Jeg sad forleden og hyggede mig til et af National Geographics udmærkede programmer i serien 'Udforskning af Jorden'. Nå ja, "hyggede mig" er måske så meget sagt, for det er en serie, der virkelig meget dygtigt fortæller om de utallige måder, alt liv på Jorden, og Jorden selv, engang vil gå et grufuld ende i møde. Og fortællemåden er så subtil, at man sidder med en følelse, som om ragnarok allerede er godt i gang lige derude bag rullegardinerne, der ellers kan beskytte så godt mod omgivelserne.
Ja, det giver en følelse, som den jeg kender fra dengang, jeg som barn første gang forskrækket fik at vide, at Solen ville eksplodere, og den altså ikke ville stå evigt deroppe og for eksempel kaste sine dejligt varme stråler ind af det store køkkenvindue i rækkehuslejligheden på Fredensvej, hvor jeg ofte sad ved køkkenbordet med mine store oliekridtæsker og tegneblokke og hyggede mig med det, mens min mor rumsterede i baggrunden. Tryg. Og intetanende om, hvad der ventede. Eller dengang jeg fik at vide, at vi allesammen engang skulle dø. Eller da jeg forstod, at der ikke er nogen julemand. Eller da jeg på dagen for juleoptoget i byen havde set en film om et jordskælv i San Fransisco, og på vej til juleoptoget ikke skulle have noget af at gå inde på fortovet, alt for tæt på husene, der, "huuuu-ha..." måske, nej, "uuuuuhh...", helt sikkert, ville vælte ud over gaden, når jordskælvet om et øjeblik ville slå til. Eller da min mor, da jeg var 6 år, pludselig en dag forsvandt ud af mit liv, først til Middelfart, senere til Risskov, hvor hun boede de næste 10 år, inden hun tog springet i havnens februarkolde vand i Århus.
National Geographics bidrag til disse tragiske informationer har så handlet om Solens nærtstående opsvulmen til en rød kæmpestjerne, som om føje tid, kun ca. syv mia. år, vil opsluge og opløse Jorden til atomer; om at Universet måske vil fortsætte med at udvidde sig, og altså ikke trække sig sammen igen, med det resultat, at alle universets faste former vil gå i opløsning, fordi atomerne mister deres sammenhængskraft. Hvilket i princippet kan ske når som helst... Og om de tektoniske plader, der snart vil samle sig til et superkontinent, hvor livet, som vi kender det, får umuligt ved at overleve.
Ja, sådan fortsætter det: Den ene katastrofiske hændelse efter den anden, og vi VIL på et tidspunkt være historie uden nogen til tilbage til at fortælle den.
Og nu sad jeg altså forleden og hyggede mig til endnu et af disse forfærdelige afsnit på National Geographic. Det her afsnit handlede om udviklingen af Jordens magnetfelt. Tænk, at det magnetfelt har skiftet pol nu adskillige tusinde gange i den tid, hvor der har været liv på Jorden. Det har forskere fundet ud af ved at undersøge lava fra forskellige tidsaldre tilbage i tiden. Her har man konstateret, at magnetitter i lavaen når at vende sige i nord-sydlig retning, inden lavaen størkner. Men under forskellige epoker har magnetitterne ændret retning, så de har peget modsat, altså nordpol er blevet til sydpol, eller omvendt. Endnu engang gyser man med den der følelse. Jeg fornemmer, hvordan hele kloden vender rundt med Solen susende over himmelen, der falder ned om ørerne på én, indtil Jorden atter falder til ro. Men nej, sådan forgår det dog vist nok ikke. Jorden forholder sig vel nogenlunde stabil under forløbet, så den er, som vi altid oplever den.
Forandringen viser sig på andre måder: Dyr som fugle og flagermus med indbyggede radar bliver snotforvirrede og kan ikke finde hjem eller sydpå til varmen, og det er slemt nok for dem. Men det er heller ikke her menneskehedens største problem viser sig.
Problemet viser sig fra sin smukke side, ved at nordlys vil kunne ses over hele kloden, helt ned til ækvator. Når Solen - iøvrigt også i forbindelse med polvendinger, der indtræffer hvert 11. år på Solen - har sine højdepunkter af sorte pletter på soloverfladen, forårsager det gigantiske eksplossioner, så vidt jeg fik med på grund af temperaturforskellen mellem pletternes 3500 grader C og omgivelsernes 5500 grader C. Derved udsendes store mængder solplasma. Når plasmaen tager retning mod Jorden og rammer, bliver den opfanget og afbøjet af Jordens magnetfelt, så vi ikke bliver ramt hernede på Jordens overflade. Der sker en opladning af magnetfeltet, som lyser op, indtil videre kun som nord- og sydlys.
Ud over problemet med at vi ligesom det lille barn ikke bryder os om, at alting alligevel ikke er, som vi ellers lige gik og troede, det altid har været, og mente, det ville vedblive med at være, så er et alvorligt problem ved den forestående polvending, at Jordens beskyttende magnetfelt bliver svækket i den tid polvendingen tager. Magnetfeltet svinder ind og kommer tættere på Jorden.
En forsker i programmet vurderer, at eftersom det er 750.000 år siden, at den seneste polvending fandt sted, så er vi ved at være langt ude over, hvornår den næste burde indtræffe. Vi ved jo, at Solens polvendinger sker ganske regelmæssigt, så forskerne forventer en vis regelmæssghed her på Jorden også. Og derfor kan "vores" polvending altså ske hvert øjeblik det skal være. Forskerne har ikke nogen sikker viden om, hvilke tegn vi skal kigge efter, for at forudsige polvendingens komme. Og de ved heller ikke, hvor lang tid den vil tage. De ved blot, at en dag, så er den dér, og så gælder det om, at vi er beredt.
En effekt af et svækket magnetfelt om Jorden er, at Jordens elekriske installationer bliver ramt, så alt lys går ud i en helt anden skala, end det, der skete i begrænset omfang for Canada for nogle få år siden. Men heller ikke den katastrofe er nødvendigvis det værste, vi kommer ud for, selvom den er slem nok og, hvis vi er uforberedt, vil tage år at rette op på.
Med kun et svagt magnetfelt om Jorden vil vi mennesker i bedste fald skulle regne med at vores gener vil blive skadet af Solens stråler og især solplasmabombardementer. Og det i en grad så vi ville se langt flere tilfælde af kræft, end det vi ser idag. Hvor stort problemet bliver, skal jeg ligesom forskerne ikke kunne sige. Men vi taler om en katastrofisk naturbegivendhed, der indtræffer så sjældent, at vi næppe vil have noget nedarvet beredskab imod den.
Her er det så, at TopoTarget A/S og andre bioteks- og medicinalselskaber lige kommer ind i billedet. Hvad de finder ud af med deres forskning i årene fremover, vil måske få stor betydning for, hvordan vi selv eller vore efterkommere kommer til at klare os igennem polvendingskrisen, der jo vil komme.
Burde medicinalindustrien og politikerne, der beslutter støtteniveauer for selskaberne, set i det lys ikke allerede nu foretage radikale ændringer af støtteniveauer og på skrevne såvel som uskrevne regler? For at sætte fut i forskningen.
Vi ved jo godt at et forsøg tager den tid, et forsøg skal tage. Men hvad med de uskrevne regler. Selv har jeg fået den idé, at medicinalvirksomheder til en vis grad kører efter, hvad man kunne kalde et 'høflighedskodeks'. Jeg husker ikke lige, om der er noget jeg har læst, eller om det er min egen sunde fornuft, der fortæller mig, at når en virksomhed har fået en ny medicin på markedet, så giver konkurrenterne lige virksomheden en vis rimelig frist til at tjene på midlet, inden konkurrenten eventuelt lancerer næste og forbedrede generation. På den måde, fornememer jeg, beskytter virksomhederne hinanden fra et usundt konkurrencemiljø, der ville ruinere virksomheder, fordi de ikke kunne regne med en vis stabilitet i indtægterne til at dække udgifterne til virksomhedens udviklingsforløb.
Allos Therapeutics lancerede Folotyn (der ligner Belinostat, men indtil videre forekommer at have en væsentligt svagere sikkerhedsprofil) i september 2009 (som jeg lige erindrer det). Kunne man forestille sig, at en af grundene til, at vi aktionærer må styre vores utålmodighed, er, at Allos Therapeutics nyder godt af sådan en uskreven regel? Så de lige får den mere tid til at forrente Folotyn-forskningen, fordi TopoTarget trækker den? Det ville jo være svært at forklare et aktiemarked, og så må det jo derfor forblive en måske nødvendig hemmelig uskreven regel.
Men hvad nu, hvis alvoren omkring den for menneskeheden usædvanlige, alvorlige trussel ved den kommende polvending siver ind hos politikere og medicinalvirksomheder. Ligger der mon så ikke et potentiale for en markant speeden op for udviklingstempoet gemt i de nuværende procedurer?
Venlig hilsen
Jamesol
Ja, det giver en følelse, som den jeg kender fra dengang, jeg som barn første gang forskrækket fik at vide, at Solen ville eksplodere, og den altså ikke ville stå evigt deroppe og for eksempel kaste sine dejligt varme stråler ind af det store køkkenvindue i rækkehuslejligheden på Fredensvej, hvor jeg ofte sad ved køkkenbordet med mine store oliekridtæsker og tegneblokke og hyggede mig med det, mens min mor rumsterede i baggrunden. Tryg. Og intetanende om, hvad der ventede. Eller dengang jeg fik at vide, at vi allesammen engang skulle dø. Eller da jeg forstod, at der ikke er nogen julemand. Eller da jeg på dagen for juleoptoget i byen havde set en film om et jordskælv i San Fransisco, og på vej til juleoptoget ikke skulle have noget af at gå inde på fortovet, alt for tæt på husene, der, "huuuu-ha..." måske, nej, "uuuuuhh...", helt sikkert, ville vælte ud over gaden, når jordskælvet om et øjeblik ville slå til. Eller da min mor, da jeg var 6 år, pludselig en dag forsvandt ud af mit liv, først til Middelfart, senere til Risskov, hvor hun boede de næste 10 år, inden hun tog springet i havnens februarkolde vand i Århus.
National Geographics bidrag til disse tragiske informationer har så handlet om Solens nærtstående opsvulmen til en rød kæmpestjerne, som om føje tid, kun ca. syv mia. år, vil opsluge og opløse Jorden til atomer; om at Universet måske vil fortsætte med at udvidde sig, og altså ikke trække sig sammen igen, med det resultat, at alle universets faste former vil gå i opløsning, fordi atomerne mister deres sammenhængskraft. Hvilket i princippet kan ske når som helst... Og om de tektoniske plader, der snart vil samle sig til et superkontinent, hvor livet, som vi kender det, får umuligt ved at overleve.
Ja, sådan fortsætter det: Den ene katastrofiske hændelse efter den anden, og vi VIL på et tidspunkt være historie uden nogen til tilbage til at fortælle den.
Og nu sad jeg altså forleden og hyggede mig til endnu et af disse forfærdelige afsnit på National Geographic. Det her afsnit handlede om udviklingen af Jordens magnetfelt. Tænk, at det magnetfelt har skiftet pol nu adskillige tusinde gange i den tid, hvor der har været liv på Jorden. Det har forskere fundet ud af ved at undersøge lava fra forskellige tidsaldre tilbage i tiden. Her har man konstateret, at magnetitter i lavaen når at vende sige i nord-sydlig retning, inden lavaen størkner. Men under forskellige epoker har magnetitterne ændret retning, så de har peget modsat, altså nordpol er blevet til sydpol, eller omvendt. Endnu engang gyser man med den der følelse. Jeg fornemmer, hvordan hele kloden vender rundt med Solen susende over himmelen, der falder ned om ørerne på én, indtil Jorden atter falder til ro. Men nej, sådan forgår det dog vist nok ikke. Jorden forholder sig vel nogenlunde stabil under forløbet, så den er, som vi altid oplever den.
Forandringen viser sig på andre måder: Dyr som fugle og flagermus med indbyggede radar bliver snotforvirrede og kan ikke finde hjem eller sydpå til varmen, og det er slemt nok for dem. Men det er heller ikke her menneskehedens største problem viser sig.
Problemet viser sig fra sin smukke side, ved at nordlys vil kunne ses over hele kloden, helt ned til ækvator. Når Solen - iøvrigt også i forbindelse med polvendinger, der indtræffer hvert 11. år på Solen - har sine højdepunkter af sorte pletter på soloverfladen, forårsager det gigantiske eksplossioner, så vidt jeg fik med på grund af temperaturforskellen mellem pletternes 3500 grader C og omgivelsernes 5500 grader C. Derved udsendes store mængder solplasma. Når plasmaen tager retning mod Jorden og rammer, bliver den opfanget og afbøjet af Jordens magnetfelt, så vi ikke bliver ramt hernede på Jordens overflade. Der sker en opladning af magnetfeltet, som lyser op, indtil videre kun som nord- og sydlys.
Ud over problemet med at vi ligesom det lille barn ikke bryder os om, at alting alligevel ikke er, som vi ellers lige gik og troede, det altid har været, og mente, det ville vedblive med at være, så er et alvorligt problem ved den forestående polvending, at Jordens beskyttende magnetfelt bliver svækket i den tid polvendingen tager. Magnetfeltet svinder ind og kommer tættere på Jorden.
En forsker i programmet vurderer, at eftersom det er 750.000 år siden, at den seneste polvending fandt sted, så er vi ved at være langt ude over, hvornår den næste burde indtræffe. Vi ved jo, at Solens polvendinger sker ganske regelmæssigt, så forskerne forventer en vis regelmæssghed her på Jorden også. Og derfor kan "vores" polvending altså ske hvert øjeblik det skal være. Forskerne har ikke nogen sikker viden om, hvilke tegn vi skal kigge efter, for at forudsige polvendingens komme. Og de ved heller ikke, hvor lang tid den vil tage. De ved blot, at en dag, så er den dér, og så gælder det om, at vi er beredt.
En effekt af et svækket magnetfelt om Jorden er, at Jordens elekriske installationer bliver ramt, så alt lys går ud i en helt anden skala, end det, der skete i begrænset omfang for Canada for nogle få år siden. Men heller ikke den katastrofe er nødvendigvis det værste, vi kommer ud for, selvom den er slem nok og, hvis vi er uforberedt, vil tage år at rette op på.
Med kun et svagt magnetfelt om Jorden vil vi mennesker i bedste fald skulle regne med at vores gener vil blive skadet af Solens stråler og især solplasmabombardementer. Og det i en grad så vi ville se langt flere tilfælde af kræft, end det vi ser idag. Hvor stort problemet bliver, skal jeg ligesom forskerne ikke kunne sige. Men vi taler om en katastrofisk naturbegivendhed, der indtræffer så sjældent, at vi næppe vil have noget nedarvet beredskab imod den.
Her er det så, at TopoTarget A/S og andre bioteks- og medicinalselskaber lige kommer ind i billedet. Hvad de finder ud af med deres forskning i årene fremover, vil måske få stor betydning for, hvordan vi selv eller vore efterkommere kommer til at klare os igennem polvendingskrisen, der jo vil komme.
Burde medicinalindustrien og politikerne, der beslutter støtteniveauer for selskaberne, set i det lys ikke allerede nu foretage radikale ændringer af støtteniveauer og på skrevne såvel som uskrevne regler? For at sætte fut i forskningen.
Vi ved jo godt at et forsøg tager den tid, et forsøg skal tage. Men hvad med de uskrevne regler. Selv har jeg fået den idé, at medicinalvirksomheder til en vis grad kører efter, hvad man kunne kalde et 'høflighedskodeks'. Jeg husker ikke lige, om der er noget jeg har læst, eller om det er min egen sunde fornuft, der fortæller mig, at når en virksomhed har fået en ny medicin på markedet, så giver konkurrenterne lige virksomheden en vis rimelig frist til at tjene på midlet, inden konkurrenten eventuelt lancerer næste og forbedrede generation. På den måde, fornememer jeg, beskytter virksomhederne hinanden fra et usundt konkurrencemiljø, der ville ruinere virksomheder, fordi de ikke kunne regne med en vis stabilitet i indtægterne til at dække udgifterne til virksomhedens udviklingsforløb.
Allos Therapeutics lancerede Folotyn (der ligner Belinostat, men indtil videre forekommer at have en væsentligt svagere sikkerhedsprofil) i september 2009 (som jeg lige erindrer det). Kunne man forestille sig, at en af grundene til, at vi aktionærer må styre vores utålmodighed, er, at Allos Therapeutics nyder godt af sådan en uskreven regel? Så de lige får den mere tid til at forrente Folotyn-forskningen, fordi TopoTarget trækker den? Det ville jo være svært at forklare et aktiemarked, og så må det jo derfor forblive en måske nødvendig hemmelig uskreven regel.
Men hvad nu, hvis alvoren omkring den for menneskeheden usædvanlige, alvorlige trussel ved den kommende polvending siver ind hos politikere og medicinalvirksomheder. Ligger der mon så ikke et potentiale for en markant speeden op for udviklingstempoet gemt i de nuværende procedurer?
Venlig hilsen
Jamesol
22/10 2010 13:47 troldmanden 1
35036 Hej Jamesol
Fint indlæg
Det er ikke let at speede udviklingen af nye lægemidler mere op. For hvem ønsker at tage et helt nye stof som ikke er blevet ordentligt dokumentert i forhold til sikkerhed. Men selvfølgelig hvis man VED at om x tid så indtræffer katestrofen og kun ved at indtage medicin x kan man MÅSKE rede sig, ja så vil myndighederne naturligvis tillade brugen af en sådan medicin.
Men vi står trods alt slet ikke i en sådan situation.
Jeg tør godt garantere der ikke findes nogen "høflighedskodeks" indenfor life science branchen. Det er dog eat dog mentaliteten der hersker her. Jo hurtiger man selv kan komme på markedet med et nyt stof des bedre er det.
Fint indlæg
Det er ikke let at speede udviklingen af nye lægemidler mere op. For hvem ønsker at tage et helt nye stof som ikke er blevet ordentligt dokumentert i forhold til sikkerhed. Men selvfølgelig hvis man VED at om x tid så indtræffer katestrofen og kun ved at indtage medicin x kan man MÅSKE rede sig, ja så vil myndighederne naturligvis tillade brugen af en sådan medicin.
Men vi står trods alt slet ikke i en sådan situation.
Jeg tør godt garantere der ikke findes nogen "høflighedskodeks" indenfor life science branchen. Det er dog eat dog mentaliteten der hersker her. Jo hurtiger man selv kan komme på markedet med et nyt stof des bedre er det.
22/10 2010 13:52 135037 Vi har jo patentbeskyttelse hvor medicinalfirmaerne så kan tjene boksen på deres lægemidler, hvis de når så langt. Der er jo en diskussion om netop dette i US nu, hvor man vil korte perioden af. Det man ikke rigtig forstår i den diskussion er, at så forholdsvis få uden for medicinalbranchen forstår at uden et langt patentbeskyttet salg, vil det ikke kunne betale sig at udvikle lægemidler i privat regi. For der hvor en klarer sig er der mange mange der fejler.
Og udvikling ved vi jo er meget dyrt.
Og udvikling ved vi jo er meget dyrt.
22/10 2010 14:14 Jamesol 035039 Hej troldmanden
Skal jeg være ærlig, så tror jeg heller ikke, at emnet i den her sammenhæng egner sig til meget andet end at fortælle en gyserhistorie. Begivendheden, altså polvendingen, ligger jo et eller andet uforudsigeligt sted, måske tusinder af år ude i fremtiden. Og måske har du ret i den dér "dog eat dog" mentalitet.
Men måske er der også en eller anden grad af hensyn, hvor den måtte kunne knibes ind. Virksomhedsledelserne kender vel hinanden på kryds og tværs i miljøet - og nogen af dem kommer vel endda også godt ud af det med hinanden. Og så kan man vel benytte sig af personlig goodwill til at presse på med, hvis det kan komme begge parter til gode. Hvem ved, måske med penge under bordet, eller anden form for handel. Informelt og uden for markedets kendskab skulle det under alle omstændigheder være, og så kan man jo aldrig vide.
Men du har selvfølgelig nok ret.
Venlig hilsen
Jamesol
Skal jeg være ærlig, så tror jeg heller ikke, at emnet i den her sammenhæng egner sig til meget andet end at fortælle en gyserhistorie. Begivendheden, altså polvendingen, ligger jo et eller andet uforudsigeligt sted, måske tusinder af år ude i fremtiden. Og måske har du ret i den dér "dog eat dog" mentalitet.
Men måske er der også en eller anden grad af hensyn, hvor den måtte kunne knibes ind. Virksomhedsledelserne kender vel hinanden på kryds og tværs i miljøet - og nogen af dem kommer vel endda også godt ud af det med hinanden. Og så kan man vel benytte sig af personlig goodwill til at presse på med, hvis det kan komme begge parter til gode. Hvem ved, måske med penge under bordet, eller anden form for handel. Informelt og uden for markedets kendskab skulle det under alle omstændigheder være, og så kan man jo aldrig vide.
Men du har selvfølgelig nok ret.
Venlig hilsen
Jamesol
22/10 2010 14:29 troldmanden 135041 Man vil aldrig kunne lave en win/win aftale. For hvad skulle selskab x få ud af bevidst at forsinke lancering af sit eget stof. Så nej jeg tror bestemt ikke noget sådan forgår. Det handler tværimod om at komme før frem end konkurrenterne
22/10 2010 14:32 Jamesol 035042 Jamen, hvad skal vi topo-aktionærer efterhånden ellers tro på? Giv os dog et halmstrå...
22/10 2010 15:13 troldmanden 135044 
i plejer nu nok at finde nogetPersonligt ville jeg ikke turde ligge inden med fuld topo beholdning hen over de kommende data. Cancer stoffer er dem der oftest fejler i fase 3 selvom der er kommet positive data i fase 1/2.
Generelt så er min strategi omkring vigtige biotech data at jeg reducere min beholdning med 40-50% op til data kommer. Hvis det er dårlige data så kan en aktie falde 40-80% på få sek. Og så kan man evt bruge de penge man har trukket ud til at geninvestere for derigennem at få mange flere aktier. Forudsat man stadig tror på casen
Modsat hvis der kommer gode data og aktie stiger vildt. Ja så har man selvfølgelig gået glip af fortjenesten på den del man har solgt ud. Men intet forhindre en hurtigt at købe dem tilbage.
Den strategi har generelt været rigtig god for mig gennem de hmm 11 år jeg har investeret i biotech
22/10 2010 16:11 Jamesol 035048 Hvad vi topo-aktionærer har at se frem til, både på kortere sigt og videre derfra, har jeg selv lavet et bud på.
For nogen tid siden skrev jeg en artikel til min blog, som stadig er yderst aktuel. Jeg udredte her, hvad jeg kunne researche mig frem til om TopoTargets videre planer for Belinostat.
Jeg åbner en selvstændig side til artiklen i denne tråd.
Kilde: jamesol-uden-filter.blogspot.com
For nogen tid siden skrev jeg en artikel til min blog, som stadig er yderst aktuel. Jeg udredte her, hvad jeg kunne researche mig frem til om TopoTargets videre planer for Belinostat.
Jeg åbner en selvstændig side til artiklen i denne tråd.
Kilde: jamesol-uden-filter.blogspot.com
TOPOTARGETS 'TRE BUKKEBRUSE-STRATEGI'
For TopoTarget vil den efterhånden forventede godkendelse af Belinostat ovenpå BELIEF-studiet belinostat for PTCL kun være et lille skridt på vejen. Det fremgår af et stadig aktuelt materiale om TopoTarget (se evt. henvisning til materialet i bloggen), der er fremstillet af den tidligere CEO og nuværende advisor Peter Buhl.
I materialet, som er blevet opdateret i år, præsenteres TopoTargets tilpassede strategi, som situationen omkring finanskrisen har tvunget selskabet ud i. Som en opsummering nævnes, at belinostat med dets signifikante potentiale inden for mange kræft-indikationer og med dets fase III forsøg vil være det primære fokus i bestræbelsen på at forny potentialet i både Spectrums og TopoTargets pipelinjer.
Og BELIEF-studiet vil her være murbrækkeren, der skal bringe belinostat på markedet. Men også for så småt at åbne behandlingsverdens bevidsthed om et kræftmiddel, der ikke er til at komme uden om:
* På grund af belinostats status som best in class HDAC-i.
* På grund af belinostats effektivitet, alene eller sammen med andre lægemidler.
* På grund af stoffets evne til at revitalisere virkningen af andre lægemidler.
* På grund af den ikke-eksisterende knoglemarvs-giftighed - i modsætning til konkurrenten Folotyn, der blev godkendt i september 2009.
* På grund af den fleksible indtagelse - både via drop, sprøjte og mund.
Men samtidig er BELIEF at betragte som den lille Bukkebruse i en foreløbig tretrins-raket. Det estimerede årlige globale peaksalg af belinostat for PTCL ligger på 64 millioner dollars. Det tal bliver dog betragteligt højere, hvis belinostat samtidig bruges i kombination med andre PTCL-lægemidler.
Chancen for at BELIEF-studiet resulterer i en godkendelse til markedsføring af belinostat blev ved indgangen til forsøget sat til 65%. Ikke usandsynligt, at det er en konservativ vurdering af TopoTarget for ikke at fremstå som jubelidioter. Hvad sandsynligheden er nu, ved kun TopoTarget og Spectrum. Men optimismen har da været til at få øje på.
Andet trin, altså den mellemste Bukkebruse i raketten, kommer så efter den forhåbentlige godkendelse af belinostat i CUP-indikationen. Her vil det estimerede årlige peak-salg stryge helt op på 1.2 mia. dollars. Altså næsten 20 gange større end for PTCL.
Sidste foreløbige raketrin med den helt store Bukkebruse bliver belinostat for indikationen ikke små-cellet lungekræft karcinom (NSCLC). Det bliver TopoTargets og Spectrums næste og hidtil største projekt med belinostat. Der er ikke oplyst noget forventet salg. Men sammenligner man antallet af nye kræfttilfælde i USA og EU inden for de tre indikationer, så kommer der 12.000 nye tilfælde med PTCL om året, 83.000 med CUP og desværre hele 389.500 med NSCLC. Der er altså betragtelig flere nye tilfælde med NSCLC end for de to andre. Det ligger lige nu uden for min horisont hvilke behandlingsmuligheder, der aktuelt er på markedet for NSCLC, men en del kræftmidler bliver da afprøvet på indikationen. Men så bliver det jo bare op til belinostat at bevise, at betegnelsen 'best in class' også gælder i denne indikation. TopoTarget oplyser, at finansieringen af både den eventuelle CUP i fase III, hvis fase II går som den skal, og NSCLC i fase I er på plads. Desuden har TopoTarget planer om forsøg i andre, endnu uoplyste indikationer med belinostat.
Også USA's sundhedsmyndigheder bidrager med forsøg med belinostat for flere indikationer. NCI kører blandt andet tre fase II forsøg, der har vist lovende resultater: Det drejer sig om kombination BelCaP for kræft i æggestokken, højdosis-belinostat for leverkræft og randomiseret 5-azacitidine alene eller med belinostat for MDS og AML. De forsøg ligger ikke overraskende i nogle af de mindre indikationer.
I øvrigt har finanskrisen tilsyneladende ikke den store negative effekt på den amerikanske regerings satsning i kampen mod kræft. Budgettet for 2011 bliver 3,2% større end for 2010, nemlig på 5,26 mia. dollars. Det bidrager til, at prissættelsen af nye lægemidler fortsat betyder et højt afkast for at løbe en høj risiko.
For TopoTarget vil den efterhånden forventede godkendelse af Belinostat ovenpå BELIEF-studiet belinostat for PTCL kun være et lille skridt på vejen. Det fremgår af et stadig aktuelt materiale om TopoTarget (se evt. henvisning til materialet i bloggen), der er fremstillet af den tidligere CEO og nuværende advisor Peter Buhl.
I materialet, som er blevet opdateret i år, præsenteres TopoTargets tilpassede strategi, som situationen omkring finanskrisen har tvunget selskabet ud i. Som en opsummering nævnes, at belinostat med dets signifikante potentiale inden for mange kræft-indikationer og med dets fase III forsøg vil være det primære fokus i bestræbelsen på at forny potentialet i både Spectrums og TopoTargets pipelinjer.
Og BELIEF-studiet vil her være murbrækkeren, der skal bringe belinostat på markedet. Men også for så småt at åbne behandlingsverdens bevidsthed om et kræftmiddel, der ikke er til at komme uden om:
* På grund af belinostats status som best in class HDAC-i.
* På grund af belinostats effektivitet, alene eller sammen med andre lægemidler.
* På grund af stoffets evne til at revitalisere virkningen af andre lægemidler.
* På grund af den ikke-eksisterende knoglemarvs-giftighed - i modsætning til konkurrenten Folotyn, der blev godkendt i september 2009.
* På grund af den fleksible indtagelse - både via drop, sprøjte og mund.
Men samtidig er BELIEF at betragte som den lille Bukkebruse i en foreløbig tretrins-raket. Det estimerede årlige globale peaksalg af belinostat for PTCL ligger på 64 millioner dollars. Det tal bliver dog betragteligt højere, hvis belinostat samtidig bruges i kombination med andre PTCL-lægemidler.
Chancen for at BELIEF-studiet resulterer i en godkendelse til markedsføring af belinostat blev ved indgangen til forsøget sat til 65%. Ikke usandsynligt, at det er en konservativ vurdering af TopoTarget for ikke at fremstå som jubelidioter. Hvad sandsynligheden er nu, ved kun TopoTarget og Spectrum. Men optimismen har da været til at få øje på.
Andet trin, altså den mellemste Bukkebruse i raketten, kommer så efter den forhåbentlige godkendelse af belinostat i CUP-indikationen. Her vil det estimerede årlige peak-salg stryge helt op på 1.2 mia. dollars. Altså næsten 20 gange større end for PTCL.
Sidste foreløbige raketrin med den helt store Bukkebruse bliver belinostat for indikationen ikke små-cellet lungekræft karcinom (NSCLC). Det bliver TopoTargets og Spectrums næste og hidtil største projekt med belinostat. Der er ikke oplyst noget forventet salg. Men sammenligner man antallet af nye kræfttilfælde i USA og EU inden for de tre indikationer, så kommer der 12.000 nye tilfælde med PTCL om året, 83.000 med CUP og desværre hele 389.500 med NSCLC. Der er altså betragtelig flere nye tilfælde med NSCLC end for de to andre. Det ligger lige nu uden for min horisont hvilke behandlingsmuligheder, der aktuelt er på markedet for NSCLC, men en del kræftmidler bliver da afprøvet på indikationen. Men så bliver det jo bare op til belinostat at bevise, at betegnelsen 'best in class' også gælder i denne indikation. TopoTarget oplyser, at finansieringen af både den eventuelle CUP i fase III, hvis fase II går som den skal, og NSCLC i fase I er på plads. Desuden har TopoTarget planer om forsøg i andre, endnu uoplyste indikationer med belinostat.
Også USA's sundhedsmyndigheder bidrager med forsøg med belinostat for flere indikationer. NCI kører blandt andet tre fase II forsøg, der har vist lovende resultater: Det drejer sig om kombination BelCaP for kræft i æggestokken, højdosis-belinostat for leverkræft og randomiseret 5-azacitidine alene eller med belinostat for MDS og AML. De forsøg ligger ikke overraskende i nogle af de mindre indikationer.
I øvrigt har finanskrisen tilsyneladende ikke den store negative effekt på den amerikanske regerings satsning i kampen mod kræft. Budgettet for 2011 bliver 3,2% større end for 2010, nemlig på 5,26 mia. dollars. Det bidrager til, at prissættelsen af nye lægemidler fortsat betyder et højt afkast for at løbe en høj risiko.
22/10 2010 17:22 runski 035052 Hej Jamesol. Du er en herlig person. Godt du er begyndt at skrive herinde. Så bliver det Ihvertfald ikke kedeligt ;)
sent from iPhone
sent from iPhone
22/10 2010 17:56 colombuss 035058 Jamesol, dit indlæg er for 2/3 vedkommende, de første afsnit, ren poesi, og jeg spår dig faktisk en fremtid som forfatter, hvis du kan få dig en hård redaktør. Flot flot skrevet, og ked af at høre om din mor.
Klø på herinde, du har noget at byde på.
PS havd du skal være forfatter indenfor må du selv finde ud af, men jeg gætter på HC anderske børnebøger, eller poesi
Klø på herinde, du har noget at byde på.
PS havd du skal være forfatter indenfor må du selv finde ud af, men jeg gætter på HC anderske børnebøger, eller poesi
23/10 2010 14:59 Jamesol 035081 Takker ale for roserne! Det varmer selvfølgelig altid lidt, især når den er så speciel som her. Men der er naturligvis visse ting, jeg ikke helt mener, jeg kan leve op til. Jamesol
hej jamesol .. har jo også læst/hørt om jordens magnetfelt .. og for par uger siden spillede mit kompas i bilen fandango .. .. dertil kom (bor ude på de store vidder i midtvest ved hav og fjord) at jeg havde set 3 .. TRE gåsetræk på vej NORDPÅ .. de dumme fugle fløj FORKERT .. ss .. strøj selvfølgelig hjem til manden og spurgte, hvad vi skulle/kunne gøre .. den stoute midtjyde smilede mildt beroligende til konen .. noget med at tage det som det kom til .. .. nogen dage senere havde luftboblen i kompasset flyttet sig igen .. og de 300 andre fugletræk ville hellere ned i varmen ..
Har altid brugt .. ca 1 x om året .. at fortælle ungerne .. at lige her, hvor vi står .. har der .. flere gange .. ligget is i 300 meter .. og lige her .. på samme sted .. har der .. flere gange været hav i 300 meter .. .. ikke for at skræmme dem .. tværtom .. for at give dem fornemmelse af det evige kredsløb .. hvor selv planeter, sole og galaxer forgår .. for igen at opstå .. .. og nu vi er der .. skulle den næste istid jo også længst have været der .. det vi kalder "den blå planet" .. er som du sikkert ved .. egentlig "den hvide planet" .. vi ramte bare lige en heldig fase ..
.. LONG MAY IT REIGN ..
er også igen igen topo-aktionær .. og ønsker dem bare så meget at komme i mål med deres forskning og forsøg.
Har altid brugt .. ca 1 x om året .. at fortælle ungerne .. at lige her, hvor vi står .. har der .. flere gange .. ligget is i 300 meter .. og lige her .. på samme sted .. har der .. flere gange været hav i 300 meter .. .. ikke for at skræmme dem .. tværtom .. for at give dem fornemmelse af det evige kredsløb .. hvor selv planeter, sole og galaxer forgår .. for igen at opstå .. .. og nu vi er der .. skulle den næste istid jo også længst have været der .. det vi kalder "den blå planet" .. er som du sikkert ved .. egentlig "den hvide planet" .. vi ramte bare lige en heldig fase ..
.. LONG MAY IT REIGN .. er også igen igen topo-aktionær .. og ønsker dem bare så meget at komme i mål med deres forskning og forsøg.
