Realøkonomiske konsekvenser af finanskriser
Her fra Nationalbanken og til jeres research og baggrundsviden generelt.
Hele rapporten her: http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/0B85DE66F7E691DEC1257910005015FC/$file/realoeko_KVO3_del2_2011.pdf
1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING
Dansk økonomi har været præget af markante udsving de senere år.
Årene forud for Finanskrisen bød på en kraftig overophedning af øko-
nomien og stærkt stigende priser på såvel erhvervs- som boligejendom-
me. De markante stigninger i boligpriserne gennem den første del af
2000'erne var i høj grad drevet af indførelsen af nye låneformer (rente-
tilpasningslån og afdragsfrihed), og fra midten af årtiet blev udviklingen
på boligmarkedet så hektisk, så det er berettiget at tale om en decideret
boligprisboble med urealistiske forventninger til de fremtidige boligpri-
ser, jf. Dam mfl. (2011).
Nedturen på boligmarkedet og en afmatning af økonomien satte ind i
den sidste del af 2007. I 4. kvartal 2007 var der et fald i såvel boligpriser
som det sæsonkorrigerede kvartalsvise reale BNP. Dansk økonomi var
dermed inde i en afmatningsfase, allerede inden den globale finanskrise
og tilbageslaget i verdensøkonomien for alvor tog til. Den globale fi-
nanskrise udsprang i USA, der ligeledes havde oplevet en markant stig-
ning i boligpriserne og opbygning af ubalancer i økonomien i årene
forud for krisen. Det samme gjorde sig gældende i flere andre lande.
Nedgangen på det danske boligmarked forstærkede de kontraktive
virkninger af den globale finanskrise. En del af pengeinstitutternes udlån
sker mod sikkerhed i fast ejendom, og en række pengeinstitutter har måt-
tet foretage betydelige nedskrivninger på ejendomsrelaterede engage-
menter i takt med vendingen i ejendomspriserne. Mange banker havde
endvidere forud for krisen øget udlånene langt over indlånene og der-
med fået opbygget betydelige indlånsunderskud. Det gjorde de danske
banker afhængige af finansiering på de finansielle markeder og dermed
særligt sårbare, da den internationale likviditetskrise brød ud og spredte
1
Forfatterne takker Heino Bohn Nielsen, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, for værdi-
fulde forslag og kommentarer i forbindelse med udarbejdelsen af analyserne i denne artikel. Eventu-
elle tilbageværende mangler i artiklen samt synspunkter og konklusioner står alene for forfatternes
regning.
2
sig verden over. Under de senere års finanskrise er 4 af landets 15 største
pengeinstitutter ophørt som selvstændige virksomheder, og der har været
omfattende offentlige indgreb til støtte for den finansielle stabilitet.
Den drastiske skærpelse af den internationale finanskrise i efteråret
2008 betød, at den reale BNP-vækst i Danmark i 2009 blev omkring 6
procentpoint lavere end skønnet i Nationalbankens prognose fra 1. kvar-
tal 2008, jf. figur 1.1. Omkring halvdelen af prognosefejlen kunne hen-
føres til lavere eksportmarkedsvækst, mens den anden halvdel primært
afspejlede "andre faktorer". Posten "andre faktorer" dækker over en
lang række forhold, herunder forhold, som er knyttet til Finanskrisen.
Der kan fx være tale om ændringer i den private sektors forbrugs- og
investeringsadfærd i kølvandet på den globale finanskrise, som generelt
forøgede usikkerheden om den fremtidige økonomiske udvikling og
svækkede tilliden til det finansielle system. Posten "andre faktorer" kan
ligeledes afspejle effekten af, at bankerne i lyset af konjunkturvendin-
gen fik behov for at stramme kreditvilkårene og øge rentemarginalerne.
Det skal ikke mindst ses i lyset af en lempelig kreditpolitik forud for Fi-
nanskrisen. Endelig omfatter posten "andre faktorer" effekten af alle de
øvrige påvirkninger af økonomien og ændringer i den økonomiske
struktur, som ikke kan henføres til ændringer i de øvrige størrelser, der
er vist særskilt i dekomponeringen i figur 1.1.
DEKOMPONERING AF PROGNOSEFEJL VEDR. BNP-VÆKSTEN I 2009 Figur 1.1
-0,1
0 0,3 0,4
-3,1
-6,2
-3,7
-7
-6
-5
-4
-3
-2
-1
0
1
Eksport-
marked
RenteudviklingValutakurser
og udl. priser
Oliepriser Offentligt
forbrug og
investeringer
Andre faktorer I alt
Procentpoint
Anm.:
Kilde:
Dekomponering af prognosefejlen på den reale BNP-vækst i 2009 som skønnet i Nationalbankens prognose fra 1.
kvartal 2008.
Danmarks Nationalbank.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2011 - Del 2
3
De historiske erfaringer fra mange andre lande viser, at konjunkturned-
gange, som er sammenfaldende med finanskriser, er længere og dybere
end andre konjunkturnedgange, og at konjunkturopsving efter en
bankkrise er svagere end normalt, jf. Reinhart og Rogoff (2009a) og
Reinhart og Reinhart (2010). Analyserne i denne artikel kan ses som et
forsøg på at få et indtryk af, i hvilket omfang finanskriser påvirker den
danske samfundsøkonomi negativt sammenlignet med konjunkturforløb
uden finanskrise.
I artiklens afsnit 2 gives en oversigt over bankkriser i dansk økonomisk
historie. Det drejer sig om Pengekrisen 1857-58, Sparekassekrisen 1876-
78, Likviditetskrisen 1885, Bygge- og bankkrisen 1907-09, Bankkrisen
1920-33, Kronebankkrisen 1984-85, den syv år lange lavkonjunktur 1987-
93 samt Finanskrisen 2007/08 og frem. De fleste af kriserne har været
kendetegnet ved en markant stigning i bankernes nedskrivningsprocen-
ter og dermed en udhuling af bankernes kapitalgrundlag. Navnlig var
dette tilfældet i 1920'erne, og akkumuleret set blev der nedskrevet over
20 pct. af udlån og garantier i årene 1920-33.
I afsnit 3 sammenlignes længden og dybden af konjunkturnedgange
med og uden bankkriser gennem de seneste 200 år. I lighed med studier
fra andre lande findes en klar tendens til, at konjunkturnedgange med
bankkriser er dybere eller længere end konjunkturnedgange uden
bankkriser. Det kan skyldes, at bankkriser forstærker en konjunkturned-
gang, men det er også muligt, at det blot afspejler, at bankkriser opstår
i dybe konjunkturnedgange. I hvilket omfang førstnævnte type af effek-
ter gør sig gældende, vil blive nærmere belyst i afsnit 5-7.
I afsnit 4 diskuteres med udgangspunkt i nogle summariske beregnin-
ger, hvor stort et bruttoproduktionstab økonomien lider i en konjunk-
turnedgang med en bankkrise sammenlignet med en normal konjunk-
turnedgang. Endvidere belyses størrelsen af produktionstabet, såfremt
man modregner den højere produktion, der blev skabt under en forud-
gående udlånsekspansion, hvis denne var kimen til selve bankkrisen
(nettoproduktionstab). Det skønnes, at det akkumulerede bruttopro-
duktionstab under konjunkturnedgangen 2007-09 præget af Finanskri-
sen udgjorde omkring 3,6-4,2 pct. af bruttonationalproduktet, BNP,
mens nettoproduktionstabet lå i omegnen af 2,2-4,2 pct. af BNP.
I afsnit 5 søges det kvantificeret, i hvilket omfang de senere års finans-
krise har påvirket konjunkturerne negativt. Beregningerne foretages på
baggrund af en kvartalsmodel for den danske nationaløkonomi siden
1948, som indeholder en række udvalgte realøkonomiske samt monetæ-
re og finansielle variable. Beregningerne indikerer, at det reale BNP i
årene 2009-13 i gennemsnit ligger 2,25-2,5 pct. under det niveau, som
det ville have været på i fravær af Finanskrisen. Det svarer til et samlet
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2011 - Del 2
4
akkumuleret produktionstab på omkring 12 pct. af BNP over årene 2009-
13. I forbindelse med tolkningen af transmissionsforløbet af Finanskrisen
er et vigtigt spørgsmål, hvorvidt der i perioder har været tegn på en ge-
nerel "kreditklemme". En kreditklemme kan opstå, såfremt bankerne
reducerer kreditgivningen med væsentligt mere, end der kan begrundes
med den svage konjunktursituation, således at kreditværdige låntagere
ikke kan opnå finansiering. Dette spørgsmål kan ikke besvares ud fra
ovenstående modelberegning og kræver derfor inddragelse af supple-
rende information. Bedømt ud fra Danmarks Statistiks konjunkturbaro-
metre er det kun en begrænset del af virksomhederne, der de senere år
har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbe-
grænsninger, især inden for industri samt bygge- og anlægsvirksomhed.
Det taler for, at Finanskrisen ikke har været ledsaget af en generel kre-
ditklemme. Det produktionstab, som Finanskrisen har givet anledning til,
må derfor i al væsentlighed tilskrives Finanskrisens mere generelle nega-
tive indvirkning på samfundsøkonomien. Det fremgår ligeledes af bereg-
ningerne, at produktionstabet fandt sted i begyndelsen af krisen, dvs. i
slutningen af 2008 og i 1. halvår 2009, hvorefter udviklingen blev stabili-
seret. Det er nærliggende at tilskrive denne stabilisering som værende en
effekt af de økonomisk-politiske indgreb (herunder bankpakkerne).
Analyserne i afsnit 2-5 er baseret på makroøkonomiske data. I afsnit 6-
7 ses på de erfaringer om effekten af bankkriser, der kan drages ud fra
analyser af enkeltvirksomheders regnskaber.
I afsnit 6 søges det med udgangspunkt i en konkursmodel belyst, om
den økonomiske styrke af en virksomheds bankforbindelse har haft be-
tydning for virksomhedens overlevelse under den seneste finanskrise.
Analysen indikerer, at virksomheder med en "svag" bankforbindelse har
haft en højere konkursrisiko i årene 2008-09 end tilsvarende virksomhe-
der med en "sund" bankforbindelse. Spørgsmålet er så, hvorledes disse
resultater nærmere skal fortolkes. For det første er beregningerne base-
ret på en antagelse om, at de forklarende variable i konkursmodellen
(afkastningsgrad, gældskvote, revisoranmærkning mv.) er i stand til at
tage fuld højde for, at virksomheder med en "dårlig" økonomi har en
højere konkurssandsynlighed end virksomheder med en "sund" økono-
mi. I det omfang det ikke er tilfældet, vil effekten på konkurssandsyn-
ligheden af at have en "svag" bankforbindelse blive overvurderet. Det
skyldes, at der er en tendens til, at de "svage" banker har en overvægt
af "dårlige" kunder. Det kan i så fald ikke udelukkes, at beregningsre-
sultaterne blot afspejler, at urentable virksomheder er gået konkurs
under Finanskrisen, og at disse virksomheder i overvejende grad var
kunder hos "svage" banker. For det andet er det i beregningerne anta-
get, at der er samme effekt på alle virksomheders konkurssandsynlighed
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2011 - Del 2
5
af at have en "svag" bankforbindelse. I lyset af, at det som nævnt kun er
en lille andel af virksomhederne, der de senere år har angivet finansielle
begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, forekommer
det nærliggende at tolke denne effekt som et udtryk for, at afhængig-
hed af en "svag" bankforbindelse kan have haft betydning for konkurs-
sandsynligheden for en mindre andel af virksomhederne, mens bankfor-
bindelsen ikke har haft nogen betydning for konkurssandsynligheden
hos det store flertal af virksomheder.
For at belyse denne problemstilling nærmere er der i afsnit 7 set nær-
mere på, om der kan spores en negativ effekt af at have en "svag"
bankforbindelse på afkastningsgraden for det store flertal af virksom-
hederne, der ikke er gået konkurs under Finanskrisen. Der findes her
ikke tegn på, at ikke-konkursramte virksomhedernes afkastningsgrad
under Finanskrisen har været afhængig af "sundhedstilstanden" hos
deres bankforbindelse. Det stemmer overens med de nævnte konjunk-
turbarometre fra Danmarks Statistik, som indikerer, at det kun er en
begrænset del af virksomhederne, der under Finanskrisen har oplevet
produktionsbegrænsning som følge af finansielle begrænsninger.
Analyserne i afsnit 3-7 fokuserer på de realøkonomiske konsekvenser
af bankkriser på kort- og mellemlangt sigt. I afsnit 8 diskuteres konse-
kvenser af bankkriser for økonomisk vækst og indkomstniveauet i sam-
fundet på længere sigt. For såvel Danmark som andre lande er det
umiddelbart vanskeligt at spore nogen effekt af tidligere bankkriser på
økonomiens langsigtede vækstrate eller det langsigtede indkomstniveau
pr. capita. Det indebærer selvfølgelig ikke, at bankkriser ikke kan have
konsekvenser for økonomiens langsigtede vækstrate eller indkomstni-
veau. Men det antyder, at det er andre faktorer end bankkriser, som
spiller den afgørende rolle for økonomiens vækstrate og indkomstni-
veau på længere sigt.
Sammenfattende viser analyserne i denne artikel, at en finanskrise har
mærkbare negative konsekvenser for realøkonomien på kort og mellem-
langt sigt. Det understreger vigtigheden af, at der i den økonomiske
politik sigtes efter en stabil udvikling i samfundsøkonomien, så man
undgår perioder med massiv opbygning af ubalancer i økonomien, som
efterfølges af krise, når "boblen" brister, og ubalancerne redresseres.
Omkostningerne ved finanskriser bør ligeledes holdes for øje i forbindel-
se med vurderingen af de forslag til den fremtidige regulering af bank-
sektoren, som aktuelt er under forberedelse i internationale fora. Ind-
fasningen af nye kapital- og likviditetskrav kan - afhængig af hastighe-
den - overgangsvis være forbundet med nogle mindre samfundsmæssi-
ge omkostninger, jf. Christensen (2011). Men som analyserne i denne
artikel viser, vil der være væsentlige samfundsmæssige gevinster at hen-
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2011 - Del 2
6
te, såfremt den fremtidige regulering bidrager til færre og mindre alvor-
lige finanskriser i fremtiden.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2011 - Del 2
Hele rapporten her: http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/0B85DE66F7E691DEC1257910005015FC/$file/realoeko_KVO3_del2_2011.pdf
1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING
Dansk økonomi har været præget af markante udsving de senere år.
Årene forud for Finanskrisen bød på en kraftig overophedning af øko-
nomien og stærkt stigende priser på såvel erhvervs- som boligejendom-
me. De markante stigninger i boligpriserne gennem den første del af
2000'erne var i høj grad drevet af indførelsen af nye låneformer (rente-
tilpasningslån og afdragsfrihed), og fra midten af årtiet blev udviklingen
på boligmarkedet så hektisk, så det er berettiget at tale om en decideret
boligprisboble med urealistiske forventninger til de fremtidige boligpri-
ser, jf. Dam mfl. (2011).
Nedturen på boligmarkedet og en afmatning af økonomien satte ind i
den sidste del af 2007. I 4. kvartal 2007 var der et fald i såvel boligpriser
som det sæsonkorrigerede kvartalsvise reale BNP. Dansk økonomi var
dermed inde i en afmatningsfase, allerede inden den globale finanskrise
og tilbageslaget i verdensøkonomien for alvor tog til. Den globale fi-
nanskrise udsprang i USA, der ligeledes havde oplevet en markant stig-
ning i boligpriserne og opbygning af ubalancer i økonomien i årene
forud for krisen. Det samme gjorde sig gældende i flere andre lande.
Nedgangen på det danske boligmarked forstærkede de kontraktive
virkninger af den globale finanskrise. En del af pengeinstitutternes udlån
sker mod sikkerhed i fast ejendom, og en række pengeinstitutter har måt-
tet foretage betydelige nedskrivninger på ejendomsrelaterede engage-
menter i takt med vendingen i ejendomspriserne. Mange banker havde
endvidere forud for krisen øget udlånene langt over indlånene og der-
med fået opbygget betydelige indlånsunderskud. Det gjorde de danske
banker afhængige af finansiering på de finansielle markeder og dermed
særligt sårbare, da den internationale likviditetskrise brød ud og spredte
1
Forfatterne takker Heino Bohn Nielsen, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, for værdi-
fulde forslag og kommentarer i forbindelse med udarbejdelsen af analyserne i denne artikel. Eventu-
elle tilbageværende mangler i artiklen samt synspunkter og konklusioner står alene for forfatternes
regning.
2
sig verden over. Under de senere års finanskrise er 4 af landets 15 største
pengeinstitutter ophørt som selvstændige virksomheder, og der har været
omfattende offentlige indgreb til støtte for den finansielle stabilitet.
Den drastiske skærpelse af den internationale finanskrise i efteråret
2008 betød, at den reale BNP-vækst i Danmark i 2009 blev omkring 6
procentpoint lavere end skønnet i Nationalbankens prognose fra 1. kvar-
tal 2008, jf. figur 1.1. Omkring halvdelen af prognosefejlen kunne hen-
føres til lavere eksportmarkedsvækst, mens den anden halvdel primært
afspejlede "andre faktorer". Posten "andre faktorer" dækker over en
lang række forhold, herunder forhold, som er knyttet til Finanskrisen.
Der kan fx være tale om ændringer i den private sektors forbrugs- og
investeringsadfærd i kølvandet på den globale finanskrise, som generelt
forøgede usikkerheden om den fremtidige økonomiske udvikling og
svækkede tilliden til det finansielle system. Posten "andre faktorer" kan
ligeledes afspejle effekten af, at bankerne i lyset af konjunkturvendin-
gen fik behov for at stramme kreditvilkårene og øge rentemarginalerne.
Det skal ikke mindst ses i lyset af en lempelig kreditpolitik forud for Fi-
nanskrisen. Endelig omfatter posten "andre faktorer" effekten af alle de
øvrige påvirkninger af økonomien og ændringer i den økonomiske
struktur, som ikke kan henføres til ændringer i de øvrige størrelser, der
er vist særskilt i dekomponeringen i figur 1.1.
DEKOMPONERING AF PROGNOSEFEJL VEDR. BNP-VÆKSTEN I 2009 Figur 1.1
-0,1
0 0,3 0,4
-3,1
-6,2
-3,7
-7
-6
-5
-4
-3
-2
-1
0
1
Eksport-
marked
RenteudviklingValutakurser
og udl. priser
Oliepriser Offentligt
forbrug og
investeringer
Andre faktorer I alt
Procentpoint
Anm.:
Kilde:
Dekomponering af prognosefejlen på den reale BNP-vækst i 2009 som skønnet i Nationalbankens prognose fra 1.
kvartal 2008.
Danmarks Nationalbank.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2011 - Del 2
3
De historiske erfaringer fra mange andre lande viser, at konjunkturned-
gange, som er sammenfaldende med finanskriser, er længere og dybere
end andre konjunkturnedgange, og at konjunkturopsving efter en
bankkrise er svagere end normalt, jf. Reinhart og Rogoff (2009a) og
Reinhart og Reinhart (2010). Analyserne i denne artikel kan ses som et
forsøg på at få et indtryk af, i hvilket omfang finanskriser påvirker den
danske samfundsøkonomi negativt sammenlignet med konjunkturforløb
uden finanskrise.
I artiklens afsnit 2 gives en oversigt over bankkriser i dansk økonomisk
historie. Det drejer sig om Pengekrisen 1857-58, Sparekassekrisen 1876-
78, Likviditetskrisen 1885, Bygge- og bankkrisen 1907-09, Bankkrisen
1920-33, Kronebankkrisen 1984-85, den syv år lange lavkonjunktur 1987-
93 samt Finanskrisen 2007/08 og frem. De fleste af kriserne har været
kendetegnet ved en markant stigning i bankernes nedskrivningsprocen-
ter og dermed en udhuling af bankernes kapitalgrundlag. Navnlig var
dette tilfældet i 1920'erne, og akkumuleret set blev der nedskrevet over
20 pct. af udlån og garantier i årene 1920-33.
I afsnit 3 sammenlignes længden og dybden af konjunkturnedgange
med og uden bankkriser gennem de seneste 200 år. I lighed med studier
fra andre lande findes en klar tendens til, at konjunkturnedgange med
bankkriser er dybere eller længere end konjunkturnedgange uden
bankkriser. Det kan skyldes, at bankkriser forstærker en konjunkturned-
gang, men det er også muligt, at det blot afspejler, at bankkriser opstår
i dybe konjunkturnedgange. I hvilket omfang førstnævnte type af effek-
ter gør sig gældende, vil blive nærmere belyst i afsnit 5-7.
I afsnit 4 diskuteres med udgangspunkt i nogle summariske beregnin-
ger, hvor stort et bruttoproduktionstab økonomien lider i en konjunk-
turnedgang med en bankkrise sammenlignet med en normal konjunk-
turnedgang. Endvidere belyses størrelsen af produktionstabet, såfremt
man modregner den højere produktion, der blev skabt under en forud-
gående udlånsekspansion, hvis denne var kimen til selve bankkrisen
(nettoproduktionstab). Det skønnes, at det akkumulerede bruttopro-
duktionstab under konjunkturnedgangen 2007-09 præget af Finanskri-
sen udgjorde omkring 3,6-4,2 pct. af bruttonationalproduktet, BNP,
mens nettoproduktionstabet lå i omegnen af 2,2-4,2 pct. af BNP.
I afsnit 5 søges det kvantificeret, i hvilket omfang de senere års finans-
krise har påvirket konjunkturerne negativt. Beregningerne foretages på
baggrund af en kvartalsmodel for den danske nationaløkonomi siden
1948, som indeholder en række udvalgte realøkonomiske samt monetæ-
re og finansielle variable. Beregningerne indikerer, at det reale BNP i
årene 2009-13 i gennemsnit ligger 2,25-2,5 pct. under det niveau, som
det ville have været på i fravær af Finanskrisen. Det svarer til et samlet
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2011 - Del 2
4
akkumuleret produktionstab på omkring 12 pct. af BNP over årene 2009-
13. I forbindelse med tolkningen af transmissionsforløbet af Finanskrisen
er et vigtigt spørgsmål, hvorvidt der i perioder har været tegn på en ge-
nerel "kreditklemme". En kreditklemme kan opstå, såfremt bankerne
reducerer kreditgivningen med væsentligt mere, end der kan begrundes
med den svage konjunktursituation, således at kreditværdige låntagere
ikke kan opnå finansiering. Dette spørgsmål kan ikke besvares ud fra
ovenstående modelberegning og kræver derfor inddragelse af supple-
rende information. Bedømt ud fra Danmarks Statistiks konjunkturbaro-
metre er det kun en begrænset del af virksomhederne, der de senere år
har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbe-
grænsninger, især inden for industri samt bygge- og anlægsvirksomhed.
Det taler for, at Finanskrisen ikke har været ledsaget af en generel kre-
ditklemme. Det produktionstab, som Finanskrisen har givet anledning til,
må derfor i al væsentlighed tilskrives Finanskrisens mere generelle nega-
tive indvirkning på samfundsøkonomien. Det fremgår ligeledes af bereg-
ningerne, at produktionstabet fandt sted i begyndelsen af krisen, dvs. i
slutningen af 2008 og i 1. halvår 2009, hvorefter udviklingen blev stabili-
seret. Det er nærliggende at tilskrive denne stabilisering som værende en
effekt af de økonomisk-politiske indgreb (herunder bankpakkerne).
Analyserne i afsnit 2-5 er baseret på makroøkonomiske data. I afsnit 6-
7 ses på de erfaringer om effekten af bankkriser, der kan drages ud fra
analyser af enkeltvirksomheders regnskaber.
I afsnit 6 søges det med udgangspunkt i en konkursmodel belyst, om
den økonomiske styrke af en virksomheds bankforbindelse har haft be-
tydning for virksomhedens overlevelse under den seneste finanskrise.
Analysen indikerer, at virksomheder med en "svag" bankforbindelse har
haft en højere konkursrisiko i årene 2008-09 end tilsvarende virksomhe-
der med en "sund" bankforbindelse. Spørgsmålet er så, hvorledes disse
resultater nærmere skal fortolkes. For det første er beregningerne base-
ret på en antagelse om, at de forklarende variable i konkursmodellen
(afkastningsgrad, gældskvote, revisoranmærkning mv.) er i stand til at
tage fuld højde for, at virksomheder med en "dårlig" økonomi har en
højere konkurssandsynlighed end virksomheder med en "sund" økono-
mi. I det omfang det ikke er tilfældet, vil effekten på konkurssandsyn-
ligheden af at have en "svag" bankforbindelse blive overvurderet. Det
skyldes, at der er en tendens til, at de "svage" banker har en overvægt
af "dårlige" kunder. Det kan i så fald ikke udelukkes, at beregningsre-
sultaterne blot afspejler, at urentable virksomheder er gået konkurs
under Finanskrisen, og at disse virksomheder i overvejende grad var
kunder hos "svage" banker. For det andet er det i beregningerne anta-
get, at der er samme effekt på alle virksomheders konkurssandsynlighed
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2011 - Del 2
5
af at have en "svag" bankforbindelse. I lyset af, at det som nævnt kun er
en lille andel af virksomhederne, der de senere år har angivet finansielle
begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, forekommer
det nærliggende at tolke denne effekt som et udtryk for, at afhængig-
hed af en "svag" bankforbindelse kan have haft betydning for konkurs-
sandsynligheden for en mindre andel af virksomhederne, mens bankfor-
bindelsen ikke har haft nogen betydning for konkurssandsynligheden
hos det store flertal af virksomheder.
For at belyse denne problemstilling nærmere er der i afsnit 7 set nær-
mere på, om der kan spores en negativ effekt af at have en "svag"
bankforbindelse på afkastningsgraden for det store flertal af virksom-
hederne, der ikke er gået konkurs under Finanskrisen. Der findes her
ikke tegn på, at ikke-konkursramte virksomhedernes afkastningsgrad
under Finanskrisen har været afhængig af "sundhedstilstanden" hos
deres bankforbindelse. Det stemmer overens med de nævnte konjunk-
turbarometre fra Danmarks Statistik, som indikerer, at det kun er en
begrænset del af virksomhederne, der under Finanskrisen har oplevet
produktionsbegrænsning som følge af finansielle begrænsninger.
Analyserne i afsnit 3-7 fokuserer på de realøkonomiske konsekvenser
af bankkriser på kort- og mellemlangt sigt. I afsnit 8 diskuteres konse-
kvenser af bankkriser for økonomisk vækst og indkomstniveauet i sam-
fundet på længere sigt. For såvel Danmark som andre lande er det
umiddelbart vanskeligt at spore nogen effekt af tidligere bankkriser på
økonomiens langsigtede vækstrate eller det langsigtede indkomstniveau
pr. capita. Det indebærer selvfølgelig ikke, at bankkriser ikke kan have
konsekvenser for økonomiens langsigtede vækstrate eller indkomstni-
veau. Men det antyder, at det er andre faktorer end bankkriser, som
spiller den afgørende rolle for økonomiens vækstrate og indkomstni-
veau på længere sigt.
Sammenfattende viser analyserne i denne artikel, at en finanskrise har
mærkbare negative konsekvenser for realøkonomien på kort og mellem-
langt sigt. Det understreger vigtigheden af, at der i den økonomiske
politik sigtes efter en stabil udvikling i samfundsøkonomien, så man
undgår perioder med massiv opbygning af ubalancer i økonomien, som
efterfølges af krise, når "boblen" brister, og ubalancerne redresseres.
Omkostningerne ved finanskriser bør ligeledes holdes for øje i forbindel-
se med vurderingen af de forslag til den fremtidige regulering af bank-
sektoren, som aktuelt er under forberedelse i internationale fora. Ind-
fasningen af nye kapital- og likviditetskrav kan - afhængig af hastighe-
den - overgangsvis være forbundet med nogle mindre samfundsmæssi-
ge omkostninger, jf. Christensen (2011). Men som analyserne i denne
artikel viser, vil der være væsentlige samfundsmæssige gevinster at hen-
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2011 - Del 2
6
te, såfremt den fremtidige regulering bidrager til færre og mindre alvor-
lige finanskriser i fremtiden.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2011 - Del 2
