Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vind: Europæisk vindmølleindustri satte ordrerekord i 2020 med 15 GW

21/1 07:26

Der var fuld fart på vindmølleindustrien i Europa 2020, hvor antallet af ordrer steg med 74 pct. til en rekord på 15 GW.

Vindmølleindustrien gik altså i en stor bue uden om coronakrisen, da ordrebogen for både onshore og offshore blev tykkere.

Det skriver den europæiske brancheorganisation Wind Europe i en pressemeddelelse.

De europæiske lande bestilte samlet set 8,2 GW onshore-vindmøller, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. i forhold til 2019, mens offshore-ordrene voksede seksfoldigt i forhold til året før til 6,4 GW.

Alt i alt blev der placeret 104 ordrer fra 19 forskellige lande i løbet af 2020.

Storbritannien var det land, der lagde de største ordre målt på kapacitet. Samlet set bestilte Storbritannien 4,4 GW efterfulgt af Holland med 2,4 GW og Sverige på tredjepladsen med 1,4 GW.

Brydes tallene op for henholdsvis onshore og offshore, var Sverige det land, der bestilte mest inden for onshore efterfulgt af Storbritannien og Holland.

På offshore indtager Storbritannien førstepladsen efterfulgt af Holland.

Normalt er Tyskland og Frankrig også blandt de helt store aftagere af havvindmøller, men en stagnerende ekspansion af vindenergi i begge lande har ført til færre ordrer i 2020.

/ritzau/FINANS