Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Svensk storbank øger indtjeningen mere end ventet drevet af renteposter og lave tab

24/1 07:15

Svenske Swedbank kom bedre ud af fjerde kvartal end ventet.

Både nettorenter og posten for kredittab overraskede positivt, og på bundlinjen gav kvartalet et overskud 8,3 mia. svenske kr. mod ventet 7,95 mia. svenske kr. ifølge Bloomberg News.

Det er samtidig stor fremgang i forhold til samme kvartal sidste år på 6,8 mia. svenske kr.

Swedbanks nettorenteindtægter nåede i fjerde kvartal op på 13,3 mia. svenske kr. mod analytikernes estimat på 12,96 mia. svenske kr. ifølge Bloomberg News.

Dermed er nettorenteindtægterne steget yderligere i forhold til tredje kvartal, da de lå på 12,9 mia. svenske kr.

Nettogebyrindtægterne endte en smule under forventningerne på 3,75 mia. svenske kr. i fjerde kvartal mod ventet 3,84 mia. kr.

Kredittabene opgøres endvidere til 363 mio. svenske kr., hvor analytikerne havde regnet med 608 mio. svenske kr.

Bankens omkostninger endte i kvartalet desuden på 6,41 mia. svenske kr., hvilket var lidt over analytikerkonsensus på 6,36 mia. svenske kr.

Swedbank foreslår et udbytte på 15,15 svenske kr. per aktie, hvor analytikerforventningen lå på 15,39 svenske kr.

.\\˙ MarketWire