Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas ekspanderer i Indien med ny mølle og øget produktion

6/10 12:52

Vestas styrker fodfæstet i Indien med lanceringen af en ny markedstilpasset mølle og investering i ny fabrikskapacitet.

Møllen, som går under navnet V155-3.3 MW, er særligt egnet til placeringer med meget lave vindhastigheder.

Vestas venter at installere en prototype af møllen i tredje kvartal 2021, mens det venter at kunne serieproducere møllen fra første kvartal 2022.

- Med introduktionen af V155-3.3 MW er vi i stand til at tilbyde forbedret energiproduktion og forretningssikkerhed for vores kunder i Indiens voksende vindmarked, siger Vestas' chef for Asien-Stillehavregionen, Clive Turton, i en meddelelse.

Vestas har desuden besluttet at etablere en ny converter-fabrik i Chennai og at udvide sin nuværende vingefabrik i Ahmedabad.

I forvejen er Vestas i færd med at etablere en ny nacelle- og hub-fabrik i Chennai.

Den øgede produktion vil tilføje omkring 1000 nye job inden for det næste år til de 2600 medarbejdere, som i forvejen arbejder for Vestas i Indien.

Udover at producere til det indiske marked, skal produktionsenhederne også agere som base for eksport.

/ritzau/FINANS