Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Flügger ser forbedret indtjening i 23/24 efter hårdt år med stigende omkostninger

28/6 14:16

Malervarekoncernen Flügger blev i regnskabsåret 2022/23 ramt hårdt af stigende omkostninger til råvarer, energi og transport samt ændret kundemiks, hvilket satte bundlinjen under pres.

- Indtjeningen i vores kerneforretning har været under hårdt pres, særligt fra stigende råvarepriser, valutakurser og økonomisk afmatning. Vi er glade for, at vi alligevel har været i stand til at fastholde nuværende kunder og tiltrække nye, selvom aktiviteten hos både private og professionelle kunder har været faldende, konstaterer topchef Sune Schnack.

I regnskabsåret omsatte Flügger for 2550 mio. kr., hvilket var på niveau med året før og inden for de udmeldte forventninger på 2500-2700 mio., og driftsresultatet, EBIT, på 43 mio. kr. var på niveau med det foreløbige resultat, som selskabet oplyste om 12. maj.

Driftsresultatet blev dermed mere end halveret fra 99 mio. kr. regnskabsåret før.

På bundlinjen står der et minus for året på 4 mio. kr. mod et overskud på 8 mio. kr. i 2021/22. Trods underskuddet foreslår selskabet et udbytte på 5 kr. per aktie mod det dobbelte året før.

I det kommende regnskabsår 2023/24 ventes en omsætning i niveauet 2500-2700 mio. kr. og en forbedring i driftsresultatet, EBIT, til 60-120 mio. kr.

- Hovedmarkederne ventes fortsat at være præget af vigende aktivitet, men prisstigninger, eksportsalg og nye kunder ventes at kompensere for faldet i volumen, skriver Flügger.

Selskabet tilføjer, at der som følge af krigen i Ukraine og påvirkningerne fra sanktioner i Rusland og Belarus er betydelig usikkerhed om omsætning og resultat for selskabets segment 3, der dækker Eskaro i Østeuropa.

Flügger arbejder fortsat på at afhænde selskaberne i Rusland og Belarus.

Tabel for Flüggers regnskab for det forskudte regnskabsår 2022/23:

Mio. kr.
FY 2022/23
FY 2022/23 (Foreløbigt res)
FY 2021/22:
Nettoomsætning
2550
25502322
Bruttoresultat
1191
-
1209
EBIT
43
43
99
EBIT-margin (pct.)
1,7
-4,3
Resultat før skat
11
-79
Nettoresultat efter minoriteter
-4
-8
Udbytte per aktie (kr.)
5
-10

Flüggers forventninger til 2023/24:

Mia. kr.
Ved FY 2022/23:
Omsætning
2500-2700
EBIT
60-120

.\\˙ MarketWire