Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Investorer slutter måneden af i positiv tone

30/4 06:32

De asiatiske aktier ligger med pæne stigninger tirsdag morgen.

Investorerne afventer en række økonomiske data, virksomhedsresultater og den amerikanske centralbank, Federal Reserves pengepolitiske møde, mens den japanske investorer vender tilbage efter lang weekend til en yen, der i den grad har været i rutsjebanen med de afsmittende effekter, det har på aktiemarkedet.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,4 pct. og står til at lande en stigning på næsten 1 pct. for april - den tredje måned i træk med stigninger.

De amerikanske aktiefutures indikerer kursfald i Dow Jones og S&P 500 på 0,1 pct., mens der er udsigt til en minimal stigning i Nasdaq, når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo er forsøger markedsdeltagerne at indhente de internationale stigninger, der materialiseret sig under den lange japanske weekend.

- Det japanske marked starter med fremgang, efter at det amerikanske marked udvidede stigningerne, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Blandt de store aktier øger Hitachi 11,5 pct. efter at have annonceret overraskende høje helårsforventninger til nettoresultatet foruden et aktietilbagekøb på op til 200 milliarder yen.

Også entreprenørmaskineproducenten Komatsu har fremlagt solide forventninger, hvilket sender aktien op med knap 10 pct.

Nikkei-indekset stiger 1,4 pct., og Topix-indekset øger 2,0 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er blandt de få negative tirsdag.

Shanghai Composite-indekset dykker 0,1 pct. og CSI 300 falder 0,2 pct., mens Hang Seng-indekset i Hongkong modsat stiger 0,2 pct.

Taiex-indekset i Taipei stiger 0,2 pct., Kospi-indekset i Seoul øger 0,7 pct, og Singapores Strait Times-indeks har et plus på 0,3 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at slutte dagen med en gevinst på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+1,4
Topix+2,0
Hongkongs Hang Seng+0,2
China Shanghai Composite-0,1
China CSI 300
-0,2
Taiwan Taiex+0,2
Sydkoreas Kospi+0,7
Indiens BSE Sensex+0,2
Singapores STI+0,3
Sydney ASX 200+0,2

.\\˙ MarketWire