Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Shipping: Omlægning af kapacitet kan føre til rateboom på Asien-Europa

17/11 12:43

Raterne på containertransport til Nordamerika er i år skudt massivt i vejret efter et boom i efterspørgslen, hvilket nu får rederierne til at kanalisere yderligere kapacitet ind på trafikken over Stillehavet - Transpacific.

Hvis volumenerne også stiger tilsvarende til Europa, kan omlægningen medføre skarpt stigende rater på Asien-Europa de kommende uger.

Det skriver Sea-Intelligence i en pressemeddelelse.

Ifølge konsulentfirmaets opgørelser vil kapaciteten på Transpacific-ruterne i december stige med 27,3 pct. sammenlignet med året før. Det er fire gange mere end den ventede stigning i kapaciteten på Asien-Europa.

Udviklingen viser med alt tydelighed, at den nuværende markedsstyrke med hensyn til spotrater ikke skyldes, at rederierne holder Transpacific-kapaciteten kunstigt lav, konkluderes det.

Væksten på Asien-Europa er mindre end i november og er i historisk kontekst ikke en enestående stigning, noterer det endvidere. Sea-Intelligence finder det bemærkelsesværdigt, at spotrenteudviklingen på Asien-Europa har været relativt dæmpet sammenlignet med rekordniveauerne på andre containerruter.

- Som en konsekvens af det ekstremt stærke efterspørgselsboom på Transpacific har rederierne helt naturligt omdirigeret kapacitet til de ruter - både for at udnytte de meget højere fragtrater, men selvfølgelig også for at være i stand til fysisk at flytte de store volumener, der pludselig kræver shipping, skriver konsulentfirmaet.

Det påpeges dog samtidig, at der er et begrænset antal skibe til rådighed, og at pludselig omlægning af kapaciteten betyder en lavere kapacitetsvækst for Asien-Europa.

- Hvis vi nu kommer til at set et lignende boom i efterspørgslen på Asien-Europa, så kommer speditører på de ruter til at opleve meget stram kapacitet og kraftigt stigende rater i de kommende uger, vurderer Sea-Intelligence.

/ritzau/FINANS