HISTORISK GODE MULIGHEDER FOR AT LAVE ET OVERNORMALT AFKAST
42505 ROI - David Mygind 16/5 2011 07:02
I debatten på PI fokuseres der efter min opfattelse generelt for meget på Small cap aktier. De store danske selskaber og internationale Bluechips får simpelthen ikke nok opmærksomhed fra debatdeltagerne. I dette indlæg vil jeg forsøge at redegøre for de muligheder og trusler som det eksisterende Small cap bias giver netop nu. Den tålmodige læser vil forhåbentlig tilegne sig ny viden der medvirker til at styrke vedkommendes chancer for at få succes med Small caps.
De velinformerede investorer vil formodentlig retfærdiggøre deres ensidige fokus på Small caps ved at henvise til at der eksisterer stærke empiriske beviser for at aktivklassen giver et overnormalt afkast i forhold til det øvrige aktiemarked. Faktum er dog at risikograden følger afkastpotentialet og Small caps er derfor også mere usikre, mindre gennemskuelige og besværligere at handle.
Investorer der konsekvent har været eksponeret mod Small caps har opnået et årligt merafkast på 4,6% i perioden fra 1925 og frem til 2001. Det skal retfærdigvis siges at størrelsen på det historiske merafkast afhænger af hvilke målemetoder og tidsperioder der benyttes som grundlag for udregningen. I den forbindelse kan det også diskuteres hvorvidt det historiske merafkast rent faktisk retfærdiggør den forøgede risiko som investorerne påtager sig. Men det er en diskussion som ikke umiddelbart er formålstjenstlig i forhold til hensigten med dette debatoplæg.
Mange af de små børsnoterede selskaber er ikke gode nok til at udføre en aktiv og effektiv Investor Relations indsats. Derudover mangler interessen fra finansmedierne og samtidig er analytikerdækningen så mangelfuld at investorerne er tvunget til selv at søge informationer. Kursudviklingen i Small caps er ofte meget volatil og de fleste mindre børsnoterede virksomheder har betaværdier som gør aktierne velegnet til kortsigtede spekulative investeringer. Small caps er desuden meget illikvide og de transaktionsomkostninger der er forbundet med ejerskabet er derfor høje. Debatten om entry og exit points får dermed større relevans og det gør at PI indtræder i en central rolle når mulighederne skal afdækkes. Vigtigst er dog at den manglende transparens øger værdien af at udveksle meninger og erfaringer i et forum som PI.
De fleste brugere på PI følger de makroøkonomiske konjunkturer og planlægger deres investeringer med fokus på det klassiske paradigme for cyklusbestemt sektorrotation. I debatten om sektorrotation overses dog ofte et væsentligt forhold. Det er nemlig muligt at tillægge den traditionelle sektorrotation en aggregeret dimension hvor der skiftes mellem aktiegrupperinger ud fra en segmentering baseret på markedsværdier.
Nu tænker de fleste nok at de allerede er opmærksomme på deres eksponeringsgrad i Small cap aktier. Mange af brugerne på PI vil endda erindre at deres bankforbindelser, rådgivere, børsmæglere eller medinvestorer på et tidspunkt har mindet dem om at overvægtningen forringer porteføljens samlede kreditværdighed idet risikoen øges. Under de rigtige markedsforhold og på grundlag af sunde og fornuftige overvejelser kan en midlertidig overeksponering i Small caps dog være rentabel. Her kan man så blot frygte at flertallet på PI ikke har foretaget de nødvendige overvejelser, men i stedet motiveres af et grådigt ønske om at overgå afkastet for det generelle markedsbenchmark.
Som tommelfingerregel anbefales det at Small cap aktier ikke fylder mere end 20 % i den samlede portefølje. Det forudsætter endda at den generelle markedsvolatilitet ikke ligger over det historiske gennemsnit. I perioder hvor VIX indekset ligger over 16-18 vil den gældende diskurs nok nærmere foreskive at en mindre eksponering mod Small caps er at foretrække. På det grundlag må det antages at flertallet på PI er signifikant overvægtet i Small cap aktier.
Aktiekurserne for Large og Small caps bevæger sig forskelligt i forhold til udviklingen i de overordnede makroøkonomiske konjunkturer. Alene baseret på dette simple faktum kan det retfædiggøres at Market cap kan anvendes som et parameter på linje med de øvrige sektorrotationsudvælgeseskriterier. For at drage vedvarende fordele af de forøgede afkastmuligheder er det derfor nødvendigt at implementerer en parallel til den velkendte sektorrotationstankegang. Her bør aktiernes Market cap inddrages som et overordnet og aktivt udvælgelsesparameter på linje med branchetyper. Fastlæggelsen af en eksplicit strategi for eksponeringen mod Small caps nedsætter den forøgede risiko som en konstant overvægtning normalt medfører.
Validiteten af en mere dynamisk tilgangsvinkel til brugen af Market Cap som porteføljeudvælgelseskriterium kan underbygges ved at analysere de overordnede mønstre for præstationsforskelle under forskellige præmisser. I et Bull marked outperformer Small caps typisk Large caps mens Large caps diamentralt set falder mindre end Small caps under et Bearmarked. Kausaliteten bag disse forhold burde være velkendte af de fleste debatdeltagere på PI. I et Bull marked er der mere risikovillig kapital, mens risikoaversionen omvendt set stiger i et Bear marked. Sagt med andre ord søger kapitalen altså mod Small caps når risikotolerancen er højest og mod Large caps når den er lavest. Udover disse helt basale grundforhold eksisterer der yderligere en række mere avancerede mønstre. Heriblandt kan det eksempelvis nævnes at Small caps falder forholdsmæssigt mere i starten af et Bear marked, mens de samtidig stiger forholdsmæssigt hurtigere i starten af et Bull marked. Dette specifikke forhold har blandt andet manifesteret sig ved at Small caps historisk set er stegt 45 procent mere end det øvrige aktiemarked i recovery perioden efter afslutningen på et Bear markeder. Helt konkret har det gjort sig gældende for de 12 måneder der har efterfulgt afslutningen af de 10 mest markante Bear markeder frem til 2002.
Nu sidder enkelte personer måske og tænker at de tilsyneladende har misset chancen for at opnå ekstraordinære afkast på Small caps i kølvandet på finanskrisen. De danske Small caps har dog ikke leveret det overnormale afkast som der ellers har været historisk tradition for. Faktisk er den helt aktuelle status at det danske aktiemarked befinder sig i en unik situation. Fra aktiemarkedets bund i marts 2009 er OMXC20 steget med cirka 100 % og samtidig er Small Cap indekset kun steget med cirka 10 %. Det betyder at de danske Small caps har et massivt efterslæb og dermed burde stå overfor nærtforestående voldsomme fremtidige kursstigninger. Billedet af de depressive tilstande stemmer godt overens med at flertallet af Small caps forsat er præget af aktiekurser der kun befinder sig marginalt over bunden fra finanskrisen.
Nu bør den opmærksomme læser være forvirret. Først argumenterer jeg for at der kan være fornuft i at bruge Market Cap som et aktivt udvælgelseskriterium. Mit primære argument er at der er en række klassiske makroøkonomiske mønstre som kan bruges til at udforme en cyklisk dynamisk kapital allokeringsstrategi. Efterfølgende påpeger jeg at udviklingen efter finanskrisen har været modstridende med de generelle historiske iagttagelser. Det er i mellemtiden en fejlfortolkning der hviler på at jeg kun har præsenteret det nationale billede for udviklingen efter finanskrisen. Eksempelvis er det amerikanske Russel2000 indeks steget cirka 25 % mere end SP500 siden aktiemarkedsbunden. Kursudviklingen i USA har altså været endnu en gang været i god overensstemmelse med de præsenterede historiske observationer. Det underbygger at en rotationsordning baseret på Market Cap forsat kan være en valid kilde til overnormale afkast når den tilpasses konjunkturudviklingen.
Der er naturligvis en række gode forklaringer på forskellen i kursudviklingen for henholdsvis de danske og de amerikanske Small cap aktier. Vi skal huske på at aktiemarkedet aldrig tager fejl og derfor kan der med sikkerhed identificeres en række gode årsager til at de danske Small caps tilsyneladende er så lavt prisfastsat. Eksempelvis kan en årsag være at den såkaldte "rigmandsklub" forsøgte at opnå kontrol med en række danske Small cap selskaber i perioden op til finanskrisen. Det har efterladt mange selskaber i en kaotisk situation hvor et løbende tvangsudsalg fra de fallerede rigmænds gearede aktiedepoter har undertrykt den reelle kursdannelse. Det har samtidig givet store image- og tillidsproblemer og dermed efterladt mange selskaber med negative prædikater som er besværlige at slippe af med. Dårlig IR performance og ringe corporate governance trækker også voldsomt ned i værdisætningen af mange mindre virksomheder. Desuden virker det til at investorerne generelt har mistet interessen for Small caps og handelsvolumen i en lang række aktier er så lav at de praktisk talt burde blive afnoteret. Endeligt har de lave markedsværdier skabt en negativ og selvforstærkende effekt hvor mange institutionelle og udenlandske investorer holder sig væk fordi transaktionsomkostningerne er for høje når der skal opkøbes større aktieposter.
Vurderingen af årsagerne til den lave prisfastsættelse er naturligvis ikke udtømmende og ej heller direkte retvisende. Dårlige driftsresultater spiller naturligvis den største rolle i forhold til at aktierne vedholdes på lave kursniveauer. Årsagerne er dog dybest set irrelevante i forhold til den pointe jeg gerne vil frem til med dette indlæg.
Måske kender enkelte af debatdeltagerne på PI til diverse paritetsteorier og herunder særligt den generelle ligevægtsparitet som normalt benyttes i forbindelse med valutahandel. Det grundlæggende forhold i paritetsteorien er at spændet mellem to valutakurser på længere sigt altid vil tilnærme sig et harmonisk balancepunkt. Min hypotese er at tankegangen bag paritetsteorien i princippet også gør sig gældende i det langsigtede forhold mellem Large og Small caps. Rammebetingelserne ændres ikke så hurtigt at der opstår en grundlæggende forskellig samfundsøkonomisk erhvervsstruktur over en kortere tidsperioder. En fundamental forbedring af vilkårene for de store virksomheder og en samtidig forringelse af vilkårene for de mindre virksomheder vil først give et markant udslag på aktiemarkedet efter mange års påvirkning. Det kan derfor afvises at udviklingen i Small caps skyldes en generel national forskydning i de komparative konkurrenceforhold mellem store og små virksomheder.
Danmarks forringede globale konkurrenceevne rammer primært de små virksomheder. De har ikke ressourcerne til at skabe de skalafordele der er en forudsætning for at være med i den skærpede internationale konkurrence. Dette forhold påvirker dog heller ikke den grundlæggende erhvervsstruktur i en sådan grad at det kan retfærdiggøre det voldsomme kursefterslæb som Small caps har oppebåret henover de sidste cirka 2 år.
For at spare læseren for en længere analyse af de økonomiske, kulturelle og institutionelle rammebetingelser vil jeg nøjes med at fastslå at der ikke kan identificeres årsager som har en forklaringsgrad der kan retfærdiggøre størrelsen på Small cap aktiernes markante kursmæssige efterslæb. Uden meget håndfaste beviser for at Small caps har radikalt ændrede eksistensbetingelser må vi tro på at paritetsteorien vil udjævne misforholdet i værdisætningen.
Såfremt man ikke ønsker at forholde sig til sociokulturelle diskurser og vidtgående betragtninger om samfundsøkonomiske rammebetingelser kan man i stedet spørge om man tror på at historien gentager sig selv. Historien viser os nemlig at ubalancer i værdifastsætnignen mellem Small og Large caps altid udjævnes over tid. Som følge heraf må vi altså implicit antage at Small cap aktierne står overfor en voldsom renæssance. En begyndende indsnævring af spændet til Large caps vil betyde at flere får øjnene op for mulighederne i Small caps. Det øger likviditeten og på grundlag heraf tiltrækkes de institutionelle investorers interesse. Dermed startes en iterativ og selvforstærkende positiv effekt hvor Small caps indhenter de forsømte kursstigninger.
En god indikator for aktiemarkedets aktuelle syn på Small caps kan aflæses af forholdet mellem kurs og indre værdi hos det børsnoterede investeringsselskab Small Cap Danmark A/S. I øjeblikket handler Small Cap Danmark til en K/I værdi på 0,88. Dermed afkræver investorerne en rabat der er cirka dobbelt så stor som sædvanligvis. Markedets kortsigtede forventninger til udviklingen i Small caps er altså stadig meget negative. Den gode nyhed er i den forbindelse at det næsten kun kan blive bedre. Forudsat at aktiemarkedet undgår et regulært Bear marked og dermed kun oplever mindre korrektioner spår jeg at spændet mellem Small caps og Large caps er væk i 2013. Hvis jeg får ret vil vi altså opleve en signifikant overperformance i Small caps henover de næste år. Skulle truslerne mod økonomien udspille sig negativt og tvinge os ind i et bearmarked og/eller recession vil Small caps ikke outperforme. Husk da i stedet på at statistikken for performance i perioden efter afslutningen af et Bear marked viser en klar overperformance.
Uden en klar fornemmelse for de overordnede markedsbetingelser kan vores strategi for eksponeringen i Small caps hvile på relativt få betingelser tilknyttet 2 grundscenarier. I det ene scenarie forudsætter vi at aktiemarkedet kun udsættes for korrektioner i en periode over de næste 2 år. I det andet scenarie forventer vi at aktiemarkedet kastes ud i et Bear marked som sender samtlige aktieklasser markant nedad. Under det positive scenarie er det som tidligere nævnt en god ide at være konstant overeksponeret i Small caps. Skulle gældskriser eller andre trusler forårsage at vi kastes ud i et Bear marked så sælg Small caps som en del af de første reduceringstiltag. Køb igen aggressivt op i Small caps når handelsstrategien foreskriver at risikoen fra konjunkturfølsomme aktier kan påtages. Husk i den forbindelse på at selvom der burde være nedre grænser for værdisætningen, så ligger der altid risikoen for op til 100 % yderligere tab før lyset slukkes for sidste gang i virksomhedens lokaler.
Held og lykke med de danske Small caps !
De velinformerede investorer vil formodentlig retfærdiggøre deres ensidige fokus på Small caps ved at henvise til at der eksisterer stærke empiriske beviser for at aktivklassen giver et overnormalt afkast i forhold til det øvrige aktiemarked. Faktum er dog at risikograden følger afkastpotentialet og Small caps er derfor også mere usikre, mindre gennemskuelige og besværligere at handle.
Investorer der konsekvent har været eksponeret mod Small caps har opnået et årligt merafkast på 4,6% i perioden fra 1925 og frem til 2001. Det skal retfærdigvis siges at størrelsen på det historiske merafkast afhænger af hvilke målemetoder og tidsperioder der benyttes som grundlag for udregningen. I den forbindelse kan det også diskuteres hvorvidt det historiske merafkast rent faktisk retfærdiggør den forøgede risiko som investorerne påtager sig. Men det er en diskussion som ikke umiddelbart er formålstjenstlig i forhold til hensigten med dette debatoplæg.
Mange af de små børsnoterede selskaber er ikke gode nok til at udføre en aktiv og effektiv Investor Relations indsats. Derudover mangler interessen fra finansmedierne og samtidig er analytikerdækningen så mangelfuld at investorerne er tvunget til selv at søge informationer. Kursudviklingen i Small caps er ofte meget volatil og de fleste mindre børsnoterede virksomheder har betaværdier som gør aktierne velegnet til kortsigtede spekulative investeringer. Small caps er desuden meget illikvide og de transaktionsomkostninger der er forbundet med ejerskabet er derfor høje. Debatten om entry og exit points får dermed større relevans og det gør at PI indtræder i en central rolle når mulighederne skal afdækkes. Vigtigst er dog at den manglende transparens øger værdien af at udveksle meninger og erfaringer i et forum som PI.
De fleste brugere på PI følger de makroøkonomiske konjunkturer og planlægger deres investeringer med fokus på det klassiske paradigme for cyklusbestemt sektorrotation. I debatten om sektorrotation overses dog ofte et væsentligt forhold. Det er nemlig muligt at tillægge den traditionelle sektorrotation en aggregeret dimension hvor der skiftes mellem aktiegrupperinger ud fra en segmentering baseret på markedsværdier.
Nu tænker de fleste nok at de allerede er opmærksomme på deres eksponeringsgrad i Small cap aktier. Mange af brugerne på PI vil endda erindre at deres bankforbindelser, rådgivere, børsmæglere eller medinvestorer på et tidspunkt har mindet dem om at overvægtningen forringer porteføljens samlede kreditværdighed idet risikoen øges. Under de rigtige markedsforhold og på grundlag af sunde og fornuftige overvejelser kan en midlertidig overeksponering i Small caps dog være rentabel. Her kan man så blot frygte at flertallet på PI ikke har foretaget de nødvendige overvejelser, men i stedet motiveres af et grådigt ønske om at overgå afkastet for det generelle markedsbenchmark.
Som tommelfingerregel anbefales det at Small cap aktier ikke fylder mere end 20 % i den samlede portefølje. Det forudsætter endda at den generelle markedsvolatilitet ikke ligger over det historiske gennemsnit. I perioder hvor VIX indekset ligger over 16-18 vil den gældende diskurs nok nærmere foreskive at en mindre eksponering mod Small caps er at foretrække. På det grundlag må det antages at flertallet på PI er signifikant overvægtet i Small cap aktier.
Aktiekurserne for Large og Small caps bevæger sig forskelligt i forhold til udviklingen i de overordnede makroøkonomiske konjunkturer. Alene baseret på dette simple faktum kan det retfædiggøres at Market cap kan anvendes som et parameter på linje med de øvrige sektorrotationsudvælgeseskriterier. For at drage vedvarende fordele af de forøgede afkastmuligheder er det derfor nødvendigt at implementerer en parallel til den velkendte sektorrotationstankegang. Her bør aktiernes Market cap inddrages som et overordnet og aktivt udvælgelsesparameter på linje med branchetyper. Fastlæggelsen af en eksplicit strategi for eksponeringen mod Small caps nedsætter den forøgede risiko som en konstant overvægtning normalt medfører.
Validiteten af en mere dynamisk tilgangsvinkel til brugen af Market Cap som porteføljeudvælgelseskriterium kan underbygges ved at analysere de overordnede mønstre for præstationsforskelle under forskellige præmisser. I et Bull marked outperformer Small caps typisk Large caps mens Large caps diamentralt set falder mindre end Small caps under et Bearmarked. Kausaliteten bag disse forhold burde være velkendte af de fleste debatdeltagere på PI. I et Bull marked er der mere risikovillig kapital, mens risikoaversionen omvendt set stiger i et Bear marked. Sagt med andre ord søger kapitalen altså mod Small caps når risikotolerancen er højest og mod Large caps når den er lavest. Udover disse helt basale grundforhold eksisterer der yderligere en række mere avancerede mønstre. Heriblandt kan det eksempelvis nævnes at Small caps falder forholdsmæssigt mere i starten af et Bear marked, mens de samtidig stiger forholdsmæssigt hurtigere i starten af et Bull marked. Dette specifikke forhold har blandt andet manifesteret sig ved at Small caps historisk set er stegt 45 procent mere end det øvrige aktiemarked i recovery perioden efter afslutningen på et Bear markeder. Helt konkret har det gjort sig gældende for de 12 måneder der har efterfulgt afslutningen af de 10 mest markante Bear markeder frem til 2002.
Nu sidder enkelte personer måske og tænker at de tilsyneladende har misset chancen for at opnå ekstraordinære afkast på Small caps i kølvandet på finanskrisen. De danske Small caps har dog ikke leveret det overnormale afkast som der ellers har været historisk tradition for. Faktisk er den helt aktuelle status at det danske aktiemarked befinder sig i en unik situation. Fra aktiemarkedets bund i marts 2009 er OMXC20 steget med cirka 100 % og samtidig er Small Cap indekset kun steget med cirka 10 %. Det betyder at de danske Small caps har et massivt efterslæb og dermed burde stå overfor nærtforestående voldsomme fremtidige kursstigninger. Billedet af de depressive tilstande stemmer godt overens med at flertallet af Small caps forsat er præget af aktiekurser der kun befinder sig marginalt over bunden fra finanskrisen.
Nu bør den opmærksomme læser være forvirret. Først argumenterer jeg for at der kan være fornuft i at bruge Market Cap som et aktivt udvælgelseskriterium. Mit primære argument er at der er en række klassiske makroøkonomiske mønstre som kan bruges til at udforme en cyklisk dynamisk kapital allokeringsstrategi. Efterfølgende påpeger jeg at udviklingen efter finanskrisen har været modstridende med de generelle historiske iagttagelser. Det er i mellemtiden en fejlfortolkning der hviler på at jeg kun har præsenteret det nationale billede for udviklingen efter finanskrisen. Eksempelvis er det amerikanske Russel2000 indeks steget cirka 25 % mere end SP500 siden aktiemarkedsbunden. Kursudviklingen i USA har altså været endnu en gang været i god overensstemmelse med de præsenterede historiske observationer. Det underbygger at en rotationsordning baseret på Market Cap forsat kan være en valid kilde til overnormale afkast når den tilpasses konjunkturudviklingen.
Der er naturligvis en række gode forklaringer på forskellen i kursudviklingen for henholdsvis de danske og de amerikanske Small cap aktier. Vi skal huske på at aktiemarkedet aldrig tager fejl og derfor kan der med sikkerhed identificeres en række gode årsager til at de danske Small caps tilsyneladende er så lavt prisfastsat. Eksempelvis kan en årsag være at den såkaldte "rigmandsklub" forsøgte at opnå kontrol med en række danske Small cap selskaber i perioden op til finanskrisen. Det har efterladt mange selskaber i en kaotisk situation hvor et løbende tvangsudsalg fra de fallerede rigmænds gearede aktiedepoter har undertrykt den reelle kursdannelse. Det har samtidig givet store image- og tillidsproblemer og dermed efterladt mange selskaber med negative prædikater som er besværlige at slippe af med. Dårlig IR performance og ringe corporate governance trækker også voldsomt ned i værdisætningen af mange mindre virksomheder. Desuden virker det til at investorerne generelt har mistet interessen for Small caps og handelsvolumen i en lang række aktier er så lav at de praktisk talt burde blive afnoteret. Endeligt har de lave markedsværdier skabt en negativ og selvforstærkende effekt hvor mange institutionelle og udenlandske investorer holder sig væk fordi transaktionsomkostningerne er for høje når der skal opkøbes større aktieposter.
Vurderingen af årsagerne til den lave prisfastsættelse er naturligvis ikke udtømmende og ej heller direkte retvisende. Dårlige driftsresultater spiller naturligvis den største rolle i forhold til at aktierne vedholdes på lave kursniveauer. Årsagerne er dog dybest set irrelevante i forhold til den pointe jeg gerne vil frem til med dette indlæg.
Måske kender enkelte af debatdeltagerne på PI til diverse paritetsteorier og herunder særligt den generelle ligevægtsparitet som normalt benyttes i forbindelse med valutahandel. Det grundlæggende forhold i paritetsteorien er at spændet mellem to valutakurser på længere sigt altid vil tilnærme sig et harmonisk balancepunkt. Min hypotese er at tankegangen bag paritetsteorien i princippet også gør sig gældende i det langsigtede forhold mellem Large og Small caps. Rammebetingelserne ændres ikke så hurtigt at der opstår en grundlæggende forskellig samfundsøkonomisk erhvervsstruktur over en kortere tidsperioder. En fundamental forbedring af vilkårene for de store virksomheder og en samtidig forringelse af vilkårene for de mindre virksomheder vil først give et markant udslag på aktiemarkedet efter mange års påvirkning. Det kan derfor afvises at udviklingen i Small caps skyldes en generel national forskydning i de komparative konkurrenceforhold mellem store og små virksomheder.
Danmarks forringede globale konkurrenceevne rammer primært de små virksomheder. De har ikke ressourcerne til at skabe de skalafordele der er en forudsætning for at være med i den skærpede internationale konkurrence. Dette forhold påvirker dog heller ikke den grundlæggende erhvervsstruktur i en sådan grad at det kan retfærdiggøre det voldsomme kursefterslæb som Small caps har oppebåret henover de sidste cirka 2 år.
For at spare læseren for en længere analyse af de økonomiske, kulturelle og institutionelle rammebetingelser vil jeg nøjes med at fastslå at der ikke kan identificeres årsager som har en forklaringsgrad der kan retfærdiggøre størrelsen på Small cap aktiernes markante kursmæssige efterslæb. Uden meget håndfaste beviser for at Small caps har radikalt ændrede eksistensbetingelser må vi tro på at paritetsteorien vil udjævne misforholdet i værdisætningen.
Såfremt man ikke ønsker at forholde sig til sociokulturelle diskurser og vidtgående betragtninger om samfundsøkonomiske rammebetingelser kan man i stedet spørge om man tror på at historien gentager sig selv. Historien viser os nemlig at ubalancer i værdifastsætnignen mellem Small og Large caps altid udjævnes over tid. Som følge heraf må vi altså implicit antage at Small cap aktierne står overfor en voldsom renæssance. En begyndende indsnævring af spændet til Large caps vil betyde at flere får øjnene op for mulighederne i Small caps. Det øger likviditeten og på grundlag heraf tiltrækkes de institutionelle investorers interesse. Dermed startes en iterativ og selvforstærkende positiv effekt hvor Small caps indhenter de forsømte kursstigninger.
En god indikator for aktiemarkedets aktuelle syn på Small caps kan aflæses af forholdet mellem kurs og indre værdi hos det børsnoterede investeringsselskab Small Cap Danmark A/S. I øjeblikket handler Small Cap Danmark til en K/I værdi på 0,88. Dermed afkræver investorerne en rabat der er cirka dobbelt så stor som sædvanligvis. Markedets kortsigtede forventninger til udviklingen i Small caps er altså stadig meget negative. Den gode nyhed er i den forbindelse at det næsten kun kan blive bedre. Forudsat at aktiemarkedet undgår et regulært Bear marked og dermed kun oplever mindre korrektioner spår jeg at spændet mellem Small caps og Large caps er væk i 2013. Hvis jeg får ret vil vi altså opleve en signifikant overperformance i Small caps henover de næste år. Skulle truslerne mod økonomien udspille sig negativt og tvinge os ind i et bearmarked og/eller recession vil Small caps ikke outperforme. Husk da i stedet på at statistikken for performance i perioden efter afslutningen af et Bear marked viser en klar overperformance.
Uden en klar fornemmelse for de overordnede markedsbetingelser kan vores strategi for eksponeringen i Small caps hvile på relativt få betingelser tilknyttet 2 grundscenarier. I det ene scenarie forudsætter vi at aktiemarkedet kun udsættes for korrektioner i en periode over de næste 2 år. I det andet scenarie forventer vi at aktiemarkedet kastes ud i et Bear marked som sender samtlige aktieklasser markant nedad. Under det positive scenarie er det som tidligere nævnt en god ide at være konstant overeksponeret i Small caps. Skulle gældskriser eller andre trusler forårsage at vi kastes ud i et Bear marked så sælg Small caps som en del af de første reduceringstiltag. Køb igen aggressivt op i Small caps når handelsstrategien foreskriver at risikoen fra konjunkturfølsomme aktier kan påtages. Husk i den forbindelse på at selvom der burde være nedre grænser for værdisætningen, så ligger der altid risikoen for op til 100 % yderligere tab før lyset slukkes for sidste gang i virksomhedens lokaler.
Held og lykke med de danske Small caps !
16/5 2011 09:58 CRANBERGER 2
42509 Fint indlæg! Du kan udtrukke det ved at sige at small cap har en højere beta-værdi. Nu er der jo endnu ikke ETFs med fokus på Danske marked, så vi kan spille på denne co-integrations process, men vi kan gøre det med fokus på andre lande og regioner hvor disse eksisterer.
Hvis jeg tror markedet vil gå sidelæns eller falde, ville jeg nok hellere skrive covered calls eller andre credit spreads, men i bull markeder ville det være intersandt at se på hvilke sektore er mest intersandte i nuværende business cycle, i hvilke tradable markedts og så finde nogle small-caps.
Hvis jeg tror markedet vil gå sidelæns eller falde, ville jeg nok hellere skrive covered calls eller andre credit spreads, men i bull markeder ville det være intersandt at se på hvilke sektore er mest intersandte i nuværende business cycle, i hvilke tradable markedts og så finde nogle small-caps.
16/5 2011 15:16 le 042513 jeg er 100% uenig i dine hovedkonklusioner selvom det er et velskrevet indlæg
nu køber jeg kun small cap i udlandet, ikke danske aktier, de duer ikke
men du skriver da trodsalt noget fornuftigt om at man skal time sine aktie køb og salg kortsigtet så man er med på en optur i small cap og kontant i en nedtur, men hvordam timer du så det? - det skriver du intet om
når man kan time de kortsigtede bevægelser så tjene rman kollosalt meget på at investere i small cap i udlandet - dem der omtales i danmark af danske small cap aktier er ikke værd at spilde sin tid på
nu køber jeg kun small cap i udlandet, ikke danske aktier, de duer ikke
men du skriver da trodsalt noget fornuftigt om at man skal time sine aktie køb og salg kortsigtet så man er med på en optur i small cap og kontant i en nedtur, men hvordam timer du så det? - det skriver du intet om
når man kan time de kortsigtede bevægelser så tjene rman kollosalt meget på at investere i small cap i udlandet - dem der omtales i danmark af danske small cap aktier er ikke værd at spilde sin tid på
