Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli

2/5 11:31

Novo Nordisk kan muligvis snart føje nye behandlingsfordele til indlægssedlen for vægttabsmidlet Wegovy. Så sent som i januar ansøgte Novo således de amerikanske og europæiske lægemiddelmyndigheder om, at godkende at Wegovy også dæmper symptomerne på hjertesvigt med bevaret pumpefunktion.

Og i USA har lægemiddelmyndighederne besluttet at speede behandlingen af ansøgningen op og give den såkaldt "priority review". Det betyder, at der ventes en tilbagemelding fra myndighederne i juli, oplyser Novo i regnskabet for første kvartal.

Et uafhængigt ekspertpanel er i den forbindelse blevet indkaldt for at se på, om det kan anbefale, at Wegovy også kan markedsføres over for patienter, der lider af hjertesvigt.

Novos ansøgning bygger på studiet Step HFpEF af Wegovy, der undersøgte effekten af Wegovy sammenlignet med snydemedicin i et studie i 529 svært overvægtige, der lider af hjerte-svigt med bevaret pumpefunktion.

Typiske symptomer for patienter med hjerteinsufficiens er åndenød og træthed, særligt ved anstrengelse.

I forvejen har de amerikanske myndigheder godkendt Wegovy til behandling af svær overvægt. Desuden supplerede myndighederne i marts med en godkendelse af, at Wegovy også reducerer risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser som blodprop, slagtilfælde og dødsfald, i svært overvægtige med hjerte-kar-sygdom.

EKSPERTPANEL SKAL OGSÅ SE PÅ UGENTLIGT INSULIN

Ud over Wegovy har den amerikanske lægemiddelstyrelse også indkaldt et uafhængigt ekspertpanel i forbindelse med Novos ansøgning om godkendelse af et ugentligt insulin ved navn Insulin Icodec.

Ekspertpanelet ventes at komme med sin anbefaling senere i maj og vil evaluere om insulinet kan benyttes til behandling af type 1-diabetes.


.\\˙ MarketWire