Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær

26/4 12:18

Den tyske industrikoncern Thyssenkrupp topper fredag i Europa, efter at en tjekkisk milliardær har købt en femtedel af selskabets haltende stålforretning med mulighed for et køb af yderligere 30 pct.

I det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 er stemningen også god fredag. Indekset stiger 0,6 pct. efter en tilbagegang på samme torsdag oven på skuffende inflationstal fra USA.

Og der kan være mere af samme skuffe på vej fredag, hvor der igen er inflationstal fra USA på menuen. Denne gang er det PCE-kerneprisdeflatoren, der offentliggøres. Her er ventet en afmatning til 2,7 pct. fra 2,8 pct. i marts.

En skuffende aflæsning kan presse aktierne, da det vil skubbe udsigterne til rentesænkninger i USA længere frem.

Thyssenkrupp har solgt en femtedel af sin skrantende stålforretning til tjekkiske Daniel Kretinskys selskabet EP Corporate Group med mulighed for et salg på yderligere 30 pct.

Stålforretningen har længe været presset af høje investeringskrav og lave stålpriser. Det har fået industrikoncernen til at skære i sin produktion med op mod 22 pct., imens en strategisk gennemgang af selskabet foretages.

Dagens handel gør godt for aktien i Thyssenkrupp, der stiger 8,6 pct. til 4,84 euro på børsen i Frankfurt.

Nederst i Stoxx 600 bunder madleveringstjenesten Delivery Hero med et fald på 9,0 pct. til 28,03 euro, efter at det er kommet frem, at den kinesiske konkurrent Meituan har planer om at gå ind i madleveringsmarkedet i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.

.\\˙ MarketWire