Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre

25/4 15:53

Målt på de tre toneangivende indeks rasler de amerikanske aktier torsdag eftermiddag baglæns i de første handler på børserne i New York.

Mismod efter onsdagens skuffende melding fra Facebook-ejeren, Meta, prægede på forhånd de amerikanske aktiehandlere frem mod åbningen. Og offentliggørelsen af en lille flok nøgletal - herunder udviklingen i PCE-kerneprisindekset op til åbningen, gjorde det hele meget værre.

Kort efter handelsstart falder de tre hovedindeks med 1,4 pct. for det brede S&P 500-indeks, med 1,9 pct. for det teknologidominerede Nasdaq-indeks, og med 1,5 pct. for Dow Jones-indekset.

De signifikante fald afløser en stort set stillestående udvikling i onsdagens amerikanske børshandel.

NØGLETAL

Blandt eftermiddagens amerikanske nøgletal springer udviklingen i PCE kerneinflationen i øjnene. Den viser en stigning på 3,7 pct. i første kvartal mod en forudset stigning på 3,0 pct. Og fordi den økonomiske vækst samtidig var lavere end ventet i kvartalet, kan det få markedet til at frygte stagflationen, der betyder lav vækst kombineret med fortsat høj inflation.

- Dette scenarie er i vores øjne det værste for aktier generelt, og derfor også hovedgrunden til at markedet sætter sig så voldsomt lige nu, skriver investeringsstrateg Oskar Barner Bernhardtsen fra Saxo Bank i en kommentar.

META PLATFORM SKUFFEDE

Meta Platforms salgsprognose for andet kvartal, som blev lagt frem efter børslukketid i New York onsdag aften, var en skuffelse for Wall Street, og selskabets aktie dykkede med 15,1 pct. i eftermarkedet onsdag aften.

Koncernen, der ejer de sociale medier Facebook, Instagram og Whatsapp, venter en omsætning i de igangværende tre måneder af 2024 på 36,50-39,00 mia. dollar. Det svarer til et midtpunkt i 37,75 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter 38,24 mia. dollar.

Den langsigtede prognose for omsætningen hæves imidlertid til 96-99 mia. dollar for hele 2024, mens 94-99 mia. dollar var den hidtidige udmelding. Midtpunktet i den opjusterede prognose ligger i 97,50 mia. dollar, mens konsensus på Wall Street lyder på 96,87 mia. dollar.

Håret i suppen er også opjusterede forventninger til investeringerne til 35-40 mia. dollar i år fra 30-37 mia. dollar, fordi Meta øger hastigheden på infrastruktur-investeringerne for at støtte udbygningen af kunstig intelligens.

I torsdagens indledende handel dykker Meta-aktien betragtelige 14,0 pct.

Senere torsdag fortsætter rækken af regnskaber fra de store rentefølsomme teknologiaktier med rapporter fra Google-ejeren Alphabet, som falder 4,5 pct. fra handelsstart, Microsoft, som taber 4,6 pct., Intel, som stiger 0,6 pct. og Snap, som dykker 4,1 pct.

REGNSKABER FRA BRANCHEFÆLLER

Vindmølleproducenten oplevede et stort dyk i ordreindgangen i vindmølleforretningen på 40 pct. i første kvartal til 1,15 mia. dollar. Dykket er drevet af lavere udstyrsordrer på landvindmøller, idet de nordamerikanske kunder fortsætter med at arbejde med sites og tilladelser for projekterne.

Omsætningen i den del af forretningen tog et dyk på 6 pct. til 1,64 mia. dollar på baggrund af en lavere salgsvolumen inden for landvindmøller, hvilket blev opvejet af et højere salg af havvindmøller samt øget serviceomsætning. GE Vernova er for nylig blevet udskilt fra General Electric og selvstændigt børsnoteret.

Også producent at store entreprenørmaskiner Caterpillar, der lige som danske FLSmidth også har kunder i den globale mineindustri, er kommet med kvartalstal.

Caterpillar leverede i første kvartal en indtjening over forventning, selv om salget af blandt andet maskiner uventet gik tilbage.

Til gengæld voksede salget af Caterpillars finansservices 10 pct., hvilket var mere end ventet.

Regnskab modtages dog negativt af investorerne, der sender aktien ned med 7,7 pct. i den indledende handel.

\\˙ MarketWire