Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj

26/4 16:29

Novo Nordisks ugentlige insulin, icodec, skal vurderes hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, 24. maj.

Det skriver Bloomberg News.

Insulinet icodec, der markedsføres under navnet Awiqli, har allerede fået tommelen op hos de europæiske sundhedsmyndigheder tilbage i marts.

Der er tale om det første ugentlige insulin på markedet. De nuværende langtidsvirkende insuliner skal tages en gang dagligt.

På Novos kapitalmarkedsdag i marts fik det ugentlige insulin flere ord med på vejen af Novos driftsansvarlige for Nordamerika, Doug Langa, og også hans kollega koncerndirektør Mike Doustdar, der har ansvar for markederne i resten af verden.

Og begge havde store forventninger til insulinet, da det er rettet mod en af de sektioner af markedet for diabetesbehandling, der har været udfordret blandt andet af faldende priser.

Desuden har Novo ikke lederskab i segmentet for basale insuliner, påpegede Mike Doustdar.

.\\˙ MarketWire