Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt

19/4 15:57

Ørsted har indgået den endelige aftale om at købe sin partner Eversources halvdel af det 924 megawatt store amerikanske havvindprojekt Sunrise Wind.

De to parter har fredag formelt indgået aftalen, der har været kendt siden slutningen af januar 2024.

Købet af Eversources andel er dog betinget af en række forhold.

Projektet blev i februar tildelt retten til at forhandle en 25-årig OREC-aftale, et Offshore Wind Renewable Energy Certificate, med New Yorks energimyndighed NYSERDA. Købet er derfor afhængig af, at OREC-kontrakten bliver underskrevet, fremgår det af en meddelelse fra Eversource.

Eversource har med aftalen ikke flere finansielle forpligtelser i forhold til projektomkostninger, men skal fortsat stå for udviklingen af den del af projektet, der foregår på landjorden.

Ørsted blev enige med Eversource i starten af året, om at det danske selskab skulle købe partneres halvdel, hvis projektet fik myndighedsgodkendelserne og nye afregningsaftaler på plads.

De lokale myndigheder accepterede i februar en genforhandling af den oprindelige aftale fra 2019, fordi de mellemliggende rentestigninger, udfordringer i forsyningskæderne og øgede omkostninger havde undergravet rentabiliteten i projektet, hvilket fik Ørsted og Eversource til at advare om muligheden for at droppe den videre udvikling.

I slutningen af marts traf Ørsted så den endelige beslutning om at gå videre med projektet.

.\\˙ MarketWire