men noget tyder på at Jyske Bank igen har været ualmindeligt dårligt kørende rent etisk overfor deres kunder.
http://epn.dk/investor/investering/article1878291.ece
I Jyske banks afdelinger hænger en tredimensionel tøjfisk- der skal symbolisere at Jyske bank er en havkat i hyttefadet. Det er ihvertfald ikke falsk markedsføring - det beklagelige for kunderne er bare at det er dem der er i bankens hyttefad....
http://epn.dk/investor/investering/article1878291.ece
I Jyske banks afdelinger hænger en tredimensionel tøjfisk- der skal symbolisere at Jyske bank er en havkat i hyttefadet. Det er ihvertfald ikke falsk markedsføring - det beklagelige for kunderne er bare at det er dem der er i bankens hyttefad....
Moral eller etik er begreber, som enten betegner en rettesnor for, hvordan man bør opføre sig, eller en lære om, hvordan man kan udlede en sådan rettesnor. Moral og/eller etik er indbegreber af, hvad en person eller en gruppe af personer har anset (og anser) for sømmeligt og rigtigt vedrørende menneskelig handlen.
'Moral' kommer af det latinske m?r?l?tas, som er afledt af m?res, der betyder "skik", "brug" eller "sæde" (som i sædernes forfald). 'Etik' kommer af det græske ?????? ethikós, der igen er afledt af ???? ??thos, som betyder "manér" eller "sædvane". Mens ordene altså strengt taget betyder det samme, har man igennem århundreder skelnet mellem de to begreber. Således siges etikken i dag at handle om de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd, mens moralen drejer sig om de konkrete, kulturbestemte forskrifter. Etikken er blevet den filosofiske gren, som dyrker teorien bag alle former for moral, mens beskæftigelsen med selve de moralske foreskrifter kaldes for moralfilosofi.
Moral er altså anvendt etik.
I nogle sammenhænge skelnes der på den måde, at moral er noget gammeldags, nærmest religiøst, og f.eks. handler om seksualmoral, mens etik er en mere oplyst og moderne diskussion, om f.eks. bioetik. Moral kan således let have et pejorativt præg, fx i formen "moraliserende", mens etik (som i Etisk Råd) ofte kan have mere "fine" associationer.
Etik
Etik kan endvidere deles op i flere kategorier:
Metaetik er den del af etikken, der analyserer den kognitive mening i begreber som godhed, ondskab, "bør", "pligt", "rigtig handling", "god handling", "forkert handling" osv. Et andet vigtigt undersøgelseområde er "moralsk motivation", altså studiet af motivationen for at følge en normativ forskrift, om den er rigtig eller ej.
Normativ etik er en metode, hvor man søger at finde frem til, hvad rigtig moral er, altså hvilke handlinger der er rigtige, og hvilke der er forkerte. Det, der kendetegner de normative, etiske filosoffer, er derfor det, at de forsøger at finde frem til præcis, hvordan mennesker bør handle, sådan at det er i overensstemmelse med overordnede etiske grundregler.
Anvendt etik handler om en normativ etiks anvendelse på et moralsk problem. Givet, at man har en eller anden fastlagt moral, - hvordan reagerer man så på en given situation eller problem. Under denne kategori diskuteres der fx grænseproblematikker som aktiv dødshjælp og abort, men også til grund for de moralske problemer med fx at anbefale en krigskonvention eller definere menneskerettighederne.
Moralvidenskab er der, hvor man forsøger at finde de bevæggrunde, der ligger bag moralske handlinger. Man kigger på psykologiske, biologiske eller historiske faktorer, som kunne tænkes at have dannet grund for personers (moralske) handlinger. Denne kategori er nu mere et emne, som hører ind under videnskaberne: psykologi, biologi og historie, end under filosofien.
Indenfor den normative etik kan der igen defineres grupper:
Dydsetik er den etiske form, som Aristoteles var tilhænger af. Indenfor dydsetikken "opstår" en god handling fra ethvert dydigt menneske. Med dydig menes der, at man følger den "gyldne middelvej"/dyden, dvs. at man hverken underkaster sig sine bevæggrunde for meget eller for lidt (f.eks. at man hverken er fej eller dumdristig).
Pligtetik (deontologisk etik, deon = pligt) er den etiske form, hvor man kigger på, om handlingen er i overensstemmelse med den gældende pligt eller bagvedliggende regel. Ifølge Kant er en god/rigtig handling defineret som en handling, der udelukkende er udført af pligt.
Konsekvensetik (teleologisk etik, telos = formål) er, hvor man ser på om de konsekvenser, en handling får, er gode eller dårlige for den største gruppe af mennesker. Kun ved at se på konsekvenserne af en handling kan man vurdere om den er god/rigtig eller dårlig/forkert. Af denne grund (at man ser på konsekvenserne af handlinger) kan man med denne etiske form "beregne" plusser og minusser i konsekvenserne, men man kan først være sikker på sit resultat når handlingen er udført (utilitarisme).
A- og umoralitet
Amoralsk er man, hvis man ikke er i besiddelse af moral (og grundet denne mangel må regnes for at stå uden for samfundet), mens den umoralske person bevidst bryder det vedtagne moralkodeks.
Fra: http://da.wikipedia.org/wiki/Moral
Teksten er godt nok på Dansk- men det må da selv en Jyske Bank kunne forstå!
'Moral' kommer af det latinske m?r?l?tas, som er afledt af m?res, der betyder "skik", "brug" eller "sæde" (som i sædernes forfald). 'Etik' kommer af det græske ?????? ethikós, der igen er afledt af ???? ??thos, som betyder "manér" eller "sædvane". Mens ordene altså strengt taget betyder det samme, har man igennem århundreder skelnet mellem de to begreber. Således siges etikken i dag at handle om de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd, mens moralen drejer sig om de konkrete, kulturbestemte forskrifter. Etikken er blevet den filosofiske gren, som dyrker teorien bag alle former for moral, mens beskæftigelsen med selve de moralske foreskrifter kaldes for moralfilosofi.
Moral er altså anvendt etik.
I nogle sammenhænge skelnes der på den måde, at moral er noget gammeldags, nærmest religiøst, og f.eks. handler om seksualmoral, mens etik er en mere oplyst og moderne diskussion, om f.eks. bioetik. Moral kan således let have et pejorativt præg, fx i formen "moraliserende", mens etik (som i Etisk Råd) ofte kan have mere "fine" associationer.
Etik
Etik kan endvidere deles op i flere kategorier:
Metaetik er den del af etikken, der analyserer den kognitive mening i begreber som godhed, ondskab, "bør", "pligt", "rigtig handling", "god handling", "forkert handling" osv. Et andet vigtigt undersøgelseområde er "moralsk motivation", altså studiet af motivationen for at følge en normativ forskrift, om den er rigtig eller ej.
Normativ etik er en metode, hvor man søger at finde frem til, hvad rigtig moral er, altså hvilke handlinger der er rigtige, og hvilke der er forkerte. Det, der kendetegner de normative, etiske filosoffer, er derfor det, at de forsøger at finde frem til præcis, hvordan mennesker bør handle, sådan at det er i overensstemmelse med overordnede etiske grundregler.
Anvendt etik handler om en normativ etiks anvendelse på et moralsk problem. Givet, at man har en eller anden fastlagt moral, - hvordan reagerer man så på en given situation eller problem. Under denne kategori diskuteres der fx grænseproblematikker som aktiv dødshjælp og abort, men også til grund for de moralske problemer med fx at anbefale en krigskonvention eller definere menneskerettighederne.
Moralvidenskab er der, hvor man forsøger at finde de bevæggrunde, der ligger bag moralske handlinger. Man kigger på psykologiske, biologiske eller historiske faktorer, som kunne tænkes at have dannet grund for personers (moralske) handlinger. Denne kategori er nu mere et emne, som hører ind under videnskaberne: psykologi, biologi og historie, end under filosofien.
Indenfor den normative etik kan der igen defineres grupper:
Dydsetik er den etiske form, som Aristoteles var tilhænger af. Indenfor dydsetikken "opstår" en god handling fra ethvert dydigt menneske. Med dydig menes der, at man følger den "gyldne middelvej"/dyden, dvs. at man hverken underkaster sig sine bevæggrunde for meget eller for lidt (f.eks. at man hverken er fej eller dumdristig).
Pligtetik (deontologisk etik, deon = pligt) er den etiske form, hvor man kigger på, om handlingen er i overensstemmelse med den gældende pligt eller bagvedliggende regel. Ifølge Kant er en god/rigtig handling defineret som en handling, der udelukkende er udført af pligt.
Konsekvensetik (teleologisk etik, telos = formål) er, hvor man ser på om de konsekvenser, en handling får, er gode eller dårlige for den største gruppe af mennesker. Kun ved at se på konsekvenserne af en handling kan man vurdere om den er god/rigtig eller dårlig/forkert. Af denne grund (at man ser på konsekvenserne af handlinger) kan man med denne etiske form "beregne" plusser og minusser i konsekvenserne, men man kan først være sikker på sit resultat når handlingen er udført (utilitarisme).
A- og umoralitet
Amoralsk er man, hvis man ikke er i besiddelse af moral (og grundet denne mangel må regnes for at stå uden for samfundet), mens den umoralske person bevidst bryder det vedtagne moralkodeks.
Fra: http://da.wikipedia.org/wiki/Moral
Teksten er godt nok på Dansk- men det må da selv en Jyske Bank kunne forstå!
