Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank ser Tryg levere regnskab med høje vejrskader men positiv valutaeffekt

4/1 10:44

Forsikringskoncernen Trygs regnskab for fjerde kvartal 25. januar vil være påvirket af et højt niveau af vejrskader, men omvendt samtidig medvind på valutasiden.

Det vurderer Danske Bank, som gentager en købsanbefaling for aktien med et kursmål på 165 kr.

Banken estimerer, at regnskabet vil vise en 50 basispunkters forbedring år til år i den underliggende erstatningsprocent, der renser tallene for de unormalt høje vejrskader, og at Tryg vil kunne fremvise et forsikringsresultat på 1676 mio. kr.

Udover at vejret har drillet, så har den seneste renteudvikling også givet noget modvind i forhold til det, som hedder diskontering.

Et tilbagefald i markedsrenterne betyder nemlig, at der skal sættes flere penge af til fremtidig skader. Det mener Danske Bank kun delvist bliver opvejet at, at den norske og svenske krone er blevet styrket noget i fjerde kvartal.

Tryg henter en stor del indtjening i Norge og Sverige, så en styrkelse af de to landes valutaer betyder flere danske kr. i kassen, når overskuddet omregnes til dansk valuta.

I forbindelse med det forestående regnskab for fjerde kvartal venter Danske Bank, at der vil blive udloddet 1,85 kr. i udbytte, mens der ikke ventes nogen ekstraordinær udlodning i denne omgang.

.\\˙ MarketWire