Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Harboes Bryggeri havde et udfordrende år men optimismen består

22/6 17:43

Harboe Bryggeri har haft et turbulent år med flaskehalse og stigende priser, men det har ikke taget optimismen fra selskabet i forhold til det kommende år.

I 2023/24 venter selskabet et driftsresultat (EBITDA) i niveauet 100-130 mio. kr. og et plus før skat mellem 10-40 mio. kr.

Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab for 2022/2023.

Ifølge den administrerende direktør, Søren Malling, har det været et udfordrende år.

Selv om selskabet havde taget højde for kraftigt stigende priser på energi, råvarer, emballage og fragt, var det ikke nok til at skabe plus på bundlinjen, og Harboes Bryggeri fik et underskud på 4,3 mio. kr.

- Gennemførte prisstigninger og øget forretningsomfang betød, at vi efter et 1. halvår med negative resultater igen i 2. halvår begyndte at få sorte tal på bundlinjen, skriver selskabet i regnskabet og fortsætter:

- Desværre kom effekten så sent, at vi ikke kunne nå at indhente det, vi tabte i starten af året, men det viser dog, at vi atter er på rette vej.

Omsætningen landede dog højere end sidste år på 1621,1 mio. kr. mod 1419,4 mio. kr., men driftsresultatet (EBITDA) endte på 85,1 mio. kr. mod 98,9 mio. kr. i 2022/23.

Aktien i Harboes lukkede torsdag i 75 kr. efter et fald på 1,1 pct.

Tabel for Harboes Bryggeris årsregnskab for 2022/23.

Mio. kr.
FY 2022/23
FY 2021/22
Nettoomsætning
1621,1
1419,4
EBITDA
85,1
98,9
EBIT
-3,0
-0,796
Resultat før skat
-9,0
-6,958
Nettoresultat
-4,3
0,61
Udbytte per aktie i kr.
0
0

Harboes forventninger til 2023/24:

Mio. kr.Ved FY 2022/23
Før FY 2022/23
EBITDA100-130
100-130
Resultat før skat10-40
10-40

.\\˙ MarketWire