Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens danske avisuddrag med Ambu, Danske Bank og daytradere

28/1 06:41

BØRSEN

COCKTAIL AF USIKKERHED GIVER STØRSTE AKTIEDYK I TI MÅNEDER

Efter måneders aktieoptur er nervøsiteten ved at snige sig ind på det danske aktiemarked. Storinvestor Nina Movin kalder situationen et "realitetstjek". (Forside, side 24-25)

GRUNDFOS-ANSATTE MODTAGER ALLIGEVEL LØNFORHØJELSE

Coronapandemien fik sidste forår Grundfos til at droppe samtlige lønstigninger, men de ansatte har alligevel fået lønhop. (side 2)

NORWEGIAN-REDNING VENTES PÅ PLADS I APRIL

Kriseramte Norwegians redningsplan ventes at blive et maratonløb, der vil varer i månedsvis. Hårde forhandlinger med kreditorer vil udskyde redningen af Norwegian, vurderer ekspert. (side 4)

ANALYSECHEF: AMBU GEMMER OPJUSTERING TIL NYE INVESTORER

Ambus udsættelse af en opjustering er spil for galleriet og en gulerod for de nye investorer, selskabet vil tiltrække, vurderer en analysechef. (side 8)

WS AUDIOLOGY STOD OVER FOR CORONA OG MALWAREANGREB

Høreapparatsselskabet WS Audiology, der blev til i en storstilet fusion, stod over for både corona og et malwareangreb i det seneste regnskabsår. (side 10)

NATIONALBANKEN: DATA KAN GIVE POLITIET FORDOBLING AF HVIDVASKTIPS

Datasamføring mellem myndigheder og banker kan løfte hvidvaskjagten til et helt nyt niveau, viser pilotprojekt i Nationalbanken (side 13)

SHAHS HÅNDLANGER MED I TYSK UDBYTTESAG

Sanjay Shahs påståede håndlanger, Anthony Mark Pattersen, er tiltalt i den store sag om formodet svindel med udbytteskat for 12,7 mia. kr. (side 16)

COOP OPRUSTER I NY KÆDE OG LOKKER CHEFER MED PARTNERSKAB

Coop, der i årevis har kæmpet med at få discountkæden Fakta til at blive en god forretning, skruer op for sats på ny kæde, hvor butikschefer kan blive partnere. (side 18)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE BANKS KUNDER ER HISTORISK UTILFREDSE

Danske Banks kunder er historisk utilfredse, viser ny kundemåling. Utilfredsheden skyldes blandt andet sager om dårlig investeringsrådgivning og ulovlig gældsinddrivelse. (Forside, side 6-7)

MINKAVLERE FÅR EKSTRA KOMPENSATION FOR DESTRUEREDE SKIND

Kompensationen til de minkavlere, der har fået deres skind destrueret, er hævet med 740 mio. kr. til 2,8 mia. kr. Det svarer til 250 kr. per ødelagt skind. (side 4)

DANSK INDUSTRI: UDBETALING AF HJÆLPEPAKKEMIDLER FOR LANGSOMT

Selskaber, der har søgt om kompensation fra regeringen, venter for længe, lyder kritikken fra Dansk Erhverv, efter at ny måling viser, at 40 pct. af medlemsselskaberne har ventet mere end fire uger på en afgørelse. (side 8)

AMBU VIL REJSE 1,3 MIA KR TIL GÆLDSNEDBRINGELSE

Medicoselskabet Ambu vil rejse 1,3 mia. kr. i ny kapital, som blandt andet skal bruges til at nedbringe gæld. Selskabet var regnskabsaktuel onsdag, hvilket førte til en aktiestigning på 23,6 pct. (side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

LARS REBIEN: GÆLDSSÆTTENDE POLITIKERE SENDER REGNING TIL BØRN

Gældsætning kan være fornuftig i krisetid, men det kræver en plan for, hvordan man sikrer fremtidig balance, hvis ikke regningen skal sendes til kommende generationer. (Forside, side 6)

HÆR AF DAYTRADERE ER VED AT TVINGE KAPITALFONDE I KNÆ

En hær af små investorer, der har lommerne fulde af kontanter på grund af coronakrisen, er ved at bringe en af Wall Streets kæmper i knæ. Giganten kan blive fældet af sit eget smarte investeringskneb. (side 2)

FLERTAL AF VIRKSOMHEDER EFTERSPØRGER KLAR GENÅBNINGSPLAN

Et flertal af virksomhederne i en ny undersøgelse svarer, at de vil have gavn af et klarere varslingssystem. (side 4)

PROFESSOR: EU-LANDENES GÆLD SKAL NED

Selv om renten i øjeblikket er uhyre lav, skal gælden ned i de europæiske lande, når vi kommer på den anden side af coronakrisen. Renten vil nemlig kravle i vejret inden for nogle år, mener professor emeritus i økonomi ved Københavns Universitet, Niels Thygesen. (side 8)

/ritzau/FINANS