Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Vaccineoptimisme holder Brent-prisen over 50 dollar

11/12 07:31

Handlen på oliemarkedet ligger fredag morgen ganske fladt, efter at kraftige prisstigninger torsdag eftermiddag sendte prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, op over 50 dollar for første gang siden marts.

Optimismen i markedet kan tilskrives gennemførslen af de første coronavacciner, der skaber håb om en styrket olieefterspørgsel efter årsskiftet.

Det skriver Reuters.

En tønde Brent-olie koster fredag morgen 50,36 dollar mod 51,00 dollar torsdag eftermiddag ved dansk børslukketid. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 46,93 dollar mod 47,67 dollar torsdag eftermiddag.

Efter torsdagens prishop har oliemarkedet kurs mod den sjette ugentlige stigning i træk. De forgangne uger har markedet været båret frem af lovende vaccineresultater, mens opstarten af vaccinationsprogrammer nu giver grund til yderligere optimisme blandt investorer.

Storbritannien vaccinerede de første personer tidligere på ugen, mens de første amerikanere ventes at modtage Pfizer-vaccinen i weekenden.

- Oliepriserne er steget på forventninger om, at de amerikanske sundhedsmyndigheder godkender Pfizer-vaccinen, mens det økonomiske opsving i Kina og Indien skaber øget behov for olie, siger Edward Moya, markedsanalytiker hos Oanda, til Reuters.

De positive takter i Asien og på vaccinefronten har fået markedet til at se bort fra et løft i de amerikanske olielagre, der understreger det fortsat store forsyningsoverskud i markedet.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 1837,98 dollar mod 1835,70 dollar torsdag klokken 17. Et ton kobber handles samtidig til 7808,5 dollar mod 7887,0 dollar torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS