Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Abbott stopper smerte indikation for ABT894


2470 troldmanden 11/2 2009 13:49
Oversigt

Så kom meddelelsen om at Abbott stopper smerte indikationen. Stoffet viste ikke signifikans i forhold til placebo i de 2 fase 2b forsøg. Det var ærgerligt og måske en anelse uventet. Mine forventninger var i hvert fald størst til smerte indikationen idet ABT894 er en videreudvikling af stoffet ABT594 som i slutningen af 90érne viste gode smertelindrende data i kliniske forsøg. Men stoffet blev stoppet pga for mange bivirkninger. ABT894 blev derfor designet således bivirkningerne kunne minimeres mens effekten kunne bibeholdes. Men det lykkedes altså ikke i denne omgang.

Abbott fortalte sidste år at fase 2b studiet i ADHD viste signifikans. Men de ville lave et nyt forsøg i børn (det første var i voksne) før de ville tage beslutningen om at gå ind i fase 3. Der er stadig ikke offentliggjort klinisk opstart i børn. Så derfor er det noget uvist hvad Abbott vil. Men de har dog ikke lukket hele programmet ned i dag.

Vi afventer også afklaring på hvad der sker med ABT107 og ABT560. Disse har begge afsluttet fase 1. Så kommer de videre i fase 2 eller fejlede de fase 1? Forhåbentligt får vi snart svaret herpå.

Vh
T.





I de to kliniske studier var ABT-894 veltolereret og udviste en god sikkerhedsprofil
- I de testede doser var ABT-894’s smertereducerende effekt ikke tilstrækkelig til at understøtte en fortsat udvikling inden for neuropatisk smerte


NeuroSearch og Abbott har evalueret ABT-894, en α4β2-specifik neuronal nikotinreceptor(NNR)-agonist, i et klinisk fase II-program til behandling af diabetisk neuropatisk smerte.

Fase II-programmet bestod af to parallelle, randomiserede, dobbeltblindede og placebokontrollerede studier – heraf ét også aktivkontrolleret. Studierne omfattede i alt 404 patienter med diabetisk neuropatisk smerte. Begge studier sammenlignede effekt og sikkerhed ved 8-ugers behandling med forskellige doser af ABT-894 og placebo. Det ene studie inkluderede duloxetine (Cymbalta®) som aktiv kontrollant.

Det primære effektmål, der blev vurderet i begge fase II-studier, var ændringer i patienternes gennemsnitssmerte (pain score) fra uge til uge og beregnet ud fra patienternes egne, daglige smertenotater. ABT-894 udviste ikke tilstrækkelig effekt i nogen af studierne. Disse fase II-effektresultater understøtter ikke en videre udvikling af ABT-894 til neuropatisk smerte, og smerteprogrammet vil derfor ikke blive videreført.

Sikkerhedsresultaterne fra smertestudierne udviste en lav bivirkningsforekomst ved alle ABT-894 dosisniveauer sammenlignet med placebo. Endvidere var der i sammenligning med placebo ingen tegn på ændringer i hjerterytme eller blodtryk ved nogen af de anvendte ABT-894-doser.

NeuroSearch og Abbott har også evalueret ABT-894 i et fase II-studie med voksne patienter, der lider af ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder). Resultaterne fra dette studie blev offentliggjort i juli 2008.

ABT-894 blev opdaget under et forskningssamarbejde mellem NeuroSearch og Abbott (1999-2003) inden for NNR-modulatorer. Udover ABT-894 til ADHD, omfatter porteføljen af NNR-produkter under det fortsatte samarbejde med Abbott også ABT-107, der er i fase I-udvikling som en potentiel ny behandling af Alzheimers sygdom og skizofreni samt ABT-560.

NeuroSearch vil offentliggøre sine finansielle forventninger til 2009 i forbindelse med selskabets helårsmeddelelse for 2008, der bliver udsendt den 4. marts 2009.




TRÅDOVERSIGT