Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

VESTAS - analyse fra AE-Investment Research


88072 Helge Larsen/PI-redaktør 3/11 2020 15:09
Oversigt

Virksomhedsbeskrivelse af Vestas Wind Systems A/S

Vestas er en dansk vindmøllefabrikant og serviceudbyder indenfor vindenergi. Virksomheden regnes for at være en af de førende i verden på deres felt. Vestas har primært 3 forretningsben. "Onshore", hvor Vestas producerer og installerer vindmøller på fastlandet. "Service" hvor Vestas løbende laver service på vindmøller installeret af Vestas, eller andre konkurrenter. Service dækker også over optimering og udbedringer af vindmøller. "Offshore" hvor Vestas i samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries installerer, producerer og servicerer havvindmøller. Vestas har netop i 2020 annonceret at de køber Mitsubishi Heavy Industries ud af dette partnerskab og dermed overtager 100% ejerskab af MHI Vestas.

I 2019 omsatte Vestas totalt for ca. 90.495 DKKm. Dette kan fordeles på de 3 forretningsben, Onshore stod for ca. 75% af den samlede omsætning, Service for ca. 14% og Offshore for ca. 11% af den samlede omsætning. Ser vi i stedet geografisk på omsætningens fordeling, så stod Europa, Mellemøsten of Afrika for ca. 45% af omsætningen, Nord og Sydamerika for ca. 43% af omsætningen og Asien for ca. 13% af den samlede omsætning.

Installation af vindmøller står for en stor del af omsætningen og giver Vestas adgang til langsigtede stærke kunder. Det er dog i serviceafdelingen at den gode forretning ligger. Onshore havde i 2019 en EBIT-margin på ca. 7.2% og Service havde en EBIT-margin på ca. 25.8%. Det betyder altså at Vestas skabte profit før renter og skat på 742 EURm i 2019 i onshore og på 482.7 EURm i service-afdelingen. Selvom service kun står for ca. 14% af den samlede omsætning, så står service altså for ca. 40% af den samlede EBIT. I fremtiden skal overskudspotentialet også findes i Service og drift af vindmøller, hvorimod installation og produktion skal være med til at skabe disse kontrakter. Den gennemsnitlige længde på en servicekontrakt er på 18 år.
Beskrivelse Vestas marked, konkurrenter og vækstdrivere i fremtiden

Det globale market for vindmøller forventes at vækste med en rate på ca. 5.2% per år frem mod 2027. Kina og USA er de to største markeder og stod i 2019 for ca. 60% af nye installerede vindmøller. Derudover så vil der i fremtiden blive et større fokus på havvindmøller, hvilket taler godt for Vestas nylige køb af MHI Vestas. Havvindmøllemarkedet er dog stadig et mindre marked og i 2019 stod onshore installation globalt for ca. 94.8% af de samlede installationer.

Ser vi på produktionen af vindturbiner så var Vestas den førende producent på markedet i 2019 med en markedsandel på ca. 15.8% efterfulgt af Siemens Gamesa med en markedsandel på 14.5% og Goldwind på 13.6%.

Vindmøllemarkedet er præget af et meget konsolideret marked hvor 10 af verdens største producenter står for ca. 85% af det samlede marked. Dette kan kortes endnu mere ned og sige at 6 virksomheder står for mere end 72% af det samlede marked.

De største konkurrenter til Vestas er Siemens Gamesa, Goldwind, GE Wind, Envision og Ming Yang. Ser man på Offshore markedet, så er Siemens Gamesa en stor konkurrent sammen med Shanghai Electric, Envision, Goldwind, GE og Ming Yang.

Læs mere fra opsummeringen fra regnskabsanalysen:

https://www.andersegsvang.dk/investering/vestas-analyse/

VWS.CO




TRÅDOVERSIGT