Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Positive markeder med teknologi i front

13/1 06:32

De asiatiske aktiemarkeder er i fremgang onsdag, hvor en underliggende positiv tendens bliver holdt oppe af stigende amerikanske aktiefutures.

Det er især teknologiaktierne, der trækker læsset med blandt andet Lenovo Group, der stiger 17 pct. i Hongkong, efter at selskabets bestyrelse har godkendt et foreløbigt forslag til at notere aktier på Shanghai Stock Exchange gennem udstedelsen af kinesiske depotbeviser.

- Selvom der er nogle usikkerheder, såsom pandemien og udviklingen i Washington, er markedet blevet understøttet af solid efterspørgsel efter aktier, siger aktiechef Hideyuki Suzuki fra SBI Securities i Tokyo til Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan øger 0,3 pct., mens de amerikanske futures peger på kursstigninger på 0,2-0,3 pct., når markedet i New York åbner i eftermiddag.

I Tokyo trækker chipproducenterne Yaskawa Electric, Tokyo Electron og Advantest alle op med omkring 3 pct.

Nikkei 225-indeks øger 0,9 pct., mens det bredere Topix-indeks samtidig stiger 0,2 pct.

De kinesiske markeder er mere tilbageholdende. Shanghai Composite viger 0,1 pct., mens CSI 300 ligger med plus på 0,1 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks viger samtidig marginalt.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,9
Topix+0,2
Hongkongs Hang Seng0,0
China Shanghai Composite-0,1
China CSI 300
+0,1
Taiwan Taiex+1,4
Sydkoreas Kospi+1,1
Indiens BSE Sensex+0,4
Singapores STI+0,5
Sydney ASX 200+0,2

Indeksværdi klokken 5.35.

/ritzau/FINANS