Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Morgan Stanley leverer bedre end ventet: Aktien stiger i formarkedet

20/1 13:42

Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley er kommet godt igennem fjerde kvartal, hvor både indtægter og indtjening overrasker positivt.

På den negative side er udgifterne på et højere niveau end ventet.

Aktien indikeres 1,8 pct. højere i det amerikanske formarked.

Indtægterne er i fjerde kvartal steget med 26 pct. til 13,64 mia. dollar, hvilket er betydeligt over analytikerprognosen på 11,54 mia. dollar.

Indtægterne fra handel med aktier steg 30 pct. til 2,50 mia. dollar, hvilket også er over analytikernes forventning på 2,15 mia. dollar, mens indtægterne fra handel med obligationer, valuta og råvarer steg 31 pct. til 1,66 mia. dollar sammenlignet med analytikerkonsensus på 1,51 mia. dollar.

Udgifterne er også steget mere end ventet. Udgifterne til lønninger steg med 4,2 pct. til 5,45 mia. dollar sammenlignet med analytikerprognosen på 5,08 mia. dollar, mens udgifter ud over lønninger steg med 30 pct. til 3,76 mia. dollar mod ventet 3,26 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie er steget til 1,92 dollar fra 1,20 dollar. Her ventede analytikerne 1,29 dollar.

/ritzau/FINANS