Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA: New York-tillidsindeks udviklede sig dårligere end ventet

15/1 14:34

Erhvervstilliden i staten New York, målt ved Empire State Manufacturing-indekset, faldt i januar til 3,5 fra 4,9 måneden før. Tillidsindekset udviklede sig dermed svagere end ventet, da der blandt økonomerne var ventet en fremgang til 6,0, ifølge Bloomberg News.

Empire Manufacturing er et månedligt indeks, der dækker over en rundspørge blandt producenter i New York-regionen. Deltagerne er udvalgt bredt geografisk i staten og bredt blandt mange industrier og forholder sig både til den nuværende og forventede situation.

Indekset nåede i april 2020 bunden i minus 78,2, mens det toppede i 39,0 i april 2004.

/ritzau/FINANS