Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SAS/DNB: Estimater kan blive løftet trods svagt kvartal

3/12 11:30

Et sæt svage resultater afsluttede året for SAS, der på plussiden til gengæld kan glæde sig over, at det står likviditetsmæssigt polstret oven den seneste kapitalrejsning.

Det konstaterer den norske storbank DNB i en umiddelbar kommentar til regnskabet. Banken aner desuden lidt lys forude.

- På trods af det svage kvartal venter vi små positive revisioner i konsensus, da vi tror, at de lidt mere lovende udsigter på baggrund af de seneste vaccinenyheder ikke afspejler sig i estimaterne, skriver DNB.

I fjerde kvartal var der imidlertid ikke meget at glæde sig over.

Coronakrisen ramte SAS hårdt, og omsætningen faldt til 3035 mio. svenske fra 13.435 mio. svenske kr., mens driften viste et underskud på 2738 mio. svenske kr.

På bundlinjen blev det til et tab på 2579 mio. svenske kr., mens DNB blot havde regnet med et minus på 1378 mio. svenske kr.

Samtidig brændte SAS flere penge af, end det selv havde stillet i udsigt, konstaterer DNB.

I kvartalet var pengestrømmene fra driften negative med 2948 mio. svenske kr. Det svarer til 982 mio. svenske per måned, mens SAS havde guidet et træk på 500-700 mio. svenske kr., skriver DNB.

Årsagen er, at rejsende har fået store summer retur for aflyste rejser som følge af coronaudbruddet. Korrigeres for refusioner var pengestrømmene negative med cirka 650 mio. svenske. kr., konstaterer DNB.

Ved udgangen af regnskabsåret manglede SAS at refundere 1,9 mia. svenske kr. og tallet var faldet til omkring 900 mio. svenske kr. ved udgangen af november.

SAS' kapitalberedskab var ved udgangen af regnskabsåret på 10,2 mia. svenske kr., mens nettogælden var 1,9 mia. svenske kr.

/ritzau/FINANS