Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

NKT vinder to kabelprojekter og investerer yderligere i tysk fabrik

5/3 09:33

Kabelkoncernen NKT har fået tildelt en ordre på to højspændingsprojekter af den tyske netoperatør Amprion.

Der er tale om en aftale til en samlet værdi af ca. 1,2 mia. euro opgjort i markedspriser, svarende til ca. 9 mia. kr., mens den opgjort i standardmetalpriser er på 1 mia. euro.

NKT oplyser desuden, at det vil investere ca. 100 mio. euro i yderligere højspændingskapacitet på sin fabrik i Köln.

- Med ordren styrker NKT sin position som den førende kabelleverandør til den tyske omstilling til vedvarende energi, skriver selskabet i en meddelelse.

Ordren øger NKT's ordrebeholdning af højspændingsprojekter til omkring 12 mia. euro svarende til ca. 89 mia. kr.

I henhold til turnkey-aftalen med Amprion skal NKT designe, producere og installere højspændingskabler baseret på både vekselstrøm (AC) og jævnstrømsteknologi (DC) med spændingsniveauer på 110 kV, 380 kV AC og 525 kV DC.

- Med ordren drager vi fordel af vores lokale tilstedeværelse, fokus på bæredygtighed og bekræfter styrken i vores højspændingsportefølje. Vi er også tilfredse med at fortsætte med at udbygge vores stærke position på det tyske marked, siger NKT's administrerende direktør, Claes Westerlind, i meddelelsen.

De to projekter ventes at blive afsluttet fra 2029 til 2031.

Beslutningen om investering i yderligere kapacitet på fabrikken i Köln sker på baggrund af ordren fra Amprion, og forsatte, positive forventninger til udviklingen på højspændingsmarked, særligt i Tyskland.

- Investeringen finansieres inden for NKT’s eksisterende kapitalstruktur. Den ekstra kapacitet forventes at være operationel i løbet af 2027 og forventes at bidrage til NKT’s mellemlange finansielle ambition om at levere et afkast af den investerede kapital, RoCE, på over 20 pct., skriver NKT.

.\\˙ MarketWire