Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Bavarian Nordic Q1


120328 ProInvestorNEWS 8/5 2024 08:45
0
Oversigt

Bavarian Q1: Tabel

i dag kl. 07:44 ∙ MarketWire

Tabel for Bavarian Nordics regnskab for første kvartal og hele 2024:
<br />
mio. kr. Q1 2024 Q1 2024 (e) Q1 2023 2024 (e) 2023
Omsætning 831,5 1102 1252 5255 7062
EBITDA 21,8 249 481 1357 2615
EBIT -128,9 116 370 855 1503
Resultat efter skat -114,5 94 376 746 1475
<br />

(e) = estimater indsamlet af Bloomberg fra op til 4 analytikere. Tal er trukket 7. maj.

Forventninger til 2024:
<br />
mio. kr. Q1 2024 Ved FY 2023 21/2
Omsætning 5000-5300 5000-5300 5000-5300
EBITDA 1100-1350 1100-1350 1100-1350
<br /> <br />

.\˙ MarketWire



8/5 2024 08:46 ProInvestorNEWS 0120329



Bavarian Nordic Q1: Fastholder forventningerne
i dag kl. 07:39 ∙ MarketWire

Bavarian Nordic fastholder forventningerne til 2024 og ser dermed fortsat en omsætning på omkring 5-5,3 mia. kr.

Hertil ventes et driftsresultat, EBITDA, i niveauet 1,1-1,35 mia. kr.

Det fremgår af regnskabet for første kvartal fremlagt onsdag morgen.

Analytikerne havde forud for regnskabet spået en omsætning på 5,26 mia. kr. og et EBITDA-resultat på 1,36 mia. kr.

.\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg



8/5 2024 08:46 ProInvestorNEWS 0120330



Bavarian ser omsætning skrumpe fra lavere salg af storsællert mens rejsevaccine vokser
i dag kl. 07:58 ∙ MarketWire

Bavarian Nordics koppevaccine, der er selskabets storsællert, solgte i første kvartal for 344 mio. kr.

Det fremgår af vaccineselskabets regnskab, der er lagt frem onsdag morgen.

Vaccinen, der i USA markedsføres under navnet Jynneos og også kaldes Imvanex og Imvamune, solgte til sammenligning for 848 mio. kr. i første kvartal året forinden.

Koppevaccinen blev særdeles eftertragtet efter et udbrud af abekopper, mpox, tilbage i 2022. Siden da har flere lande løbende lagt ordrer for at sikre sig mod udbrud. Ordrerne lander dog i portioner, og derfor kan resultatet afvige fra kvartal til kvartal, og samtidig blive meget afgørende for det endelige årsresultat.

Bavarian lancerede selskabets mpoxvaccine i USA i april og arbejder nu sammen med sundhedsudbydere og fortalergrupper for at øge bevidstheden og sikre en bredere adgang til vaccinen.

Dette vil yderligere diversificere vores forretning inden for public preparedness, i takt med at vi udvider vores ordrer med både eksisterende og nye kunder med henblik på at støtte landenes koppeberedskab efter mpox-udbruddet i 2022-2023, udtaler administrerende direktør Paul Chaplin i regnskabet.

SALG AF NYE VACCINER

Blandt de øvrige vacciner løb salget Rabipur/Rabavert mod hundegalskab op i 235 mio. kr. i første kvartal, hvilket skal ses i forhold til 243 mio. kr. i samme periode året før. Under coronapandemien var salget hårdt påvirket, da vaccinen typisk bruges som rejsevaccine, men siden da har målet været at få genoprettet salget.

Vi er glade for at kunne rapportere fortsat stærk performance i vores rejsevaccineforretning, hvilket afspejler markedsvækst og en stærk brandpræstation fra vores førende produktportefølje, lyder det fra Paul Chaplin.

Vaccinen Encepur, der bruges mod vesteuropæisk flåtbåren hjernebetændelse, solgte i årets første tre måneder for 126 mio. kr. mod 87 mio. kr. i de tilsvarende måneder året før. Vaccinen fik særligt opmærksomhed i sommermånederne sidste år, da der i Danmark blev fundet tilfælde af netop TBE-virus, der spredes ved flåtbid.

I begyndelsen af 2023 købte Bavarian desuden en vaccineportefølje samt en vaccinekandidat fra amerikanske Emergent Biosolutions.

Salgstallene fra de to tilkøbte vacciner mod tyfus og kolera viste et salg på 54 mio. kr. i første kvartal af 2024.

OMSÆTNING SKRUMPER

Ser man for hele første kvartal kom Bavarian ud med en samlet omsætning på 831 mio. kr., som skal ses i forhold til 1252 mio. kr. i første kvartal 2023.

Samtidig endte driften, EBITDA, på 22 mio. kr. i de første måneder mod 481 mio. kr. i samme kvartal året før.

Bundlinjen viste et underskud på 114 mio. kr. for perioden mod et overskud på 376 mio. kr. i de samme måneder året forinden.

.\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg



8/5 2024 10:01 ProInvestorNEWS 0120338



Bavarian-aktien i stort dyk efter regnskab - finanshus minder om muligheder forude

8/5 09:42

Aktien i Bavarian Nordic banker ned ved åbningen af det danske marked, hvor selskabet har leveret regnskab i de tidligere morgentimer.

Nærmere bestemt dykker aktien 5 pct. til 154,35 kr. efter en forlænget åbningsauktion, der dækker over stor efterspørgsel på at handle aktien i de indledende minutter.

Faldet sker efter et vigende salg og et faldende driftsresultat, EBITDA, der for begge poster også landede under det ventede, når man måler op imod analytikernes konsensus. Det skyldes en kombination af sæsonudsving for rejsevacciner samt timingen af ordre på selskabets koppevaccine, Jynneos, der sidste år sikrede et rekordresultat.

Selskabet har omvendt fastholdt forventningerne til hele året og argumenterer for, at flere vaccineordrer vil lande senere på året.

Ifølge Citi er det da også værd at bemærke, at forventningerne til hele året er fastholdt, og at selskabet allerede har bekræftet ordrer for både 2024 og 2025.

- Vi forventer, at USA tildeler Bavarian en Jynneos-kontrakt (på koppevaccine, red.) i sensommeren for at genopbygge udtømt lager, der blev brugt til at håndtere mpox-udbruddet. Dialoger med adskillige andre lande fortsætter, hvilket forventes at føre til trinvise ordrer for 2024, skriver Citi i analysen.

Hertil lægges der vægt på en nylig kontrakt fra EU, hvor Bavarian Nordic fra 2025 skal levere koppevaccine til det strategiske beredskab.

- (Det, red.) er efter vores opfattelse en påmindelse om, at risici fremadrettet indikerer fordele, lyder det videre.

Citi anbefaler da også at købe aktien og har et kursmål på 294 kr., som er tæt på det dobbelte af den nuværende kurs. Det sker med henvisning til forventningen om fortsatte indtægter fra den populære koppevaccine, efterspørgsel efter rejsevacciner og ikke mindst vaccinen mod chikungunya, som Bavarian arbejder på at få endeligt godkendt.

- Vi fortsætter med at argumentere for, at den nuværende aktiekurs massivt undervurderer sandsynlige pengestrømme fra Jynneos, der er en større og mere holdbar indtægtsstrøm, rejsevaccineporteføljen og chikungunya-muligheden, lyder det i Citi-analysen.

Tabel for Bavarian Nordics regnskab for første kvartal og hele 2024:

mio. kr.
Q1 2024
Q1 2024 (e)
Q1 2023
2024 (e)
2023
Omsætning
831,5
1102
1252
5255
7062
EBITDA
21,8
249
481
1357
2615
EBIT
-128,9
116
370
855
1503
Resultat efter skat
-114,5
94
376
746
1475

(e) = estimater indsamlet af Bloomberg fra op til 4 analytikere. Tal er trukket 7. maj.

Forventninger til 2024:

mio. kr.
Q1 2024
Ved FY 2023
21/2
Omsætning
5000-5300
5000-5300 5000-5300
EBITDA 1100-1350
1100-1350 1100-1350

.\˙ MarketWire



8/5 2024 10:57 ProInvestorNEWS 0120341



Bavarian ramt af høj efterspørgsel på rejsevaccine: "Vi er blevet fanget af egen succes"

8/5 10:24

Der er stor efterspørgsel efter rejsevaccinerne hos Bavarian Nordic, og selv om det glæder finansdirektør Henrik Juuel, er situationen ikke uden hår i suppen.

Det stigende behov for at bestille vacciner betyder nemlig, at vaccineselskabet har svært ved at følge med.

- Vi er desværre blevet fanget lidt af vores egen succes på rabiesforretningen, og har ikke kunnet følge med efterspørgslen, siger han til MarketWire efter regnskabet for første kvartal.

Det viser et salg af rabiesvaccinen, der markedsføres under Rabipur eller Rabavert, på 235 mio. kr. i første kvartal 2024, mens omsætningen var en anelse højere på 243 mio. kr. i det tilsvarende kvartal året før.

Ifølge Henrik Juuel skyldes det en generelt stigende efterspørgsel efter vaccinen, som både i Europa og USA er højere, end hvad man tidligere har set. Hertil har Bavarian Nordic den udfordring, at selskabet skal bestille sine vacciner med 18 måneders varsel, fordi de leveres af partneren GSK.

- Det er meget lang tid, og det er svært at håndtere i en situation, hvor vi har set meget store udsving, siger han med henvisning til blandt andet coronapandemien, som på kort tid reducerede det store tyske marked til en tiendedel af den sædvanlige størrelse.

Aftalen med GSK står dog til at udløbe inden længe, og herfra forventer Bavarian Nordic at få større kontrol over produktionen.

- Vi har placeret de sidste ordrer fra GSK. Vi får ikke mere fra dem, så nu skal vi bruge af det lager, vi har fra dem, og så skal vi begynde at sende egne produkter ud på markedet. Det ser vi meget frem til, så vi kan få mere kontrol over leverancerne til markedet. Det er ikke rart at skulle leve med 18 måneder fra ordre til levering, siger han.

ET LET FØRSTE KVARTAL

For vaccinen Encepur, der bruges mod flåtbåren hjernebetændelse, er salget vokset til 126 mio. kr. i første kvartal 2024 mod 87 mio. kr. i samme kvartal året før.

Her forklarer finansdirektøren, at markedet vokser, og Bavarian Nordic samtidig har succes med at tage markedsandele.

- Vi har set en vækst på 44 pct. generelt. Tyskland er vores største marked, og der voksede markedet 37 pct. Vi har samtidig spist os mere ind på markedet, så vi nu sidder på 27 pct. af markedet samlet, lyder det fra Henrik Juuel.

Han noterer samtidig en generelt stigende efterspørgsel efter rejsevacciner, som også har været billedet de seneste kvartaler. Første kvartal på året er dog typisk lidt svagt, da rejsevaccinerne først for alvor bliver efterspurgt, når det bliver varmere.

- Man skal huske, at rejsevaccinerne er meget sæsonfølsomme, så første kvartal er et let kvartal, siger han.

Slutteligt har Bavarian Nordic i maj sidste år overtaget to vacciner fra Emergent Biosolutions, der leverede et samlet salg på 54 mio. kr. i første kvartal, mens der endnu ikke er sammenligningstal.

VENTER FLERE ORDRER PÅ KOPPEVACCINE

Den anden del af Bavarian Nordics forretning handler om myndighedernes beredskab, og det er i den division, man finder koppevaccinen Jynneos.

Her blev solgt for 344 mio. kr. i første kvartal, som var et markant fald fra 848 mio. kr. i samme kvartal året før. Vaccineordrerne falder her typisk i "klumper", som Bavarian Nordic gentagende gange har beskrevet det, og det kan give store udsving fra kvartal til kvartal.

- Både i år og sidste år var "back-end-loaded", siger Henrik Juuel og hentyder dermed, at ordrerne ventes at lande senere på året.

- Det kan være lidt tilfældigt, hvornår de lander, og det afhænger af dialogen, men for nogle handler det også om budgettet. Det er typisk relativt få, men store ordrer, og derfor betyder det noget, hvor de falder, siger han.

Bavarian Nordic venter i år et samlet salg på 2,7-3 mia. kr. af Jynneos, hvoraf 1,6 mia. kr. allerede er bekræftet.

- Vi har dialog med mange forskellige myndigheder og organer, og vi har guidet anderledes i år ved også at inkludere forretning, som endnu ikke er sikret gennem kontrakt. Det har vi gjort, fordi vi har flere spor af dialog nu, hvor det historisk set meget har været USA alene, siger Henrik Juuel.

Han minder om en nyligt annonceret ordre med EU, som skal leveres fra 2025.

- Det viser, at der er flere kunder i butikken. Og derfor tror vi stadigvæk på, at vi kan levere det, vi har guidet for året, siger han.

Bavarian Nordics forventninger til det samlede salg er fortsat 5-5,3 mia. kr.

Investorerne lader dog til at være mindre overbeviste, og de sender onsdag formiddag aktien ned med 4 pct. til 155,95 kr.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT