Aktionærerne i Novo Nordisk kan have god grund til at håbe på, at Republikanerne beholder flertallet i Senatet, når der er omvalg i Georgia den 5. januar.

Sker det, vil Demokraterne og USA's kommende præsident, Joe Biden, fortsat skulle indgå kompromiser for at presse lavere priser og reformer af sundhedssystemet igennem Kongressen. Og status quo vil umiddelbart være godt nyt for medicinalsektoren, vurderer Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen.

- Forbliver Senatet republikansk, bliver det nok svært for Biden at lave større omvæltninger, siger Søren Løntoft Hansen.

Han peger på, at noget af det, der har været på tale fra demokratisk side, er at lade de amerikanske myndigheder forhandle direkte med medicinalselskaberne om priserne, der betales under den offentlige sygesikring Medicare og Medicaid.

Derved vil priserne kunne komme under ekstra pres.

- Men skal det blive til noget, skal Demokraterne nok have flertal i begge kamre af Kongressen, vurderer han.

I dag forhandles priserne af private selskaber, de såkaldte PBM'ere, og selv om republikanere og demokrater overordnet er enige om, at medicinalpriserne er for høje, er der ikke enighed om at ændre væsentligt i hele det komplicerede setup af sundhedssystemet.

- Trump har egentlig været ret aggressiv i forhold til at få priserne ned, uden dog at kunne gennemføre afgørende ændringer, siger Søren Løntoft Hansen.

PRISERNE ER FALDET

Hos Novo var topchef Lars Fruergaard Jørgensen i slutningen af oktober - kort inden præsidentvalget - inde på nogle af de samme overvejelser.

Han pegede på, at de fleste amerikanske politikere føler et behov for at forbedre sundhedssystemet og adressere medicinpriserne. Indtil nu har det dog vist sig svært.

- Der er gjort store anstrengelser, og mange af de forslag, der er blevet stillet, frem til nu, mener jeg ikke afviger så meget fra hinanden, hvad enten de er stillet af demokrater eller republikanere.

- Alligevel er det meget svært at reformere systemet, der er meget komplekst, sagde Lars Fruergaard Jørgensen i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal.

Parallelt med fremsættelsen af en række vidtgående forslag om at skære i priserne, er medicinpriserne dog trykket, også selv om forslagene ikke er blevet vedtaget. Eksempelvis har der været store prisfald på insulin.

- Man kan se fra dette kvartal, at priserne er faldet væsentligt her. 22 pct. i år. Det er en funktion af prispres og af, at vi tilbyder patienterne billigere løsninger. Så der snakkes stadig om insulin, men når politikerne kigger på fakta, så anerkender de, at priserne er faldet væsentligt. Og det er faktisk markedet, der har sørget for det. Det skyldes ikke politiske indgreb, lød det fra Novo-topchefen.

Skal Demokraterne tippe magtbalancen i Senatet kræver det, at de vinder begge sæder i Senatet, der er på valg i Georgia den 5. januar. Sker det vil der være stemmelighed 50-50 i Senatet.

- Hvis man ejer medicinalaktier, skal man håbe på, at Senatet forbliver republikansk. Det vil gøre det rigtigt svært at gennemføre større omvæltninger, vurderer Søren Løntoft Hansen.

Han regner i øvrigt med, at medicinalsektoren har god mulighed for at flyve under radaren i 2021, da sektoren i øjeblikket stryges med hårene på grund af indsatsen mod covid-19 og udviklingen af nye vacciner og lægemidler.

/ritzau/FINANS