Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Årets sidste handelsdag ses starte i plus

30-12-11 kl. 30/12 2011 07:15 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)

Det har helt igennem været et jammerligt år for det danske aktiemarked overordnet set, men på årets sidste handelsdag, fredag, kan investorerne formentlig se frem til en lille plusåbning.

- Jeg tror, vi vil få en lidt højere åbning i Europa med plusser i niveauet 0,25-0,5 pct. Men det bliver en yderst stille dag, hvor markederne i Tyskland og England lukker tidligere end normalt. Der er heller ikke de helt store begivenheder på dagsordenen med nøgletal eller obligationsauktioner, siger afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

Torsdag steg C20-indekset 0,3 pct. til niveau 385,91, hvilket var fjerde dag i træk med stigninger, men set over hele 2011 er det blevet til et fald på 15,7 pct. Til sammenligning kom det amerikanske S&P 500-indeks torsdag i et marginalt plus for året på 0,4 pct. efter en stigning på 1,1 pct.

Vestas har klaret sig værst i år blandt C20-aktierne med et fald på ikke mindre end 66 pct. Aktien var på vej mod et nyt fald torsdag, før en stor ordre til Brasilien lige før lukketid løftede aktien, som sluttede dagen 0,2 pct. højere i kurs 59,10.

- Der bliver fokus på Vestas efter den sene ordre torsdag. Aktien nåede at reagere lidt på den, men nu har der også været lidt skriverier om det i dagens aviser, siger Ole Kjær Jensen.

Efter gårsdagens ordre har Vestas rundet et ordreoptag i år på 5935 MW, hvortil skal lægges et ukendt antal småordrer, typisk omkring 500 MW, som sædvanligvis først offentliggøres i det næstfølgende regnskab. Dermed skal der fortsat nogle ordrer i bøgerne, før Vestas når bunden af dets forventningsinterval på 7000-8000 MW for ordreindgang.

- Det bliver yderst vanskeligt for Vestas at nå bunden af det udmeldte interval, medmindre de virkelig kan hive en kanin op af hatten de sidste par dage her, siger Ole Kjær Jensen.

Børsen skriver fredag i øvrigt, at vindmøllebranchen i begyndelsen af året havde en forventning om, at 2011 ville blive et år, hvor de små danske virksomheder i branchen ville lægge sig sammen og ruste sig til fremtiden. Vestas-aktiens enorme dyk har dog skræmt købere væk fra vindmølleindustrien som helhed, vurderes det.

Det kinesiske PMI-indeks, der måler aktiviteten i fremstillingssektoren, viste fredag en stigning til 48,7 i december fra 47,7 i november. Indekset ligger dog stadig under 50, som er den skillelinje, der markerer, om indkøbscheferne i fremstillingssektoren oplever ekspansion eller tilbagegang.

- Flere forventer nu, at pengepolitikken vil blive lempet inden den lange ferie starter i Kina, det er den 23. januar, skriver Sydbank.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel

Kursinfo - Vestas Wind Systems

RELATEREDE NYHEDER