Mandagens aviser med Tryg, Carlsberg og Netcompany
12/10 06:34
BØRSEN
TOPCHEFER I VILDREDE
Netop nu er virksomheder i gang med at udarbejde budgetter, men de er omhyllet af uvished. Hos GN Store Nord vurderer formand Per Wold-Olsen, at coronakrisen er som en tyk tåge over planerne for de kommende år. (Forside, side 6-8)
BØLGE AF OPJUSTERINGER VISER DANSKE ELITEAKTIERS TOPFORM
Opjusteringer skabte vildfredag på aktiemarkedet. Selskaber med livrem og seler betyder flere på vej, mener analytikere. (Side 8)
AMBU-AKTIONÆRER FORSTÅR RASMUSSENS AFGANG
Lars Rasmussens afgang som formand for Ambu er en naturlig konsekvens af hans dobbeltrolle, siger flere aktionærer. (Side 10)
STÆRKE PARTNERSKABER OG STOR VENDING I NORGE GIVER VÆKST TIL TRYG
Forsikringsselskabet Tryg leverer stærk vækst og “buldrer derudad” i “et af de mest mærkelige år i selskabets historie. (Side 11)
DANSKE INVEST TABER STORE MARKEDSANDELE
Kunderne strømmer ud af Danske Invest, som mister markedsandele. Vi skal blive bedre til at brande os selv, siger direktør. (Side 12)
LUFTHAVN OG NETCOMPANY SATSER 200 MIO. KR. PÅ IT-SELSKAB
Københavns Lufthavne og it-firmaet Netcompany går sammen om et nyt selskab, der skal bygge nye it-systemer til verdens lufthavne. Potentialet er i milliardstørrelse trods coronakrise. (Side 16)
EKSPERTER OPFORDRER TIL DEN SVÆRE DISCIPLIN: DIVERSIFICÉR PORTEFØLJEN
10 aktier i S&P 500 har ifølge Nordea trukket indekset op de seneste ti år, men spørgsmålet er, hvor længe S&P 500 kan fortsætte afkastdominansen. Eksperter anbefaler spredning. (Side 22-23)
BERLINGSKE BUSINESS
CARLSBERG INVOLVERET I OMFATTENDE SVINDEL MED AFGIFTER PÅ ØL I MALAYSIA
Interne dokumenter og tidligere ansatte kaster nu nyt lys over en hidtil hemmeligholdt sag i Malaysia, hvor øl fra Carlsberg er omdrejningspunkt i afgiftsunddragelse for potentielt store beløb. Topfolk i Carlsberg har haft tæt kendskab til forholdene. Særligt en række interne e-mail løfter sløret for, hvad der gennem en længere periode foregik i Carlsberg Malaysia. (Forside, side 4-7)
Så dyrt bliver det at se TV i 2021
PRISSTIGNINGERNE PÅ TV-ABONNEMENTER
Det bliver ikke kun en million Yousee-kunder, der kommer til at betale mere for at se TV til næste år. TV-leverandørerne regner iskoldt på, hvor mange kunder de kan tillade sig at miste. (Side 8)
PANDORAS ONLINESALG ER BULDRET FREM UNDER CORONAEN
Pandora har haltet efter konkurrenterne, når det handler om at sælge på nettet. Men coronakrisen har for alvor ændret udviklingen, og den danske virksomhed har tilsyneladende lært noget af krisen. (Side 9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DANSK ERHVERVSLIV ER PÅ VEJ UD AF CORONAPROBLEMERNE
Efter massive udfordringer med coronakrisen viser nye tal, at danske virksomheders forventninger til salg, indtjening og beskæftigelse er mærkbart forbedret. Især i byggebranchen går det bedre end ventet, mens mindre virksomheder inden for produktion og service fortsat har det svært. (Forside, side 6-7)
BETALINGSFIRMA TABER IGEN MILLIONER
Virksomheden Yourpay har haft underskud i hvert eneste regnskab siden stiftelsen i 2013. (Side 4)
CORONA KAN VÆLTE HELE PELSINDUSTRIEN
Coronakrisen i pelsindustrien vokser. Fødevarestyrelsen venter nu, at mere end 1,5 mio. mink på 150 farme skal aflives. (Side 11)
TOPDANMARK KAN IMØDESE HÅRDERE KONKURRENCE
Alm. Brand har ”stjålet” Topdanmarks partner Sydbank og har på længere sigt øjnene rettet mod at samarbejde med flere lokalbanker. Men Topdanmark holder modet højt og fortsætter søgningen på andre partnere – også uden for den finansielle sektor. (Side 14-15)
/ritzau/FINANS
