeringerne til 35-40 mia. dollar i år fra 30-37 mia. dollar, fordi Meta øger hastigheden i infrastruktur-investeringerne for at støtte udbygningen af kunstig intelligens.

BEDRE END VENTET I FØRSTE KVARTAL

Den sociale medie-koncern leverede ellers et bedre end ventet første kvartal, hvor selskabet oplevede en stigning i omsætningen på 27 pct. til 36,46 mia. dollar mod ventede 36,12 mia. dollar.

Den fremgang var skabt på baggrund af en stigning i antallet af daglige brugere i marts på 7 pct. på årsbasis til 3,24 mia. brugere, mens annoncevisningerne i perioden steg med 20 pct., og den gennemsnitlige indtægt per annonce lå 6 pct. højere.

Det justerede overskud per aktie blev på 4,71 dollar, sammenlignet med 2,20 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 4,51 dollar, ifølge Bloomberg News.

- Det har været en god start på året. Den nye version af Meta AI med Llama 3 er endnu et skridt mod at opbygge verdens førende AI. Vi ser sund vækst på tværs af vores apps, og vi fortsætter med at gøre stabile fremskridt med også at opbygge metaverset, siger Mark Zuckerberg, grundlægger og administrerende direktør i Meta Platforms, i regnskabet.

Det justerede nettoresultat blev på 12,37 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 12,07 mia. dollar. Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 20,75 mia. dollar - præcis som ventet.

.\˙ MarketWire



25/4 2024 07:15 ProInvestorNEWS 2120089



JPMorgan splittet: Handlerne venter kursfremgang- strateg ser aktiefald - GENT
i dag kl. 06:35 ∙ MarketWire

Handelsbordet i USA's største bank, JPMorgan Chase, ser et "rungende købssignal" fra sin taktiske handelsindikator for det amerikanske marked.

Det er storbankens "market intelligence"-afdelings chef, Andrew Tyler, som ser en "attraktiv" mulighed baseret på bankens klienters positionering i S&P 500, skriver Bloomberg News.

I tidligere tilfælde, hvor indikatoren har givet samme signal, er hovedindekset i USA gået frem med 3 pct. over de kommende 20 dage.

Det taktiske kurshop ser ud til at ville fortsætte med afgørende nyt fra teknologiaktiernes regnskaber og PCE-målingen denne uge, skriver Andrew Tyler i et notat.

Skulle alle disse falde positivt ud, kunne man se markedet overskyde på opsiden, men det føles som om, "køb dyppet" er sat inde.

Fredag offentliggøres PCE Core, den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, for marts, og den har overrasket til den høje side de foregående to måneder efter solid disinflation i fjerde kvartal 2023. Det har presset forventningerne til rentenedsænkninger i USA tilbage, og derfor er markedet i USA faldet de foregående tre uger efter en solid fremgang på 10 pct. i første kvartal.

Meldingen fra JPMorgans "market intelligence"-afdeling står imidlertid i modsætning til, hvad bankens chefstrateg Marko Kolanovic tidligere på ugen mente.

Vi tror, at udsalget har længere at gå endnu, hed det ifølge Bloomberg News i en kommentar.

Den igangværende regnskabssæson kan dog stabilisere udviklingen på kort og mellemlang sigt, lød det fra Kolanovic, men helt overordnet er der flere udfordringer for markedet. Prissætningerne er trukket langt op, inflationen er stadig høj, hvilket kan udløse ny rentefrygt, og endelig er investorerne for optimistiske i forhold til indtjeningsprognoserne.

Den nuværende markedsfortælling og handelsmønstrene ligner i tiltagende grad sidste sommer, da overraskende høj inflation og høgeagtige revisioner hos Federal Reserve drev en korrektion i risikoaktiver, men investorernes positioner synes nu endnu mere forhøjede.

En styrket dollar, højere markedsrenter og en høj investeringskoncentration øger samtidig risikoen, mente storbankens chefstrateg.

Han pegede samtidig på, at investorerne i modsætning til starten af året nu er bedre i stand til at se negative katalysatorer.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT