Videnssamfundet er ikke en doed teori, den er spraellevende, og Danmark gaar en smuk fremtid i moede.
Dansk biotek i front med kræftmedicin
Af Vibe Hyltoft, Michael Jagd Jelbo, Vibeke Lyngklip SvansøOnsdag den 7. april 2010, 05:00
Kapløbet om at få del i fremtidens multimilliardmarked for kræftbehandling er ikke kun forbeholdt de store globale medicinalgiganter.
Dansk biotek går efter at få sin del af det mere end 270 milliarder dollar store kræftmarked, som er verdens største lægemiddelmarked. De omkring 15 danske biotekselskaber, som udvikler kræftlægemidler har i alt 75 kræftprojekter under udvikling. Det giver dansk biotek en førerposition på kræftområdet i Europa. Ingen andre lande har lige så mange kræftprojekter, der testes på mennesker. Tilmed er den danske andel vokset til at udgøre 20 pct. mod 17 pct. i 2008.
Det viser en kortlægning af de danske biotekselskabers samlede portefølje af kræftlægemidler, som Ernst & Young's biotekcenter har lavet for Berlingske Business.
»Det er flot, at man har formået dette i nedgangstider, og det er ret interessant, når der i Danmark ikke er store farmaselskaber på kræftområdet. Kræft er tilmed det sygdomsområde, hvor dansk biotek har flest kandidater i pipelinen,« siger senioranalytiker Lisa Almén, Ernst & Young, der mener, at førerpositionen er videnskabeligt drevet og har sit udspring i dygtige forskere samt etableringen af Genmab.
Graver man lidt dybere i tallene, viser Berlingske Business' kortlægning, at de fem selskaber, som er længst fremme med udvikling af kræftlægemidler, står for 54 af de 75 kræftprojekter.
Kortlægningen viser også, at de fem selskaber alle fokuserer på vidt forskellige kræftsygdomme. Alt fra prostatakræft til lymfekræft og strubekræft er repræsenteret i den danske pipeline.
Ét er dog antallet af kræftprojekter i klinisk afprøvning. Noget andet er antallet af godkendte kræftlægemidler. Foreløbig er det kun lykkedes et enkelt dansk biotekselskab at få et kræftmiddel på markedet. Genmab fik i efteråret ja til salg af kræftmidlet Arzerra til behandling af den forholdsvis sjældne leukæmiform CCL i USA, og i januar kom en betinget markedsføringstilladelse for Europa.
Men samtidig med, at Genmab kunne fejre, at selskabet har fået det første lægemiddel på markedet, har selskabet også indkasseret to nederlag. I efteråret mislykkedes det at bevise, at Arzerra har markant effekt på behandling af den langt mere udbredte leukæmiform NHL. Og i marts måtte Genmab erkende, at fase 3-forsøg med selskabets andet kræfthåb, zalatumumab, ikke levede op til forventningerne ved behandling af hovedhalskræft.
Berlingske Business har fået flere eksperter til at bedømme det samlede danske bud på fremtidens kræftmidler, og meldingen fra flere er, at danske biotekselskaber står godt i den internationale konkurrence.
»I betragtning af, hvor lille Danmark er, synes jeg, at vi gør det meget godt. Jeg kan ikke mindes, at der er kommet noget nyt svensk, norsk eller finsk kræftlægemiddel på markedet de sidste 10 år, og Danmark ligger også meget langt fremme i forhold til mange andre europæiske lande. Danmark har udmærket sig ved at få Arzerra på markedet, og der er en hel række af de nye danske kræftprojekter, som sandsynligvis også bliver til lægemidler,« siger Claus Møller, der forretningsmæssigt har beskæftiget sig med kræftområdet i mere end 20 år. Siden 2008 som adm. direktør for medicinalvirksomheden Azanta, der har tre kræftlægemidler under udvikling, og før det som koncerndirektør i Genmab med ansvar forskning og udvikling - herunder ansvarlig for Arzerra.
Ventureselskabet Sunstone Capital, der har investeret 7-10 pct. af sin kapital i kræftområdet, ser med interesse på kræftprojekter fra den akademiske verden.
»Der springer mange spændende kræftprojekter ud af danske universiteter og højere læreanstalter, og der en række stærke grupper omkring cancerforskning,« siger Sten Verland, partner i Sunstone Capital.
Han tilføjer, at kortlægninger af de danske aktiviteter på kræftområdet kun viser toppen af isbjerget.
»Der findes temmelig mange aktiviteter, som ikke er offentligt tilgængelige,« siger Sten Verland.
Florian Schönharting, partner i Nordic Biotech, fremhæver Genmab og Topotarget som selskaber med interessante projekter, men advarer samtidig om at blive for optimistisk.
»Der er alt for mange selskaber inden for cancer. Det har altid været et område, hvor man kunne rejse penge, fordi det er noget alle kan forholde sig til. Alle kender nogle, som har eller har haft cancer eller er døde af det,« siger Florian Schönharting, der betegner kræftområdet som et Klondyke overbefolket af lidt for mange guldgravere. Det gælder også i Danmark.
»Danmark er en afspejling af verden på det punkt,« siger Florian Schönharting.
Dansk biotek i front med kræftmedicin
Af Vibe Hyltoft, Michael Jagd Jelbo, Vibeke Lyngklip SvansøOnsdag den 7. april 2010, 05:00
Kapløbet om at få del i fremtidens multimilliardmarked for kræftbehandling er ikke kun forbeholdt de store globale medicinalgiganter.
Dansk biotek går efter at få sin del af det mere end 270 milliarder dollar store kræftmarked, som er verdens største lægemiddelmarked. De omkring 15 danske biotekselskaber, som udvikler kræftlægemidler har i alt 75 kræftprojekter under udvikling. Det giver dansk biotek en førerposition på kræftområdet i Europa. Ingen andre lande har lige så mange kræftprojekter, der testes på mennesker. Tilmed er den danske andel vokset til at udgøre 20 pct. mod 17 pct. i 2008.
Det viser en kortlægning af de danske biotekselskabers samlede portefølje af kræftlægemidler, som Ernst & Young's biotekcenter har lavet for Berlingske Business.
»Det er flot, at man har formået dette i nedgangstider, og det er ret interessant, når der i Danmark ikke er store farmaselskaber på kræftområdet. Kræft er tilmed det sygdomsområde, hvor dansk biotek har flest kandidater i pipelinen,« siger senioranalytiker Lisa Almén, Ernst & Young, der mener, at førerpositionen er videnskabeligt drevet og har sit udspring i dygtige forskere samt etableringen af Genmab.
Graver man lidt dybere i tallene, viser Berlingske Business' kortlægning, at de fem selskaber, som er længst fremme med udvikling af kræftlægemidler, står for 54 af de 75 kræftprojekter.
Kortlægningen viser også, at de fem selskaber alle fokuserer på vidt forskellige kræftsygdomme. Alt fra prostatakræft til lymfekræft og strubekræft er repræsenteret i den danske pipeline.
Ét er dog antallet af kræftprojekter i klinisk afprøvning. Noget andet er antallet af godkendte kræftlægemidler. Foreløbig er det kun lykkedes et enkelt dansk biotekselskab at få et kræftmiddel på markedet. Genmab fik i efteråret ja til salg af kræftmidlet Arzerra til behandling af den forholdsvis sjældne leukæmiform CCL i USA, og i januar kom en betinget markedsføringstilladelse for Europa.
Men samtidig med, at Genmab kunne fejre, at selskabet har fået det første lægemiddel på markedet, har selskabet også indkasseret to nederlag. I efteråret mislykkedes det at bevise, at Arzerra har markant effekt på behandling af den langt mere udbredte leukæmiform NHL. Og i marts måtte Genmab erkende, at fase 3-forsøg med selskabets andet kræfthåb, zalatumumab, ikke levede op til forventningerne ved behandling af hovedhalskræft.
Berlingske Business har fået flere eksperter til at bedømme det samlede danske bud på fremtidens kræftmidler, og meldingen fra flere er, at danske biotekselskaber står godt i den internationale konkurrence.
»I betragtning af, hvor lille Danmark er, synes jeg, at vi gør det meget godt. Jeg kan ikke mindes, at der er kommet noget nyt svensk, norsk eller finsk kræftlægemiddel på markedet de sidste 10 år, og Danmark ligger også meget langt fremme i forhold til mange andre europæiske lande. Danmark har udmærket sig ved at få Arzerra på markedet, og der er en hel række af de nye danske kræftprojekter, som sandsynligvis også bliver til lægemidler,« siger Claus Møller, der forretningsmæssigt har beskæftiget sig med kræftområdet i mere end 20 år. Siden 2008 som adm. direktør for medicinalvirksomheden Azanta, der har tre kræftlægemidler under udvikling, og før det som koncerndirektør i Genmab med ansvar forskning og udvikling - herunder ansvarlig for Arzerra.
Ventureselskabet Sunstone Capital, der har investeret 7-10 pct. af sin kapital i kræftområdet, ser med interesse på kræftprojekter fra den akademiske verden.
»Der springer mange spændende kræftprojekter ud af danske universiteter og højere læreanstalter, og der en række stærke grupper omkring cancerforskning,« siger Sten Verland, partner i Sunstone Capital.
Han tilføjer, at kortlægninger af de danske aktiviteter på kræftområdet kun viser toppen af isbjerget.
»Der findes temmelig mange aktiviteter, som ikke er offentligt tilgængelige,« siger Sten Verland.
Florian Schönharting, partner i Nordic Biotech, fremhæver Genmab og Topotarget som selskaber med interessante projekter, men advarer samtidig om at blive for optimistisk.
»Der er alt for mange selskaber inden for cancer. Det har altid været et område, hvor man kunne rejse penge, fordi det er noget alle kan forholde sig til. Alle kender nogle, som har eller har haft cancer eller er døde af det,« siger Florian Schönharting, der betegner kræftområdet som et Klondyke overbefolket af lidt for mange guldgravere. Det gælder også i Danmark.
»Danmark er en afspejling af verden på det punkt,« siger Florian Schönharting.
