Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alphaliner: 2020 blev et tumultarisk år for shippingindustrien

26/1 13:30

2020 endte med at blive et uroligt år for shippingselskaberne, der først frygtede et kollaps under coronaudbruddet. Billedet vendte dog i løbet af foråret, og efterfølgende har branchen nydt godt af både stigende fragtrater og faldende brændstofpriser.

Ifølge en gennemgang fra analysehuset Alphaliner steg fragtraterne gennemsnitligt med 30,8 pct. i 2020 sammenlignet med 2019.

Danske Mærsk er et af de selskaber, der lukrerede på de stigende fragtpriser, der blandt andet fik selskabets aktier til at skyde i vejret.

Prisen på selskabets B-aktie er steget med 36,5 pct. til 12.320 kr. sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

De stigende fragtrater har været et resultat af, at fragtmængderne er steget samtidig med, at mængden af fragtskibe på verdenshavene er mindre end normalt.

Ifølge Alphaliner steg antallet af shippingskibe med 2,9 pct. i 2020.

Det var således den laveste stigning siden 2016, hvor flåden steg med blot 1,8 pct.

Derimod steg antallet af ordrer på markedet med 29,6 pct. sidste år.

Foruden stigningen i antallet af ordrer er den gennemsnitlige ordrestørrelse også steget til 9325 tyvefodscontainere (teu) mod 8080 teu i 2019.

Fragtraterne er dog begyndt at falde igen, og det har blandt andet kunnet ses på kursen på Mærsks B-aktie, der toppede på 15170 kr. den 20. januar.

Alphaliner skriver endvidere i sin analyse, at shippingselskabernes driftsomkostninger faldt. Det har et markant fald i brændstofpriserne bidraget til.

Dog er prisen på brændstof begyndt at stige lidt igen.

/ritzau/FINANS