Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien/aktier: Negativt indtryk fra USA-børser smitter af

20/10 06:32

Stemningen er negativ på de asiatiske børser tirsdag efter mandagens fald i USA, hvor nedturen tiltog sidst på aftenen og de ledende indeks faldt mellem 1,4 og 1,7 pct.

I Asien er nedturen dog mindre udtalt, idet det også spiller ind, at futures for de amerikanske indeks indikerer stigninger i omegnen af 0,5 pct. når børserne i New York åbner i eftermiddag.

På børsen i Tokyo falder det ledende Nikkei 225-indeks med 0,5 pct. og det bredere Topix-indeks ligger 0,6 pct. lavere.

I Hongkong ligger Hang Seng-indekset 0,1 pct. lavere, og det australske ASX 200-indeks falder 0,8 pct.

I Kina falder Shanghai Composite med 0,1 pct., mens CSI 300-indekset stiger 0,2 pct.

Markedet fortsætter med at fokusere på muligheden for vedtagelsen af en ny hjælpepakke i USA før præsidentvalget 3. november.

Lederen af Demokraternes flertal i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi , har sat tirsdag som sidste frist for fremgang i de finanspolitiske forhandlinger.

En talsperson til Pelosi skriver på Twitter ifølge Reuters, at Pelosi og den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, "fortsatte med at indsnævre deres forskelle" i en 53 minutter lang telefonsamtale om den nye hjælpepakke.

På markedet i Japan stiger Tokyo Dome 1,8 pct. efter medieforlydender om, at Hongkong hedgefonden Oasis Management har anmodet om et ekstraordinær aktionærmøde for at udskifte selskabets topchefer.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,5
Topix-0,6
Hongkongs Hang Seng-0,1
China Shanghai Composite-0,1
China CSI 300
+0,2
Taiwan Taiex-0,1
Sydkoreas Kospi-0,4
Indiens BSE Sensex+0,4
Singapores STI-0,6
Sydney ASX 200-0,6

Indeksværdi klokken 6.15

/ritzau/FINANS

/ritzau/FINANS