Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Et spørgsmål om Volvo


71026 Hans-Henrik Nielsen 19/1 2015 00:28
Oversigt


Når jeg nu har sagt, at mine markedsmodeller antyder, at køberpresset snart sætter ind, så er det jo naturligt, at jeg begynder at positionere mig efter, hvilke aktier, der kunne blive potentielle kandidater.

I min nordiske portefølje er jeg lidt kortere eksponeret end i min US-portefølje, så mange investeringer er kortere swing/momentum trades, der varer fra 1 dag (hvis jeg stoppes ud øjeblikkeligt) og op til 2-3 måneder (hvis mit trailing stop-loss ikke brydes og kursen fortsætter op).

En jeg er blevet spurgt til er den svenske aktie Volvo B.
Kigger vi rent fundamentalt på tallene fra Volvo så der det ikke de mest fantastiske tendenser vi ser. Og det er ikke en kandidat, jeg umiddelbart ville putte i pensionsdepotet til evig tid.

Men teknisk viser aktien nogle spændende tendenser.
Aktien har været nede og ramme bunden omkring kurs 71. Herefter kørte den op i et trading-range mellem 80-86 i ca. 2½ måned.
Nu er den brudt op gennem loftet i sit trading-range og ikke mindst er den brudt op gennem sit 200 dages EMA. På dette niveau ligger også et tidligere lille range fra sommeren sidste år.

Vi er grundlæggende brudt op gennem den lange negative trend fra april 13 til oktober 14 og er nu muligvis ved at danne en ny optrend.

Volume-indikatoren (MFI) viser fin styrke og vores bølgeindikator (dmistoch) er vendt ned og antyder, at den på kort sigt snart kan finde styrke til mere optur.

Hvilke farer ligger der så for os i niveauerne over nuværende kurs?
Omkring kurs 96 og igen i 105 ligger der tidligere toppe og venter på at blive testet. Når vi zoomer lidt ud og kigger på ugechartet, så kan vi se at 102-105 har været et fast vendingsniveau helt tilbage siden 2012. Så jeg ville i første omgang holde øje med aktien som en hurtig kandidat og med et profittarget omkring 99-100.

Her vil jeg holde øje med om de viser styrke eller tegn på svaghed.
Hvis man er kortsigtet investor kan Stop-loss ligges nede omkring kurs 86 hvor det 200 dages EMA ligger. Men den lidt længere investor kan lægge SL under den opadgående trendlinje (pt. omkring 83-84).

Det giver ikke det aller bedste reward/risk, men dog omkring 1,5:1
Det er lige i underkanten, og personligt er det nok ikke en aktie, jeg ville tage ind. Primært pga. modstandsniveauerne, der ligger tæt over os. Men det er en spændende formation, og havde vi ikke haft det tætte "loft" omkring 102, så kunne jeg godt have overvejet den som lidt en outsider på min bænk.

Håber det giver lidt inspiration til jer.

God investeringslyst

Hans-Henrik Nielsen/ Markettimer.dk
https://www.facebook.com/pages/Markettimerdk/165400380191772

VOLV B.ST

VOLV B.ST




TRÅDOVERSIGT