Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens danske avisuddrag med Danske Bank, Bitcoin og Mærsk

8/1 06:39

BØRSEN

CORONA KAN BLUSSE MARKANT OP I FORÅRET

Nye tal peger på, at en genåbning af Danmark kan blive forsinket, hvis den nye britiske variant af coronavirusset breder sig. Også selv hvis der bliver holdt fast i de nuværende restriktioner. (Forsiden, side 18-19)

POLITIET TROR IKKE FORMODEDE UDBYTTESVINDLERE FRIVILLIGT KOMMER TIL DANMARK

Bagmandspolitiet vil have rekordhøj straf til de formodede bagmænd bag udbyttesvindelsagen, der drejer sig om svindel for 9 mia. kr. Politiet tror dog ikke på, at personerne vil komme frivilligt til Danmark. (Side 6)

MINKFORMAND VIL HAVE MILLIARDER FRA STARTEN

Efter tre måneder har minkavlerne fortsat ikke set pengene for deres arbejde med at aflive mink. Minkavlernes formand vil have den såkaldte tempobonus udbetalt. (Side 8)

MÆRSK VIL SÆTTE GANG I GRØN INDSATS

Mærsk etablerer ny afdeling og rykker rundt i ledelsen for at sætte yderligere skub i CO2-indsatsen. (Side 13)

TRE TIDLIGERE DANSKE BANK-CHEFER ER STADIG SIGTEDE

Hvidvasksigtelser mod seks Danske Bank-chefer er blevet droppet, men der er fortsat sigtelser mod tre tidligere chefer. (Side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

BITCOIN FORTSÆTTER MED RAKETFART

Bitcoin-kursen er på det seneste steget drastisk, og natten til torsdag dansk tid passerede kryptovalutaen 37.000 dollar i værdi. Samtidig smitter investorernes interesse for kryptovaluta af på andre digitale "mønter" (side 2).

KAPITALFORVALTERE: GRØNNE OBLIGATIONER ER ALT FOR DYRE

Grønne obligationer vokser gevaldigt og selv skeptikere regner med, at markedet vil fortsætte med at vokse. Flere kapitalforvaltere peger dog på, at afkastet lige nu er for dårligt til, at de gider at lege med (Forside, side 6-7).

DANSK MILLIARDÆR SKYDER MILLIONER I SOLENERGI

Niels-Peter Louis-Hansen, der er en af landets rigeste, har netop skudt penge i investeringsselskabet Nordic Solar Global (Forside, side 4).

BRITISK MAND TILTALT FOR UDBYTTESVINDEL FOR 9,6 MIA. KR.

Den britiske forretningsmand Sanjay Shah er blevet tiltalt for svindel med udbytteskat for 9,6 mia. kr. Bagmandspolitiet har siden 2015 undersøgt sagen, da der pludseligt manglede et betydeligt milliardbeløb i statskassen (Forside, side 8).

(Forside, side 8)

DEMOKRATISK VALGSEJR BETYDER GRØN DANSK EKSPORT

Det er sød musik i den danske vindindustris ører, at Demokraterne får flertal i Senatet (side 14).

FORÆLDREKØB KAN RESULTERE I ØKONOMISK ØRETÆVE

De rekordhøje priser på ejerlejligheder kan give forældre økonomiske øretæver, når de vil sælge forældrekøbet til deres voksne barn (Forside, side 10).

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE TOPCHEFER CHOKEREDE EFTER STORMEN PÅ KONGRESSEN

Danske topchefer er chokerede over, at Trump-tilhængere onsdag aften forsøgte at forpurre den demokratiske proces i USA ved at storme Kongressen. (Forsiden og side 4-5)

EFTERFORSKNINGEN MOD DETRONISERET DANSKE BANK-TOPCHEF FORTSÆTTER

Mens Bagmandspolitiet har droppet sigtelserne i hvidvasksagen mod seks tidligere topchefer i Danske Bank, er tre tidligere direktionsmedlemmer fortsat sigtet, herunder tidligere topchef Thomas Borgen. (Side 2)

ERHVERVSLIVET VENTER PÅ AFGØRENDE ØKONOMISK HJÆLP - MEN BØDSKOV SKAL PASSE TRE MINISTERIER

Det er ikke gået stærkt nok med at sikre økonomiske støtte til blandt andet minkavlerne, mener både De Konservative og Dansk Folkeparti. Der peges især på et for stort arbejdspres på skatteminister Morten Bødskov som årsag, men det afviser ministeren. (Side 7)

NY CORONABØLGE VIL BANKE PRIVATFORBRUGET NED MED TI MILLIARDER

Det bliver en grim start på året for dansk økonomi, vurderer Danske Bank i en ny prognose, der dog også spår et pænt comeback senere på året, når effekten af vaccinationerne træder ind. (side 8-9)

/ritzau/FINANS