Asien: Tokyo trækker sydover i vigende asiatisk stemning
13/10 06:32
De asiatiske aktier viger tirsdag og ignorerer gårsdagens kursstigningerne på Wall Street i takt med at det kinesiske rally efter Golden Week-ferien afkøles, selvom en dynamisk teknologisektor og ny optimisme omkring kommende amerikansk stimulus underliggende fortsætter med at støtte stemningen.
- Vi forventer, at asiatiske aktier vil overgå det globale aktiemarked i de næste to til tre år, for hvis Joe Biden vælges, vil USA får et mindre anstrengt forhold til Kina. På den anden side, hvis Trump bliver genvalgt, vil Kina øge efterspørgslen med hensyn til forbrugsgoder for at øge deres dominans over hele verden, siger chefstrateg Simon Yuen fra Surich Asset Management i Hongkong ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan viger 0,1 pct., og de amerikanske futures peger på kursfald på 0,3 pct., når markedet i New York åbner i eftermiddag.
I Tokyo er aktierne under pres fra en styrket yen, samt de vigende amerikanske aktiefutures. Det sender det toneangivende Nikkei 225-indeks og det bredere Topix-indeks ned med 0,1 pct.
De kinesiske aktiemarkeder er også negative oven på mandagens massive stigninger. Shanghai Composite handles 0,3 pct. lavere, og CSI 300 viger med 0,1 pct.
Aktie- og obligationsmarkederne i Hongkong holder lukket, efter at en tropisk orkan har fået myndighederne til at lukke virksomheder og skoler.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | -0,1 |
| Topix | -0,1 |
| Hongkongs Hang Seng | Lukket |
| China Shanghai Composite | -0,3 |
| China CSI 300 | -0,1 |
| Taiwan Taiex | -0,4 |
| Sydkoreas Kospi | -0,5 |
| Indiens BSE Sensex | -0,1 |
| Singapores STI | +0,2 |
| Sydney ASX 200 | +1,3 |
Indeksværdi klokken 5.45.
/ritzau/FINANS
