Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Investering i selskabsform og forårspakken


9542 Michael 30/4 2009 13:22
6
Oversigt

Hej PI'er,

Da jeg blandt andet investerer via eget aps/holdingselskab i børsnoterede aktier - for at optimere skatten ved investeringer over 3 års ejertid - har jeg brugt en del tid på at finde håndfast info om forårspakken og overgangen til den nye lagerbeskatning, særligt opgørelsen af 'indgangsværdier' for urealiserede og realiserede tab, når denne træder i kraft pr. 2010.

Jeg faldt så over følgende artikel som jeg synes er god, og gerne vil dele med jer - http://www.tnh.dk/450/For%C3%A5rspakken%20kr%C3%A6ver%20ny%20strategi%20for%20selskabers%20investering%20i%20b%C3%B8rsnoterede%20aktier

Udover at opsummere de nye regler (som forventes godkendt), adresserer den også behovet for at revurdere sin aktiestrategi... Jeg skal nævne, at jeg intet har med Hulgaard at gøre.

Hvad gør I, der investerer via Aps.?


ps:
Tillykke til PI med et suverænt investor-site.
Dette er så mit første indlæg. Jeg har været passiv læser på EI siden foråret 2003 og ser frem til at være 'lidt' mere aktiv hér på sitet. God dag til alle.



30/4 2009 13:31 JørgenVarnæs 09543



Hej MIchael - mange tak for link. Det ser rigtig interessant ud. Thumbs up til dig for det.

Jeg skimmede hurtigt dokumentet. Mht indgangsværdierne i 2010 som danner baggrund for fremtidig beskatning - har jeg så forstået det rigtigt, hvis jeg siger at der er en fælde her. Beholdninger per 1.1.2010, der har et urealiseret tab får den skattemæssige værdi neutraliseret og kan ikke udnytte den going forward.

Så man skal sælge sin beholdning inden 1.1.2010 for at få realiseret et tab - og kunne føre det frem til modregning i fremtidige gevinster?

Håber formuleringen er klar nok.

Selv vil jeg overveje situationen meget nøje inden jeg drager alt for mange konklusioner - men lige nu hælder jeg til 3 ting.
1.) Min stemme på regeringen er væk og jeg vil på ingen måde anbefale dem.
2.) jeg vil overveje, hvordan det kan lade sig gøre at investere i virksomheder uden om det danske system.
3.) jeg vil rådgive andre virksomheder til at lade være med at investere i danske selskaber under disse regler.

mvh
JV



30/4 2009 13:55 Michael 09546



"Så man skal sælge sin beholdning inden 1.1.2010 for at få realiseret et tab - og kunne føre det frem til modregning i fremtidige gevinster?"

Nej, jeg forstår teksten således at indgangsværdien pr. 1.1.2010 = anskaffelsesværdien (minus udbytter) hvis kursen 1.1.2010 er lavere end du købte til. Du behøver derfor ikke realisere tabet.

//Michael



30/4 2009 13:58 09548






30/4 2009 14:00 collersteen 09550



Tak for det link også aka.... det er jo som talt ud af min tegnedreng.

Lad os håbe at den lille detalje i det mindste bliver ordnet i høringsfasen, ellers kan man jo i de sygeste tilfælde komme til at betale skat af hele sin investeringssum......



30/4 2009 14:04 09551



Coller jeg vil godt trække hele firmaet til US og rygtet går at du kan skaffe damer derovre for den her regering er da ved at gå i selvsving...



30/4 2009 14:07 collersteen 09553



Jeg kender også en VC'er derovre.... der har en ret stor kontaktflade i VC-branchen..... ;)

Indtil videre venter jeg på at hans seneste projekt bliver det nye microsoft..... så klinger det nemlig i kassen her.



30/4 2009 13:58 JørgenVarnæs 09549



så problemet findes kun for aktier med tab på, og som er ejet OVER 3 år per 1.1.2010?

glæder mig til at høre mere til dig herinde Michael

mvh
JV



30/4 2009 14:47 Michael 09565



Det er RIGTIG surt med aktier med tab ejet i mere end 3 år, da du bliver beskattet "forfra" og så endda løbende...

Jeg har ikke selv aktier med tab ejet over 3 år - men aktier ejet under 3 år, som jeg har holdt 'hele vejen' ned - det ville jeg nok ikke gøre en anden gang ;>)



30/4 2009 15:05 Gobe 09569



Michael, - nu har jeg selv et holdingselskab, der ejer to datterselskaber 100 % og hvor der daytrades i samtlige selskaber.

Har i år realiseret de sidste urealiserede tab fra 31,12,08.

Som jeg læser det, så vil man som daytrader i selskabsregie ikke blive ramt, - hvis man realisere sine eventuelle tab på enkeltaktier inden 31,12,09 og gør det fremover. Altså tænker sig godt om inden regnskabsåret slutter ?

Jeg går også ud fra, at det skattemæssige tab på aktier, som stadig resterer, - forsat kan modregnes i fremtidige kursgevinster ?

Er mere bekymret for om dette lovgivningsjuks påvirker mine datterselskaber ved et eventuelt salg/yderligere nedtur for dansk erhvervsliv ? For der ligger en ret betragtelig kursudvikling efter 20 år herunder også i selve holdingselskabet, som selvfølgelig vil blive påvirket negativt hvis nedturen fortsætter og vi måtte konstatere
underskud fra 2010 ?

Vil være taknemlig for en vurdering fra talekvilibristerne.

På forhånd tak.

Gobe



30/4 2009 15:14 collersteen 09571



Reglerne for unoterede aktier vil blive anderledes såvidt jeg kan forstå. Om ikke andet vil du vel pga. "10%-reglen" undgå at blive omfattet af de nye regler. Du ejer vel datterselskaberne 100% og så kan jeg ikke tro at man vil blive ramt. I så fald ville du nok have set et langt større oprør fra hele det danske erhvervsliv.



30/4 2009 15:11 JørgenVarnæs 09570



Det er decideret uanstændigt - min tillid til at kunne investere i danmark er blevet rystet i sin grundvold



30/4 2009 13:32 collersteen 09544



Tak for det link.

Der er mange ting at overveje op til januar 2010, men bliver det som beskrevet er det helt klart en streg i regningen ift. hvad jeg (og nok en del andre havde planlagt)

Principielt et ret stort problem hvis man nu har aktier som er over 3år, men pga. den seriøse deroute de sidste 12mdr ikke længere har gevinst på. Så er man jo låst medmindre aktien retter sig pænt. Man har et tab som man ikke vil kunne få fradrag for og man vil skulle betale skat af en evt. fremtidig gevinst på grundlag af en meget lav indgangsværdi... GYS. Hvad fanden gør man?

Tænk hvis forslaget var blevet indført per januar 09.....



1/5 2009 00:20 nohope 09665



Da jeg hørte om dette forslag skrev jeg til de politikere jeg mente kunne have en smule indflydelse på det endelige forslag. Jeg har kun fået et enkelt svar, hvilket er lidt skuffende, men det er næsten det eneste der kan gøres. Skriv til de politikere I mener har lidt indflydelse og gør opmærksom på især urimelighederne omkring indgangsværdierne.

nohope



1/5 2009 11:40 Insolvens 09695



Grundlæggende er planen med skattereformen på dette punkt at gøre op med den skævhed, der ligger i, at selskaber har skattefrihed på aktieavancer efter tre års ejertid, hvilket ikke er tilfældet for f.eks. fysiske personer. Det har jeg personligt ikke noget imod.

Teknisk skal dette opgør imidlertid foretages på en eller anden måde. Og her kommer overgangsreglerne naturligvis til at spille er stor rolle for dem, som allerede har investeringer gennem selskaber. Det er der ingen tvivl om. Og her kan jeg personligt godt følge den kritik, som er fremkommet.

Nu er L 202 jo ikke vedtaget endnu. Så der er mulighed for, at vi endnu ikke har set den endelige udformning af loven på dette punkt. Men som f.eks. også Plesner nævner her: http://www.plesner.com/plesner_publikationer/Files/Pdf/597.pdf har kritikken på dette punkt ikke rigtig fået ministeren til at ændre på noget – i hvert fald ikke endnu.

Hvis man har investeringer gennem selskaber – og måske ligefrem gennem koncerner – så bør man nok, når loven er vedtaget, og man dermed kender den endelige udformning, nøje overveje, hvordan man skal agere både inden 1. januar 2010 og derefter. Med andre ord så er der her tale om en typesituation, hvor man bør foretage skatteoptimering på baggrund af de nye regler. Og med det ret komplekse billede der i øjeblikket tegner sig, så bør man måske overveje lidt professionel rådgivning i forhold til sin konkrete situation.

Mvh.

Insolvens



1/5 2009 16:35 nohope 09730



Jeg har nu svært ved at se at der skulle være tale om en ligestilling mellem personlig og selskabsinvestering. Det er helt klart en straffeaktion mod holdingselskaber der er har porteføljer i børsnoterede selskaber. SKAT vil simpelthen ikke acceptere at der investeres i børsnoterede papirer via selskaber, derfor hæves skatterne drastisk. Ville man bare 3 års reglen til livs kunne man jo ophæve den, ikke at det ville være rimeligt, pengene skal jo fortsat beskattes inden de kan hæves til forbrug, men det ville ikke have samme karakter af straffeaktion mod selskabernes investeringer.

nohope



TRÅDOVERSIGT