Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med EU, Mærsk og Ørsted

14/12 06:40

BØRSEN

UBALANCE I VERDENSHANDLEN PRESSER PRISERNE I VEJRET

Flaskehalse i logistikkæderne presser transportsektoren og ligeledes priserne i vejret. Efter forårets mange coronanedlukninger, hvor godsmængden styrtdykkede, er volumen nu steget så meget, at Fjernøsten er støvsuget for containere. Ifølge avisen mangler der en halv mio. containere for at matche efterspørgslen (Forside, side 6-7).

MÆRSK-HAVN I ÅRHUS NYDER GODT AF CORONAFORBRUG

Da coronakrisen slog til i Danmark frygtede ledelsen for Danmarks største containerterminal, Mærsk-ejede APM Terminals Aarhus, at det ville blive et sløjt år. Det har dog ikke gjort sig gældende, og i stedet har terminalen registreret en vækst på 11 pct. i containermængder (side 8).

ØRSTED I KAMP OM HAVVINDVÆKST I USA

Danske Ørsted får kamp til stregen af rivaler, som alle kæmper om at vækste inden for havvind i USA. Ørsted får blandt andet konkurrence af olieselskabet Shell i en stor udbudsrunde for havvind i den amerkanske stat New Jersey (side 10).

EU'S STØRSTE PENGEKASSE VÆKKER IKKE FESTGLÆDE

EU's største gavekasse, som skal trække hele EU op af den dybe coronakrise, er frigivet, men det kan tage årevis, før hjælpen kommer frem (side 20-21).

NYT FORSIKRINGSSELSKAB MODTAGER OFFICIEL FORSIKRINGSLICENS

Den hurtigtvoksende virksomhed Dansk Sundhedssikring har netop fået sin licens og kan dermed kalde sig forsikringsselskab (side 12).

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MÆRSKS FINANSDIREKTØR RYDDER OP

Patrick Jany, der er ny finansdirektør hos Mærsk, vil rydde op og have strømlinet al data i koncernen. (Forsiden, side 6-7)

DEUTSCHE BANK TROR VERDEN HURTIGT GLEMMER CORONAKRISE

Jan Olsson, der er nordisk direktør i Deutsche Bank, tror på, at verden hurtigt vil glemme coronakrisen og rejse sig igen. Han tror på en økonomisk optur i 2021. (side 8)

DANSKE INVESTORER GÅR GLIP AF BILLIGE INVESTERINGSFONDE

Priserne i investeringsfonde i Europa er på det laveste niveau nogensinde ifølge ny rapport. De danske investorer holder sig dog tilbage. (side 10)

FACEBOOK NÅR AFGØRENDE FASE MED NY KRYPTOVALUTA

Diem, der er Facebooks nye kryptovaluta, gøres klar til at blive brugt fra januar. (side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

TOPØKONOM ADVARER MOD REGNING

Den nye nedlukning giver et sand rædselsår for dansk økonomi, og selv om det er meget svært at spå om de offentlige finanser, er det meget sandsynligt, at vi har udsigt til et underskud, der er tæt på at være det største i 25 år. Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, er en af dem, der er mest pessimistiske. (Side 6)

VERDENS FØRSTE GRØNNE AMMONIAKGABRIK KLAR OM TO ÅR

Vindmølleinvestoren Skovgaard Invest tager nu første skridt sammen med Vestas og Haldor Topsøe ind i det, de håber kan blive begyndelse på et såkaldt Power-to-X-eventyr. De vil etablere verdens første grønne ammoniakproduktion syd for Lemvig. (Side 8)

/ritzau/FINANS