Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas har taget 150 møller ud af drift på grund af vingeproblemer

15/1 11:27

Vestas har globalt taget omkring 150 vindmøller ud af drift, efter at selskabet har opdaget en fejl på bestemte vinger på møller af typen V150.

Det skriver Renews.biz.

Ifølge mediet har Vestas fundet årsagen til kollapset af vindmøllen i Sverige sidste år.

Her kollapsede tårnet på en nyopført Vestas-mølle af typen V150-4.2 MW i den svenske vindmøllepark Aldermyrberget, da en af vingerne sad løst og gjorde vindmøllen ustabil, forklarede Vestas til SVT og satte efterfølgende en undersøgelse i gang af havariet.

Vestas har nu fundet frem til, at det var en fejl i rodenden på en af vingerne, som var årsagen, og det har derfor midlertidigt indstillet driften på omkring 150 V150-4.0/4.2/4.3 MW (Mk3E)-vindmøller, der har en eller flere vinger med den samme konfiguration i rodenden, som den fra den kollapsede mølle.

Alle andre Vestas-vindmøller, herunder V150-4.0/4.2/4.3 MW (Mk3e) med en anden konfiguration i rodenden på vingen, er upåvirkede og driften sikker, forklarer Vestas, ifølge Renews.biz.

Der arbejdes på at finde en løsning, så vindmøllerne kan komme sikkert tilbage i drift så hurtigt som muligt.

Fredag ved middagstid ligger Vestas-aktien i bunden af C25-indekset med et fald på 3,9 pct. til 1390 kr.

/ritzau/FINANS