De finansielle markeder har ved indgangen til det nye år måttet skrue noget ned for forventningerne til rentesænkningerne i 2024.

Renterne har siden nytår gjort comeback, da tal fra den amerikanske økonomi har illustreret, at en øjeblikkelig lempelse af pengepolitikken ikke er nødvendig. Dertil har flere prominente centralbankfolk - særligt i Den Europæiske Centralbank - slået fast med syvtommersøm, at renterne ikke bliver sænket lige foreløbig.

Det konkluderer Nordeas analytikere i et notat.

Udviklingen har ikke gjort noget ved bankens forventning til rentebanen i USA og Europa, der fortsat lyder på en start for de amerikanske lempelser til marts og i juni for de europæiske.

Her peges dog på en risiko for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil udskyde sin første rentesænkelse fra niveauet 5,25-5,50 pct., mens Den Europæiske Centralbank, ECB, kan overraske med en tidligere lempelse end ventet.

- Vi modellerer fortsat med, at Federal Reserve sænker med 100 basispoint i år med første nedsættelse i marts, men det skyldes mere Federal Reserves dueagtige signaler ved rentemødet i december frem for udviklingen i den amerikanske økonomi, skriver analytikerne.

- Risiciene hælder dog klart mod en senere start og færre sænkelser, påpeges det videre.

For ECB venter Nordea, at renten vil blive sænket første gang i juni og herefter med 25 basispoint for hvert kvartal. Her peger "risiciene mod en tidligere start og yderligere sænkelser".

Den nordiske banks forventninger til centralbankernes rentebaner afviger i nogen grad fra markedets forventninger.

Handel med rentefutures viser ifølge Bloomberg News, at Federal Reserve først i maj vil nedsætte sin rente, men at den i årets løb til gengæld vil blive sænket til 4,0 pct.

Imens venter markedet, at ECB vil indlede sin lempelsescyklus i april, og at renten i årets løb vil blive sænket til 2,76 pct. fra nuværende 4,0 pct.

RENTEN PÅ RETUR

Siden årsskiftet er renterne skudt pænt i vejret efter at have aftaget næsten uafbrudt i fjerde kvartal af 2023. Herhjemme forrentes den toneangivende tiårige danske statsobligation i 2,48 pct. mod 2,25 pct. ved årsskiftet.

En tilsvarende udvikling er sket i USA, hvor renten på det tilsvarende statspapir er steget til 4,11 pct. fra 3,89 pct. omkring nytår.

- Efter den seneste opadgående korrektion venter vi ikke, at de lange renter vil stige væsentligt fra de nuværende niveauer, spår Nordea.

En del af rentestigningerne herhjemme kom sidste uge, hvor ECB-chef Christine Lagarde sammen med flere andre direktører ved World Economic Forum i Davos gentog pointen om, at renten ikke bliver sat ned foreløbig.

.\\˙ MarketWire