Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

LARS TVEDE: KRISER, KRAK OG CORONA


82383 B.Andersen 7/3 2020 14:04
Oversigt

Lars Tvede har her til formiddag slået nedenstående indlæg op flere steder på Facebook:

KRISER, KRAK OG CORONA

"Såvel medstifteren af Saxo Bank Lars Seier Christensen som storinvestor og forfatter af flere investeringsbøger Lars Tvede har sagt, at de lige nu holder sig fra at købe nye aktier."

Sådan står der i denne artikel, som er et interview med direktør Kim Fournais fra Saxo bank. For mit vedkommende går det lidt videre end ikke at købe aktier, da jeg som tidligere skrevet på FB ligger "short", dvs. via futures markedet tjener penge på kursfaldene i aktier. Jeg solgte, som jeg også skrev, forinden alle aktier den 21. februar:

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=3549892445083798&id=100001892320479

Jeg er dog ikke så strategtisk negativ på aktier, som Kim tilsyneladende er, idet jeg personligt mener, at centralbankerne egentlig gør det rigtige, og at lave renter kan ved vare ved så langt, jeg kan se.

Min base case lige nu er, at 40-70% af verdens befolkning bliver smittet med corona (her er jeg meget mere negativ end Lars Seier Christensen). Jeg baserer det synspunkt på udsagn og rapporter fra førende virologer, der har matematiske modeller for influenza epidemier. Se eksempelvis dette interview:

https://www.cbsnews.com/.../coronavirus-infection-outbreak-.../...

Men desuden frygter jeg også en så stor udbredelse ud fra, at vi på blot ni uger er kommet fra, at denne virus blev opdaget i en enkelt provins i Kina, til at den nu er konstateret i 97 lande og formodentlig florer i en del flere. Den er væsentlig mere smitsom end normal influenza.

Jo, Kina og til dels Korea har haft nogen succes med at inddæmme den (efter at den først bredte sig eksplosivt der), men det krævede en enorm indsats, som jeg ikke forventer i ret mange andre lande, bortset fra måske Japan. Den første corona-smittede i Schweiz blev opdaget d. 25. Februar, dvs. for 11 dage siden. Nu er der 216 kendte smittede, og Schweiz er altså ikke en bananstat.

Og her taler vi altså om kendte smittede. The Economist har lavet en model til at estimere ukendte smittede og konstaterede tørt, at der kun er registreret otte smittede tilsammen i Filippinerne, Rusland, Myanmar og Indonesien, som alle har mange turister fra Kina. I realiteten har de ifølge the Economist formentlig hen ved tusind smittede, og hvis de smittede ikke er registrerede, smitter de nu videre på livet løs. Læs mere her:

https://www.economist.com/.../tourism-flows-and-death-rates-s...

Den registrerede smitte uden for Kina stiger pt. ca. 18% dagligt, men måske vokser det samlede antal smittede hurtigere grundet, hvad der sker i lande, hvor man ikke er gode til at registrere det. Man kan følge udviklingen her:

https://www.worldometers.info/coronavirus/coronavirus-cases/

Jeg tror, at den globale corona smittekrise vil kulminere i Maj måned (alternativt sent i April), hvor den vil medføre store økonomiske problemer og selvsagt især ramme brancher, der er afhængige af rejseaktivitet eller sociale sammenkomster. Derefter tror jeg, den vil aftage over sommeren; især fordi så mange vil være blevet immune. Men den vil også aftage grundet sommervej på den nordlige halvkugle, hvor størstedelen af verdens befolkning bor.

Nationaløkonomisk vil dette med stor sandsynlighed føre til kortvarige recessioner i 2. kvartal i en række lande.

Og aktier? Jeg tror, de det mest sandsynlige forløb er, at de falder yderligere herfra, og jeg kan forestille mig, at nogle aktieindeks rammer de niveauer, de bundede på i december 2018 (som er ca, 5 - 14% lavede end igår).

Mit bedste bud er, at der derefter starter et nyt bull-marked (stigende aktier). det kunne eksempelvis ske i Maj. Har jeg ret i de to prognoser, tror jeg i øvrigt, at Donald Trump vil slå Joe Biden ved præsidentvalget i USA, hvilket vil give aktier et ekstra løft.

PS: Hvis man vil læse mere om konjunkturcykler, finanskriser og markedspsykologi, har jeg bl.a. skrevet følgende bøger herom:

https://www.saxo.com/.../kriser-krak-og-kaviar_lars-tvede_ind...
https://www.saxo.com/.../boershandlens-psykologi_lars-tvede_i...

PPS: Jeg har ikke en krystalkugle. Hvad, jeg har skrevet ovenfor, er kvalificerede gæt. Men altså ... gæt".



7/3 2020 15:47 cilmar 182388



Han har været god til at træffe de rigtige beslutninger, gennem årene.



8/3 2020 19:33 Matthew 082409



Det scenarium som Lars Tvede fremlægger forekommer mig altså ikke at være særlig sandsynligt, for det fremgår at »...min base case lige nu er, at 40-70% af verdens befolkning bliver smittet med corona...« selvom seneste oversigt fra John Hopskins University viser at næsten 108.000 mennesker er smittet på nuværende tidspunkt. Væksten i antal smittede er desuden aftagende, så der er rigtig langt op.

https://i.ibb.co/h89r3Cj/Udklipx.jpg

Jeg tror, at korrektionen på verden aktiemarkeder snart vil være overstået. De oversøiske investorer vil handle de europæiske aktier op fordi der igen er udsigt til faldende US-dollars. Det vil først og fremmest kunne ses på det tyske DAX-indeks.

https://i.ibb.co/0QRRgmM/download.png





TRÅDOVERSIGT