Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Nordea/CEO: Hensættelserne kommer op - geopolitik største risiko

5/2 10:46

Hensættelserne kommer op. Det har Nordea og topchefen Frank Vang-Jensen sagt et stykke tid og gentager det efter mandagens regnskab.

- Vi har guidet for, at hensættelserne kommer op i bankerne - det har vi guidet for hele tiden, fastslår han

- De sidste to-tre år har været anormale med meget lave hensættelser, og vi tror, det kommer op, og normalniveauet for Nordea er omkring 10 basispoint.

10 basispoint er også, hvad storbanken guider for i 2025.

- Det er muligt, at nedskrivningerne kommer op i det kommende år, som godt kan blev et svært år for nogle virksomheder og kunder, vurderer topchefen.

Nordea har fortsat omkring 500 mio. euro i buffer til mulige tab, som er stort set uændret siden reservationerne efter coronapandemien.

- Vi har flyttet noget fra en linje til en anden efter direktiv fra Den Europæiske Centralbank. Det der er ældre og såkaldt "non performing" lån, der skal afskrives med det samme, oplyser Frank Vang-Jensen.

Bufferen er der dog fortsat.

Der er fortsat usikkerheder, der kan påvirke fremtiden.

Renterne er nok på vej ned med inflationen.

- Men lad os nu se hvor stærkt det går, siger han. Der peges også på usikkerheder på markedet for erhvervsejendomme på markedet. Det gælder dog ikke i Danmark.

Den største usikkerhed er derimod en som ikke kan kontrolleres.

- Den største risiko jeg ser, er geopolitik. Det er jeg mest bekymret for lyder det.

Det bekymrer fordi det er en risiko, der ikke kan kontrolleres i Norden eller i bankerne.

- Men den skal vi alligevel forsøge at kontrollere.

.\\˙ MarketWire